POV International

METTE FREDERIKSEN // POVCAST - I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen med vært Jan Eriksen blandt andet, hvad der vil ske på den politiske danske scene, når Mette Frederiksen, som alt tyder på, får en international toppost. Andre emner er Mona Juul første tid som K-formand, Stine Bosses bommert, og hvem bliver Blå Bloks bud på en ny statsminister? Meget tyder på, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, hun gør alt det, der tyder på, at hun lægger an til et skifte - og hendes parti er begyndt at få indre blødninger. Mona Juul er nu også officielt kåret som De Konservatives formand. Der er snart valg til EU parlamentet, og Moderaternes spidskandidat Stine Bosse har indledt sin valgkamp med lidt af en brøler. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er begyndt at slække på de ultimative krav til en evt. kommende blå regering, f.eks. er kravet om en besparelse på 57 mia. kr. i den offentlige sektor droppet. Det er de fire hovedpunkter i denne udgave af Korsholm og Larsen. "Det helt store problem for Socialdemokratiet for øjeblikket er spekulationerne om Mettes afgang. At hun ønsker at komme til et topjob i Bruxelles. Indicierne peger kun i én retning, hun har en mistænkelig adfærd. Når der er møder i Bruxelles, er der også møder i sidegemakkerne, hvor hun mødes med dem, man skal mødes med. Det er det, der giver uroen i Socialdemokratiet, hvem skal følge efter hende, det er det, der gør, at vi ikke har en særlig beslutningsdygtig regering," siger Frank Korsholm. Om Mona Juuls første tid som K-formand, vurderer Bjarke Larsen, inspireret af hendes tale på det ekstraordinære konservative landsråd i weekenden 20-21. april. "Jeg tror, hun gør noget rigtigt ved at gøre klima- og miljø til et af de tre hovedpunkter for De Konservative. Søren Pape prioriterede det ikke. Dels er klima noget der ligger hende på sinde, dels er der et hul i markedet i den borgerlige lejr, når det gælder klima og miljø," siger Bjarke Larsen.

Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse. Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum. Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi. Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken. Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”). Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren. ”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer: "Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen." Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten. Lyt med og hør: - om at sætte ord på det, som ’man’ ellers ikke synger om. - inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'. - om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder. - hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange. - en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer". - Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde - Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn. - ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger. - Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder. "Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten. Ja, der er så bare det at lytte med her:

POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid. Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand. Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul? "Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer: "Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om." De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten. "Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm. Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X: "... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening." Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet? Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm. "Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand." Lyt til POVcasten her:

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”’Hej lille drøm’ blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:

"I arrangementerne på de fleste numre findes en hjerteligt intim og tidløs atmosfære, som jazzvokalist er hun meget varm og blid og en af de bedste, der findes." (Anmeldelse i det svenske musikmagasin LIRA). Den danske jazzsanger og -guitarist Mette Juul høster store roser verden over for sit seneste album, ”Celeste”. Herhjemme har Gaffa givet det fem stjerner. De seneste tre-fire år er POV Mediano Musics Jan Eriksen i stigende grad begyndt at lytte til jazzmusik. Først og fremmest blå jazz – cool jazz, bossa nova. Læs evt. mere her: pov.international/kind-of-blue/ Så tiden er inde til jazz i en POVcast – der har dog tidligere været besøg af Cæcilie Norby, Fredrik Lundin og Trinelise Væring. Denne gang handler det altså om Mette Juul. Det er historien om en kunstner, der voksede op i østjyske Hornsyld, mødte et vendepunkt, da hun som 13-14årig tilfældigt hørte en percussionist (formentlig Marilyn Mazur) i Horsens. Et senere vendepunkt var et kassettebånd med Joni Mitchells album ”Don Juan’s Reckless Daughter”, som en kæreste sendte til hende. ”Jeg malede meget dengang, og røg i øvrigt også - så der stod jeg og malede og røg og lyttede til Joni Mitchell,” som hun siger… Når jeg lytter til hende, har jeg det som om det er mig, alene hun rammer i hjertet. Men det samme kan masser af andre jo sige.” Derfra gik det videre gennem undervisning – bl.a. på musikkonservatoriet – til en karriere som solist. Efter sejren i en musikkonkurrence i Estland har Juul optrådte meget rundt omkring i Europa. På det nye album, ”Celeste”, er der versioner af diverse jazzstandarder og numre, hun selv har skrevet. Det er klassikere, ja, men i det musikalske rum, der opstår mellem Juul, den amerikanske guitarist Mike Moreno og den svenske bassist Lasse Danielsson er der intet, der lyder helt, som det plejer. ”Celeste betyder himmelsk eller at være tæt på himlen. Et sted, hvor lytteren inviteres til at drømme sig væk fra tidens intense verden og ind i et håbefuldt sfærisk lydunivers,” som det er skrevet om det nye album. Et eksempel er ”Nothern Woods”, som kan høres i POVcasten. ”Jeg tror på, at der sker noget med én, når man kommer ud i en skov. Hele ens sanseapparat, duftene – man bliver påvirket af luften, også øjet. Det grønne. Det kan være, at jeg har skrevet Northern Woods, fordi jeg har en længsel efter noget mere natur,” siger Mette Juul. I denne POVcast handler det om sang, musikalsk proces, at finde sig selv i en kreativ verden, at kaste sig ud i sange fra den såkaldte The Real Books, der er sunget hundredevis af gange før – og om at finde sine ben, når man ankommer fra en lille jysk provinsby til jazzland med firetoget. ”Jazz holder dig openminded. Det slår mig, at det sgu er et meget godt drug. Det er sundt, der er god næring i. Musikken er levende, du kan ikke tage den i hånden. Den vil hele tiden komme glide ud gennem fingrene og komme ud i nye formationer."