Korridoren - Ole Michelsen: Filmen har været min ventil i livet
% synes godt om
1T 15M • 22/2 2020

Prøv Podimo gratis og lyt til denne og 1000-vis af andre podcasts og lydbøger

Ole Michelsen: Filmen har været min ventil i livet

Filmanmelder Ole Michelsen har i over 17 år guidet os igennem filmens univers i tv-programmet Bogart. Det har samtidig hjulpet ham selv til at komme igennem svære tider af sit liv. Interview af: Anders Skotlander OLE MICHELSEN: VI SKAL ALLESAMMEN MISTE DEM, VI ELSKER Døden har fyldt en del i Ole Michelsens liv, da han har oplevet at miste sin far til selvmord, kone og ikke mindst sin datter Trine. Tidligere filmanmelder Ole Michelsen har givet danskerne eventyrlige oplevelser i filmens verden på DR i programmet Bogart. Og film har samtidig været den lise, som har båret ham igennem personlige kriser. "Det har givet mig en pause at gå ind i filmens univers, sådan har jeg altid haft det. I selv de værste stunder i mit liv, har filmen altid givet mig en kæmpe oplevelse, hvor jeg har kunne grine, græde eller blive forundret. Jeg har været med oppe på lærredet, så jeg spiller altid med i alle de film, som jeg ser. Måske i en usynlig rolle, men jeg er med,” siger Ole Michelsen. DET HØRER DU OM I INTERVIEWET I dette interview med Korridoren fortæller Ole Michelsen om sin barndom og dengang, da interessen for film begyndte. Du hører ham sætte ord på karrieren som journalist og anmelder, om at have succes og magt som anmelder i et landsdækkende medier, og så hører du om et liv i ekstraordinær modgang. DØDEN HAR SAT MIT LIV I PERSPEKTIV Ole Michelsen har haft døden helt tæt ind på livet ad flere omgange, hvor han har måttet tage afsked med sin nærmeste familie. Noget der med årene givet ham et mere nuanceret syn på livet. "Vi skal alle miste, dem vi elsker, det er grundvilkåret. Men ikke nødvendigvis i den rækkefølge, som jeg har oplevet det. Trine havde lidt, og hun havde et meget vanskeligt liv. Hun dør næsten på det rigtige tidspunkt. Jeg skal ikke være sorgfuld, fordi hun ikke fik x antal år, men i stedet acceptere, at hun fik dét liv. Hun fik de 42 år, og det gør mig roligere. Jeg tillader mig at tro, at hun dør på det rigtige tidspunkt, selvom det lyder barskt,” siger Ole Michelsen. Efter mere end 17 år er Ole Michelsen stoppet som filmanmelder og lever i dag af at holde foredrag.

Seneste episoder i Korridoren