Hjerteflimmer for voksne
Gratis podcast

Hjerteflimmer for voksne

Podcast af DR

Dette er en gratis podcast, som du kan lytte til på alle podcast-afspillere. Du kan få adgang til alle gratis shows i Podimo-appen uden et abonnement.

Hver uge mødes Sebastian Lynggaard med ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe, og sammen med to gæster stiller de hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv: Skal man nødvendigvis bo sammen med sin kæreste? Er utroskab en del af parforholdet? Og findes kærlighed kun i tosomheden? Få svarene i Hjerteflimmer for voksne. 

Andre eksklusive shows

Det får du

Ubegrænset adgang til eksklusive podcasts
Ingen reklamer
20 timers lydbøger / måned
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Alle episoder

103 episoder
episode Maj My Humaidan & Mattias Kolstrup artwork
Maj My Humaidan & Mattias Kolstrup
Maj mærker et behov for bevægelse oftere end de fleste. Og nu har det der behov meldt sig i Maj, som står med teltpælene i hænderne og er klar til at flytte. Igen. Mens Majs mand sagtens kunne blive boende i 100 år. Så hvordan påvirker det et forhold, når den ene holder af stilstand og den anden er afhængig af bevægelse? Og er der i grunden et element af flugt i Majs behov for bevægelse? Mattias er en klat smør smurt ud over lidt for meget brød. Han har for nylig kastet sig ud i et start-up-projekt - og musikken har han jo stadig. Og så er der hans venskaber. Hans privatliv. Og nåh ja, et ægteskab. Når noget skal skæres fra, ender det ofte med at blive forholdet. For det der med at gå hånd-i-hånd, det kan man jo altid gøre. Eller kan man? Hvordan kan det være, at det vigtigste bliver det nemmeste at droppe? Jytte fortæller om en malemetode, der er afhængig af både struktur og kaos, vi taler om at synkrondrømme og om at vokse i det komplekse(????) Ja, det lyder måske lidt langhåret, men tag denne skaldede mands ord for det, når han siger: det er det ikke. Det er spændende. Og så foregår det i afsindigt godt selskab. Gæster: Maj My Humaidan & Mattias Kolstrup. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
15. apr. 2024 - 1 h 31 min
episode Josefine Stork & Huxi Bach artwork
Josefine Stork & Huxi Bach
Josefine er kærester med Malte, de har boet sammen i to år og nu prøver de at få et barn(!) Det går i det hele taget ret godt. I hvert fald, når det går godt. For når tingene spidser til, når de to har en konflikt, går det mere galt, end det behøver. Josefine synes, at Malte lukker af, når hun har behov for at komme videre. Han har brug for at være i sine følelser, mens Josefine har brug for at blive bekræftet i, at konflikten er overstået. Josefine kan ikke holde stilheden ud, for hvad sker der i Malte, mens han bearbejder en konflikt i stilhed? Hvorfor er den stilhed så svær at være i? Og hvordan håndterer man i det hele taget, at ens kæreste bearbejder konflikt på en helt anden måde end én selv? Huxi har haft fart på. Og ærligt talt: Hvorfor spilde tiden, når man ved, den er der? Nogen bruger tredje date på... noget andet, Huxi og Frederikke brugte tredje date på at planlægge deres fælles sommerferie til Canada. Og da de kom hjem fra Canada var Huxis nye kæreste gravid. Med tvillinger. Men hvordan bliver man kærester, når man føler, at man blev forældre først? Hvordan får man lavet alle de der ting, som kærester børlave - på bagkant? Og hvad bør kærester egentlig overhovedet lave? Jytte fortæller om den bedste gave, hun nogensinde har fået af en kæreste (spoiler alert: Det er bøger), Huxi fortæller om sin nyfundne tilværelse som kældermenneske og Josefine finder ud af, at hun er en speedbåd, hendes kæreste er et containerskib og jeg... ja jeg føler mig sgu lidt som optimistjolle #noobtimistjolle Gæster: Josefine Stork & Huxi Bach. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
08. apr. 2024 - 1 h 24 min
episode Johanne Bille & Esben Dalgaard artwork
Johanne Bille & Esben Dalgaard
