podcast banner
Anden til Venstre
Eksklusivt på Podimo

Anden til Venstre

Podcast af Stephanie Fisker

I den seneste sæson af Anden til venstre taler Stephanie Fisker med gæster der er berørt af at være i en tæt relation med mennesker, der har været ramt af noget alvorligt i livet. Lyt med, når modige gæster åbner op om livet som pårørende til personer med psykiske og fysiske lidelser, misbrug og andre livsændrende omstændigheder. I de forrige sæsoner taler Stephanie med personer hvis samlevers job foregår i rampelyset. Stephanie tager en snak med "de bedre halvdele”, om hvem de er, hvordan deres samlevers jobs har indflydelse på deres liv og hvordan de synes, det er at være "den anden til venstre". Bag podcasten står Stephanie Fisker der er gift med tidligere professionel fodboldspiller Kasper Fisker. Sammen har de også podcasten "Fisker i egen sø" som du også finder her på Podimo. Følg Anden til venstre i appen og lyt til nye episoder hver mandag. Vært: Stephanie Fisker Redaktør: Vera Jabcke Instagram: @stephaniefisker 

Andre eksklusive shows

Det får du

Ubegrænset adgang til eksklusive podcasts
Ingen reklamer
20 timers lydbøger / måned
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Alle episoder

