BusinessCulture & leisurePersonal stories & conversations
Korridoren - podcast

Korridoren

30% synes godt om
883 følgere

Kom med ind i magtens korridorer, når Kristian Jørgensen og Anders Skotlander møder Danmarks mest betydningsfulde kulturpersoner, samfundsdebattører, topchefer og iværksættere. I redaktionen er Lisbet Krogh.

Alle episoder

Vis seneste
Sørine Gotfredsen: Unge har svært ved at finde fodfæste
22/2 2020

Sørine Gotfredsen: Unge har svært ved at finde fodfæste

Teolog og journalist Sørine Gotfredsen mener, at vi lever i et underholdningssamfund, hvor danskerne har svært ved at finde en tro. Mens unge danskere vokser op i en reality-kultur, hvor de ikke har nogen problemer med at smide tøjet og være nøgne for åben skærm, har de til gengæld svært ved at blotte sig, når det kommer til tro. Interview: Anders Skotlander DET VURDERER TEOLOG OG JOURNALIST SØRINE GODTFREDSEN "Vi har ikke særlig mange tabuer tilbage længere i samfundet, men troen er faktisk en af dem. Troen på gud er noget af det allermest personlige at tale om. Det rummer mange modsætningsfyldte spørgsmål mellem viden og tro. Når du taler om at tro, så lægger du hele din person frem og blotter dig på mange måder. Det er det mest tabubelagte og nøgne, man kan gøre i dag," fortæller Sørine Gotfredsen. Sørine Gotfredsen er teolog, journalist og debattør og har i en årrække været både skribent og radio- og Tv-anmelder på forskellige aviser. Sideløbende med sit virke som journalist, har hun været sognepræst i forskellige kirker, senest i Jesuskirken i Valby. I dette interview fortæller Sørine Gotfredsen om sin barndom, sin tro, om værdierne i det danske samfund og manglen på den religiøse opmærksomhed særligt blandt de unge. For det bliver stadigt sværere for unge danskere at finde en tro og de værdier, der ligger i det at blive kristen. For religionen får stadigt sværere arbejdsbetingelser, forklarer teologen. "Der er meget dårlige muligheder for at blive religiøse i dag. Vi lever i en underholdningskultur, som er uden sidestykke. Vi behøver ikke at tænke os om særlig længe af gangen, vi skal underholdes, bekræftes og mores. Vi lever i en flygtig og larmende tilværelse, som er anti-religiøs," fortæller Sørine Gotfredsen. Hun håber, at der kommer en modreaktion, og at danskerne en dag indser, at de ikke kan blive ved med at leve på den måde. CV FOR SØRINE GODFREDSEN Sørine Godtfredsen er født 1967 1993 Journalist, Journalisthøjskolen 1994 Journalist, Aktuelt 1998 Journalist, Ekstra Bladet 2002 Journalist, Kristligt Dagblad 2004 Afslutter Cand.theol, Københavns Universitet 2009 Sognepræst i Valby BØGER En pagt for livet Regine Marias Stjerner Mig og miraklerne

