Korridoren - Lars Larsen: Det er voldsomt krævende at skabe en virksomhed
% synes godt om
1T 40M • 17/2 2020

Prøv Podimo gratis og lyt til denne og 1000-vis af andre podcasts og lydbøger

Lars Larsen: Det er voldsomt krævende at skabe en virksomhed

Ambitionerne har aldrig fejlet noget hos hele Danmarks nu afdøde Dyne-Larsen. Lyt her til hans utrolige beretning om, hvordan én forretning blev til flere tusinde filialer og skabte en af Danmarks største personlige formuer. Interview: Anders Skotlander LARS LARSEN FLØJ KUN PÅ MONKEY CLASS Selvom man er Danmarks fjerderigeste, behøver man ikke at flyve på business class. I hvert fald ikke når man hedder Lars Larsen. Hør her interviewet om Dyne-Larsens vej til en ufattelig formue, og hvordan en urokkelig tro på egne evner og det rette koncept skabte hans succes. "Go’daw. Mit navn er Lars Larsen, og jeg har et godt tilbud til dig”. Ordene tilhører naturligvis Lars Larsen og er i dag synonym med en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. JYSKs grundlægger og verdens 363. rigeste mand fortæller i dette Korridoreninterview om sin barndom, springet fra skolelærerdrømmene til etableringen af egen forretning, om at lede og motivere medarbejderne, om at satse hele butikken og udvikle JYSK til det, virksomheden er i dag: Et verdensomspændende foretagende med ca. 2.200 butikker i 36 lande og 16.000 medarbejdere. UALMINDELIGT ALMINDELIG Lars Larsen er historien om en usædvanlig iværksætter, god for en formue på 20,8 mia. kr. Men det er også historien om en mand med et stort behov for at være usædvanligt almindelig. I sin egen optik og markedsføring er han nemlig ikke større end sine kunder eller sine ansatte. "Jeg flyver helst på monkey class som mine medarbejdere. (…) Og jeg vil forfærdeligt gerne, at ledelsen også engang imellem støvsuger, og at det ikke altid er førsteårseleven,” fortæller Lars Larsen i dette interview om at det være i øjenhøjde med sine medarbejdere. En god anekdote eller i virkeligheden nøglen til at bevare kundekontakten, ydmygheden og væksten? Det kan du selv bedømme i dette videointerview, hvor du kommer helt tæt på personen bag væksteventyret og hører historier og øjeblikke, som Lars Larsen aldrig har offentliggjort før. Lars Larsen voksede op i en familie med trange kår. Hans fader døde, inden Lars Larsen blev født, så han og de andre søskende måtte hjælpe til i familien med at tjene til føden. Det lærte ham om godt købmandsskab. En egenskab som senere skulle komme til at forme Lars Larsen til en snarrådig iværksætter, der hele tiden satte nye skibe i søen.

Seneste episoder i Korridoren