102 episoder
episode Devrim Ülgü: “Dialog er vejen frem – jeg kender ingen alternativer.” artwork
Devrim Ülgü: “Dialog er vejen frem – jeg kender ingen alternativer.”
Devrim Ülgü lever sammen med Özlem Cekic, der er en tidligere politiker og nuværende generalsekretær i foreningen Brobyggerne, debattør og forfatter. Özlem kæmper for at bygge bro mellem mennesker og har blandt andet opfundet begrebet 'dialogkaffe', der tager afsæt i hendes samtaler og møder med mennesker, der har sendt hende hademails. Devrim fortæller, hvilken pris Özlems arbejde har, og hvad det gør ved ham, når den han elsker, får hadefulde mails og trusler. Mødet mellem mennesker, der er meget forskellige, har Özlem også øvet sig på i sit privatliv, for Devrim og Özlem kalder sig selv for modsætninger. Alligevel var det med julelys i øjnene og kæmpe kærlighed, at de fandt sammen for 18 år siden. Og det var en stor kontrast til det arrangerede og ulykkelige ægteskab, Özlem forinden var brudt ud af. Devrim fortæller, hvordan de mødte modstand fra deres familier og omgangskreds, da de fandt sammen, fordi deres religiøse baggrunde er forskellige og bærer på en stor bagage både familiært og historisk. Özlem er nemlig sunni-muslim og Devrim er vokset op i et alevittisk hjem.
I går - 1 h 17 min
episode Trine Johst Vammen: “Vi havde brug for at holde vores hverdag kørende, for ikke at tænke for meget på det.” artwork
Trine Johst Vammen: “Vi havde brug for at holde vores hverdag kørende, for ikke at tænke for meget på det.”
Trine Johst Vammen lever sammen med tv-værten Christian Degn. Da de tog på deres første date, havde ingen af dem lyst til, at den nogensinde skulle stoppe igen, og 5 dage senere blev de kærester. Kun to måneder senere stod de, imod alle odds, med en positiv graviditetstest i hånden. De havde ellers fået at vide, at det var stort set umuligt for Trine at blive gravid uden hjælp, fordi Christian har nedsat sædkvalitet. Men mens de var i gang med at undersøge mulighederne for fertilitetsbehandling, blev Trine gravid. Men den store glæde blev afbrudt, da Trine og Christian ved en scanning finder ud af, at der er en risiko for, at deres barn kan være syg. Trine er selv vokset op med sin lillesøster, der er svært multihandicappet, og har også mistet sin anden lillesøster, der også var svært multihandicappet, og som døde kort tid efter, hun blev født. Vi taler om, hvordan det har påvirket Trine og hendes liv, og hvordan det også påvirkede, hvilken beslutning, hun selv ville træffe, hvis det viste sig, at hende og Christians barn var syg. Det var heldigvis et valg, de ikke behøvede træffe, da det viste sig, at deres søn Vagn, der kom til verden i sommeren 2022, var sund og rask. Vi taler også blandt andet om jagt, boksning og faldskærmsudspring, for Trine elsker, når adrenalinen suser rundt i kroppen. Hun fortæller, hvordan det føles at kaste sig ud fra et fly i flere kilometer højde, hvordan en hjemmefødsel for rullende kameraer føles – og om de to ting kan sammenlignes.
08. apr. 2024 - 1 h 8 min
episode Benjamin boe Rasmussen: "Da vores børn flyttede hjemmefra, skulle vi pludselig skrive et nyt kapitel sammen" artwork
Benjamin boe Rasmussen: "Da vores børn flyttede hjemmefra, skulle vi pludselig skrive et nyt kapitel sammen"
Benjamin Boe Rasmussen lever sammen med skuespilleren Ditte Hansen. De mødte hinanden på teaterskolen i 1993, og da de endelig fandt sammen, mindede det endda også om en scene fra en film. Gennem 31 år sammen har de lært at jonglere med deres karrierer som skuespillere samt de skiftende roller i livet – blandt andet som forældre og nu også som forældre til voksne børn, der er flyttet hjemmefra. Benjamin reflekterer over den store omvæltning, stilhed og sorg, der fulgte med, da deres sønner flyttede hjemmefra, og de som forældre skulle lære at give slip. Og han fortæller også, at de som par også pludselig skulle finde ud af, hvem de nu var sammen. Benjamin indrømmer ærligt, at selvom han ikke frygter døden, så har han for nylig erkendt, at han er bange for at blive gammel, og han spekulerer på, om han gennemlever en slags midtlivskrise. Vi taler også om den pris, Ditte har måttet betale for blandt andet gennem sit arbejde at synliggøre og kæmpe mod nogle af de uretfærdigheder, kønsforskelle og uligheder, hun oplever i vores samfund. Ditte har blandt andet haft en stalker og har modtaget mange ubehagelige beskeder. Benjamin deler også deres personlige oplevelser med disse udfordringer i deres fælles liv og branche.
01. apr. 2024 - 1 h 4 min
episode Sæþór Kristinsson: “Jeg tror, min usikkerhed stammer fra, at min far valgte mig fra, da jeg var 7 år gammel.” artwork
Sæþór Kristinsson: “Jeg tror, min usikkerhed stammer fra, at min far valgte mig fra, da jeg var 7 år gammel.”
Sæþór lever sammen med den professionelle danser Thomas Evers, som har været med i “Vild med dans” siden tv-programmet startede i 2005. Sæþór har en enorm drivkraft og kaster sig konstant ud i nye ting. Intet af det, han gør, bliver gjort halvt, hvilket også har gjort, at han har opnået og udrettet mange ting. Set udefra har Sæþór haft mange succeser i sit liv. Og han er medlem af Mensa og blandt de 1% mest intelligente mennesker i verden. Alligevel er Sæþór bange for at virke dum og føler sig ofte usikker. Vi taler om, hvor den usikkerhed stammer fra. Til gengæld har Sæþórs mor altid troet på ham, og hun var også nærmest den eneste, der troede på, at han ville kunne klare sig godt i “Den store bagedyst”. Så da hun blev alvorligt syg, meldte han sig til som en gestus til hende. Hun døde desværre lige inden castingen, og optagelsen i tv-programmet blev for Sæþór både en måde at skubbe sorgen væk på og hylde sin mor. Men sorgen indhentede alligevel Sæþór senere, og han har måttet kigge en del ind i sig selv, da han i lang tid ikke ville indse, hvor syg hun var, og derfor heller ikke fik sagt farvel. Sæþór fortæller også om at føle sig forkert og beskidt efter at have været sammen med en mand første gang, og om sine udfordringer med at finde sin plads i det homoseksuelle datingmiljø, indtil han mødte Thomas, hvor alt pludselig faldt på plads.
25. mar. 2024 - 1 h 10 min
episode Min bror har en spiseforstyrrelse artwork
Min bror har en spiseforstyrrelse
Cecilies bror Niklas fik en spiseforstyrrelse som 29-årig. Cecilie fortæller, hvordan det gik op for hende, at hendes bror var syg, og hvordan den påvirkede ham og hele deres familie. Cecilie så sin bror forsvinde mere og mere for øjnene af hende, for sygdommen ændrede ham og den bror, hun kendte. Cecilie følte som ensom, fortvivlet og fik dødsangst. Hun var bange for at miste Niklas, og tjekkede konstant, om han var i live. Vi taler om den enorme afmagt, man oplever, når én man elsker bliver syg med en spiseforstyrrelse, og man ikke føler, man kan gøre noget. For selvom Niklas i dag er klar over, at han er syg, havde han svært ved at erkende det, mens det var værst. Og hvad gør man så, når en hel familie rammes, men den direkte ramte ikke vil hjælpes?!
27. nov. 2023 - 48 min

Populære lydbøger

En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Andre eksklusive shows

Populære lydbøger