1t 49m
Søren Ejlersen: Jeg var elendig til at lede
22/2 2020

Søren Ejlersen: Jeg var elendig til at lede

Manden bag Arstiderne er ifølge ham selv ikke den store leder, men i højere grad en gal opfinder. Interview: Anders Skotlander Efter i fem år at have leveret maden til Verdensudstillingen på Expo 1992 i Spanien og siden arbejdet på en række restauranter rundt om i Danmark, tog kokken Søren Ejlersen i 1997 springet videre. Først stiftede han Urte-Compagniet sammen med den biodynamiske landmand, Heiner Aldinge, og året efter Aarstiderne sammen med madiværksætteren Thomas Hartung. Koncept blev undfanget henover en halmballe på et madmarked, de to mænd afholdt. 45.000 KUNDER I DANMARK OG SVERIGE "Igennem fem år havde jeg eftersøgt et flow for alle mine aktiviteter, og jeg havde stadig mere svært ved at se mig selv rejse rundt fra restaurant fra restaurant og være tre måneder her og et halvt år der. Vi kastede os begge to fuldt ud i idéen, fordi vi menter, at der her var noget interessant at grundforske nærmere. For mit vedkommende var det dog først, da vi begge fusionerede vores to set-ups, Barritskov Grøntsagshave og Urte-Compagniet, at tingene tog fart,” siger Søren Ejlersen om baggrunden for Arstiderne, der i dag 15 år efter har 45.000 kunder i Danmark og Sverige. Søren Ejlersen fortæller i dette Tv-interview med Korridoren om sin barndom, sin familie, om karrieren og om sig selv som inkompetent leder. Han fortæller også om iværksætteri, om branding, om succes samt interessen for økologi og at ændre danskernes holdning til mad. "KUNDERNE VÆLTER IND” "Først da Thomas og jeg går sammen, danner et aktieselskab, køber en firmabil til mig og går hårdt i kødet på at dække hele Danmark og leverer trækasserne helt ud på trappestenene, så gik det fra eksperiment til forretning. Allerede efter et par måneder efter vi er startet, så vælter det ind med kunder. Meget hurtigt går det op for os, at vi har fundet noget, der er særdeles interessant og fyldt med god energi,” siger Søren Ejlersen, der forklarer, at Thomas Hartung mere er strategen i samarbejdet, mens Søren Ejlersen er den, der ofte eksekverer opgaverne. Søren Ejlersen er uddannet kok og har arbejdet for dansk gastronomi, siden han blev ansat som køkkenchef på Verdensudstillingen i Spanien i 1992. Her lærte han om ledelse, og om at holde fast på egen vilje. SØREN EJLERSENS CV Født 1967 1992 Selvstændig restauratør, Expo92 1997 startede Urte-Compagniet 1999 Stiftede Aarstiderne med vennen Thomas Harttung 2004 Udgiver 'Aarstiderne” 2005 Udgiver 'Haver Til Maver’ 2008 Udgiver 'Guld og Grønne Sager’, Aarstidernes Kød, DVD Køkkenet (DVD, 2008) 2008 Får E-handelsprisen 2010 'Nye Livretter’

1t 34m
Per Wimmer: Jeg elsker at bryde grænser
22/2 2020

Per Wimmer: Jeg elsker at bryde grænser

Finansmand Per Wimmer er med egne ord en pioner, der går efter at flytte grænsen for det mulige. Det tænder mig at springe i faldskærm over Mount Everest, når det ikke er gjort før, fortæller han i dette Korridoren-interview. Interview: Anders Skotlander 15. september 2008 krakkede den amerikanske finanskæmpe Lehman Brothers. Konkursen var et chok for markedet og forstærkede finanskrisen med det samme. Som nystartet finansbank stod danske Per Wimmers investeringsbank, Wimmer Bank, over for en alvorlig trussel. Men i stedet for at måtte dreje nøglen om kort efter opstart, markerede Lehman-konkursen et strategiskifte, som på sigt gavnede virksomheden og bragte den styrket igennem finanskrisen, fortæller Per Wimmer i dette interview med Korridoren. STRATEGISKIFTE PÅ STEDET "Vi valgte to ændringer i vores strategi, der stillede os i en stærkere position efter finanskrisen. Nummer et var, at jeg dagen efter, Lehman krakkede, valgte at skære alle udgifter ned til det minimale. For jeg vidste, at hvis Lehman gik ned, ville det brede sig til mange andre dele af finanssektoren. Tidligere kiggede vi ikke på omkostninger, fordi vi bare spenderede, hvad det krævede for at hente ny forretning hjem. Fordi det handler om at vinde mere business og vækste. Men nu skar vi ind til benet, fordi miljøet ikke længer var til at skabe de samme indtægter,” siger Per Wimmer og fortsætter: "Nummer to var, at vi ikke brugte gæld eller leverage. Mange af investeringsbankerne havde brugt gæld til at finansiere deres investeringer, men det turde vi ikke. Det er lidt konservativt, men det betyder i dag, at vi ikke har nogen gæld og ingen rentebetalinger”. NEJ TIL STILLING I DET HVIDE HUS I dette interview med Per Wimmer fortæller den danske finansmand, der til daglig bor i London, hvor hans bank er etableret, om sin barndom og ungdom, sine uddannelsesophold i England, Frankrig og USA, om da han sagde nej til en stilling i Det Hvide Hus under Præsident Clinton, om at nå sine mål, og om de mange fritids- og velgørenhedsprojekter, der fylder hans fritid. Per Wimmer er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har læst økonomi på Havard University. Sidenhen blev han headhuntet til Goldman Sachs, et job han valgte i stedet for en stilling i Det Hvide Hus som en del af præsident Clintons stab. Tal og jura fylder dog langt fra alt i Per Wimmers univers. Per Wimmer er også en eventyrer, der løbende kaster sig over udfordrende og fysisk krævende eventyrprojekter. I 2008 skrev han verdenshistorie sammen med vennen Ralph Mitchell, da de kastede sig ud i tandemspring over verdens højeste punkt, Mount Everest. Herudover har Per Wimmer de seneste ti år stræbt efter at blive Danmarks første mand i rummet, noget han dog ikke ventes at blive. PER WIMMERS CV 1968 Født i Slagelse 1987 Student fra Slagelse Gymnasium 1992 MA Jur fra University of London 1993 Jurist fra Københavns Universitet 1996 Konsulent hos Mckinsey & Co. 1998 Økonomi fra Havard University 1998 Direktør, Goldmann Sachs 2007 Stifter, Wimmer Financial 2011 Skriver bogen 'Wall Street’ 2014 Udgiver bogen 'The Green Bubble’