Johanne er single. Hun har godt nok et par elskere, men hun er træt af singlelivet. Både af den måde, vi taler om det på, hvor det at være single ses som en falliterklæring. Johanne er også udmattet af datingmarkedet, faktisk føler hun sig regulært uddatet. Hun er fyldt op af bittesmå omgange af hjertesorg, fordi hun bliver ved med at falde for de forkerte. Men hvad er det, der gør de forkerte, forkerte? Og kan man overhovedet bestemme sig for, hvem man forelsker sig, og hvem man ikke forelsker sig i? Esben skal dø. Ikke lige nu, heldigvis, men Esben har fået at vide, at hans kræftsygdom ikke kan kureres. Han er gift med Charlotte på 13. år og den nedslående besked fra lægen har de taget på to ret forskellige måder. Esben har lyst til at leve, feste og hoppe ombord i alle de party-busser, der kører forbi. Hans kone har det ikke på samme måde. Hun går i seng, mens Esben bliver siddende i sofaen foran fjerneren. Hvordan kan de leve på begge måder, uden at føle, at man begrænser hinanden? Hvordan får man det meste ud af resten af livet, når den, man deler det med, ikke står og venter ved det samme party-busstop som en selv? Jytte og jeg lærer, hvad det vil sige at danse i et bur. Og så taler vi om, hvad man egentlig skal acceptere og hvad man skal lære, før det hele er forbi. Av for en skefuld. Men det er altså ikke så alvorligt, som det lyder. Til gengæld er det vigtigt. Synes jeg. Gæster: Johanne Bille & Esben Dalgaard. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
01. apr. 2024 - 1 h 46 min
episode Camilla Skov & Marc Johnson artwork
Camilla Skov & Marc Johnson
Camilla driver en succesfuld virksomhed, og nu har hun valgt, at ansætte en medarbejder. Og den ansatte er blevet hendes egen mand. Eller omvendt. Hendes mand er blevet hendes ansatte. Det lyder jo som opskriften på udfordringer, for hvordan navigerer man egentlig i chef/medarbejder-dynamikken, når man også er gift? Og når Camillas mand oveni købet gennemlever i en svær tid, bliver det måske endnu vigtigere, at Jytte kan svare på spørgsmålet: Kan man være både chefen med høje forventninger og den omsorgsfulde kæreste? Og hvor meget ansvar skal man tage for, at ens partner får det bedre, når han er brændt ud? Marc føler sig også udkørt, og føler faktisk, at han bruger det overskud, han har, på alle andre mennesker, end hans forlovede. Så hvordan lærer man at spare lidt på sig selv ude i verden, så man kan bruge al sin omsorg på hende derhjemme, der betyder det hele? Og kan man overhovedet spare sin omsorg op? Derudover har jeg været et smut i gemmerne og fundet mit allerførste kærestebrev og Jytte fortæller om at elske et andet menneskes sjæl. Gæster: Camilla Skov & Marc Johnson. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
25. mar. 2024 - 1 h 25 min
episode Jalal Arabi & Lea Wermelin artwork
Jalal Arabi & Lea Wermelin
Lea blev skilt sidste år og nu, for første gang i 21 år, er hun single. Lea får mange reaktioner på sin skilsmisse, for det meste prøver folk at trøste hende. Som om det her med at være single er noget, der nok skal gå over. Men Lea har ikke brug for trøst lige nu, og hun har ikke brug for at skynde sig ind i noget nyt. Men hvordan finder hun egentlig ro i at være alene, når hun er blevet opflasket med, at selve meningen med livet ligger i tosomheden? Jalal troede aldrig han skulle blive forælder. Nu har han fået en søn med Mie, som han kalder sit livs kærlighed. Men selv med ens livs kærlighed skændes man nogle gange, og Jalal har meget svært ved at slippe det efter han har skændtes med Mie. Faktisk kan han have så svært ved at slippe et skænderi, at han ikke kan falde i søvn. Hvorfor har Jalal så svært ved at sige pyt? Og er det overhovedet noget, han bør lære? Vi snakker også om forelskelser med uoverskuelige omkostninger, Jytte vurderer, om der virkelig ér større chance for at forelske sig, når det er forår og Sebastian fortæller hvorfor han græd under sit første kys. Alt i alt en samtale, der har det hele. Hvis jeg (Sebastian) selv skal sige det. Gæster: Jalal Arabi og Lea Wermelin. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
18. mar. 2024 - 1 h 46 min

Populære lydbøger

En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Andre eksklusive shows

Populære lydbøger