Korridoren - Sørine Gotfredsen: Unge har svært ved at finde fodfæste
% synes godt om
1T 50M • 22/1 2020

Prøv Podimo gratis og lyt til denne og 1000-vis af andre podcasts og lydbøger

Sørine Gotfredsen: Unge har svært ved at finde fodfæste

Teolog og journalist Sørine Gotfredsen mener, at vi lever i et underholdningssamfund, hvor danskerne har svært ved at finde en tro. Mens unge danskere vokser op i en reality-kultur, hvor de ikke har nogen problemer med at smide tøjet og være nøgne for åben skærm, har de til gengæld svært ved at blotte sig, når det kommer til tro. Interview: Anders Skotlander DET VURDERER TEOLOG OG JOURNALIST SØRINE GODTFREDSEN "Vi har ikke særlig mange tabuer tilbage længere i samfundet, men troen er faktisk en af dem. Troen på gud er noget af det allermest personlige at tale om. Det rummer mange modsætningsfyldte spørgsmål mellem viden og tro. Når du taler om at tro, så lægger du hele din person frem og blotter dig på mange måder. Det er det mest tabubelagte og nøgne, man kan gøre i dag," fortæller Sørine Gotfredsen. Sørine Gotfredsen er teolog, journalist og debattør og har i en årrække været både skribent og radio- og Tv-anmelder på forskellige aviser. Sideløbende med sit virke som journalist, har hun været sognepræst i forskellige kirker, senest i Jesuskirken i Valby. I dette interview fortæller Sørine Gotfredsen om sin barndom, sin tro, om værdierne i det danske samfund og manglen på den religiøse opmærksomhed særligt blandt de unge. For det bliver stadigt sværere for unge danskere at finde en tro og de værdier, der ligger i det at blive kristen. For religionen får stadigt sværere arbejdsbetingelser, forklarer teologen. "Der er meget dårlige muligheder for at blive religiøse i dag. Vi lever i en underholdningskultur, som er uden sidestykke. Vi behøver ikke at tænke os om særlig længe af gangen, vi skal underholdes, bekræftes og mores. Vi lever i en flygtig og larmende tilværelse, som er anti-religiøs," fortæller Sørine Gotfredsen. Hun håber, at der kommer en modreaktion, og at danskerne en dag indser, at de ikke kan blive ved med at leve på den måde. CV FOR SØRINE GODFREDSEN Sørine Godtfredsen er født 1967 1993 Journalist, Journalisthøjskolen 1994 Journalist, Aktuelt 1998 Journalist, Ekstra Bladet 2002 Journalist, Kristligt Dagblad 2004 Afslutter Cand.theol, Københavns Universitet 2009 Sognepræst i Valby BØGER En pagt for livet Regine Marias Stjerner Mig og miraklerne

Seneste episoder i Korridoren