1t 13m
Politigerningen er fantastisk livsgivende, fortæller Per Larsen
22/2 2020

Politigerningen er fantastisk livsgivende, fortæller Per Larsen

Den tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, føler stadig en dyb kærlighed og respekt for politifaget. Interview af: Kristian Jørgensen En af de sager som Per Larsen særligt huskes for, er sagen mod Blekingegadebanden i slutfirserne, som han stod for håndteringen af i sin tid som leder af PET. Det var en sag, der krævede ekstra ressourcer, og som trak mentale tænder ud, mindes Per Larsen. HÆNGT UD SOM IDIOTER "PET blev i store dele af pressen hængt til tørre som idioter og psykopater. Bl.a. i det hæderkronede Land & Folk, der lavede sammenligninger med Jens Langkniv, der hærgede i Davbjerg Dås. Problemet var, at vi ikke havde nogen beviser (de første år). Og så var det fantastisk at stå med hele bevismaterialet i hånden, og vi fik lavet en flot politisk sag,” siger Per Larsen i interviewet med Korridoren. Her kan du bl.a. høre Per Larsen fortælle om sin barndom, den tidlige karriere der begyndte ved en tilfældighed, ledelse, sine værdier og det at have magt og succes. MAN SKAL IKKE STARTE MED AT FORDØMME ANDRE Tænker man ellers tilbage på Per Larsen og de utallige interviews, som Politiets nok mest elegante repræsentant har givet gennem årene, mindes man en meget klart kommunikerende og sympatisk gesandt for statens udøvende magt. Også i Politiets interne rækker var Per Larsen kendt for sin meget udadvendte, åbne og kommunikerende stil. Dog er det ikke rollen som formidler, han savner i dag, men de mennesker, han var sammen med igennem årene. "Jeg savner ikke medierne, magten eller jobbet. Det er menneskene, som jeg savner allermest i dag,” fortæller Per Larsen, når han kigger tilbage på sit gamle job på Politigården. Per Larsen blev ansat i Københavns Politi i 1966. Herefter steg han langsomt men sikkert i graderne, indtil han i 2007 blev chefpolitiinspektør. Det gjorde Per Larsen til én af de mest markante og mest magtfulde politiledere i Danmark. I en årrække var han kriminalinspektør i PET, hvor han stod i spidsen for efterforskningen af Blekingegadebanden. Per Larsen er i dag formand for Børnerådet og vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse, hvor han har efterfulgt Ebbe Sand.

1t 35m
Ole Michelsen: Filmen har været min ventil i livet
22/2 2020

Ole Michelsen: Filmen har været min ventil i livet

Filmanmelder Ole Michelsen har i over 17 år guidet os igennem filmens univers i tv-programmet Bogart. Det har samtidig hjulpet ham selv til at komme igennem svære tider af sit liv. Interview af: Anders Skotlander OLE MICHELSEN: VI SKAL ALLESAMMEN MISTE DEM, VI ELSKER Døden har fyldt en del i Ole Michelsens liv, da han har oplevet at miste sin far til selvmord, kone og ikke mindst sin datter Trine. Tidligere filmanmelder Ole Michelsen har givet danskerne eventyrlige oplevelser i filmens verden på DR i programmet Bogart. Og film har samtidig været den lise, som har båret ham igennem personlige kriser. "Det har givet mig en pause at gå ind i filmens univers, sådan har jeg altid haft det. I selv de værste stunder i mit liv, har filmen altid givet mig en kæmpe oplevelse, hvor jeg har kunne grine, græde eller blive forundret. Jeg har været med oppe på lærredet, så jeg spiller altid med i alle de film, som jeg ser. Måske i en usynlig rolle, men jeg er med,” siger Ole Michelsen. DET HØRER DU OM I INTERVIEWET I dette interview med Korridoren fortæller Ole Michelsen om sin barndom og dengang, da interessen for film begyndte. Du hører ham sætte ord på karrieren som journalist og anmelder, om at have succes og magt som anmelder i et landsdækkende medier, og så hører du om et liv i ekstraordinær modgang. DØDEN HAR SAT MIT LIV I PERSPEKTIV Ole Michelsen har haft døden helt tæt ind på livet ad flere omgange, hvor han har måttet tage afsked med sin nærmeste familie. Noget der med årene givet ham et mere nuanceret syn på livet. "Vi skal alle miste, dem vi elsker, det er grundvilkåret. Men ikke nødvendigvis i den rækkefølge, som jeg har oplevet det. Trine havde lidt, og hun havde et meget vanskeligt liv. Hun dør næsten på det rigtige tidspunkt. Jeg skal ikke være sorgfuld, fordi hun ikke fik x antal år, men i stedet acceptere, at hun fik dét liv. Hun fik de 42 år, og det gør mig roligere. Jeg tillader mig at tro, at hun dør på det rigtige tidspunkt, selvom det lyder barskt,” siger Ole Michelsen. Efter mere end 17 år er Ole Michelsen stoppet som filmanmelder og lever i dag af at holde foredrag.

1t 15m
Niels Bjørn Christiansen: Der skal tjenes penge
22/2 2020

Niels Bjørn Christiansen: Der skal tjenes penge

Koncernchef Niels Bjørn Christiansen kom til Danfoss midt i en tid præget af finansiel krise, nedskæringer og fyringer. Hør hvordan han skabte ny vækst. Interview: Anders Skotlander SÅDAN TOG NIELS BJØRN CHRISTIANSEN DANFOSS GENNEM KRISEN Selvom Danfoss var i en dyb krise, da Niels Bjørn Christiansen overtog roret, holdt han hovedet koldt. Det var ikke første gang, at topchefen skulle håndtere en krisesituation. I dette Korridoreninterview fortæller Danfosschef, Niels Bjørn Christiansen, hvordan han fik styret Danfoss gennem den største krise i virksomhedens historie og ændret forretningen og skabt ny vækst. "Det er ikke første gang, at jeg har drevet igennem en krisesituation. Hvis topchefen går i eklatant panik, så falder det hele fra hinanden. Den sværeste periode er, når verdens efterspørgsel falder (…). Du ved, at du har et problem, men du er ikke gået i gang med at løse det,” siger Niels Bjørn Christiansen, som i interviewet bl.a. også fortæller om sin barndom, karrieren, ledelse, værdier og om at have og anvende magt. FOR LIDT INNOVATION – FOR RINGE INDTJENING Set i et større perspektiv førte krisen i Danfoss også positive ting med sig. Niels Bjørn Christiansen fik gjort virksomheden endnu skarpere. Danfoss var ikke innovative nok og var blevet overhalet indenom at mindre og mere agile virksomheder. Og så var virksomhedens indtjening for ringe, hvilket der blev rådet bod på med en ny indtjeningsstrategi. "Vi var ikke dygtige nok til at udnytte vores position som global virksomhed. Virksomheden har været præget af ingeniører, som er opslugt at teknikken og mindre af at tjene penge, " fortæller Niels Bjørn Christiansen i interviewet. Niels Bjørn Christiansen har ud over en forretningsmæssig stærk forståelse også stærke kommunikative evner. Han lægger stor vægt på at skabe klare retningslinjer og fælles fodslag i organisationen. Niels B. Christiansen har desuden engageret sig som formand for regeringens Vækstteam for Energi og Klima, som næstformand for Dansk Industri og som bestyrelsesmedlem i Provinsindustriens Arbejdsgiverforening. Han bidrager tillige med sin erfaring og viden som bestyrelsesmedlem i en række betydende danske virksomheder.

1t 26m
Morgens Nørgaard: De fleste akademikere tør ikke starte egen virksomhed
22/2 2020

Morgens Nørgaard: De fleste akademikere tør ikke starte egen virksomhed

Når først folk fra handelsskolen eller universitet har lavet en SWOT-analyse, ender de med at miste modet og ikke starte noget op, siger Mogens Nørgaard. Interview: Anders Skotlander MOGENS NØRGAARD: JEG ER ALDRIG BANGE FOR AT TRÆFFE BESLUTNINGER Det er langt fra de færreste, der har mod på at starte egen virksomhed. Men for Mogens Nørgaard føles det naturligt, bl.a. fordi han aldrig er bange for at træffe beslutninger. "Jeg tænkte på, om jeg skulle blive snigmorder. Men jeg vurderede, at der ikke var nok penge i det”. Sådan lød reaktionen bl.a. fra it-direktør Morgens Nørgaard til netsitet Version 2 kort efter, han i 2013 blev afskediget fra it-virksomheden Miracle, som han selv havde været med til at grundlægge. Mogens Nørgaard, der i dag ejer virksomheden Fair & Square, er nok Danmarks mest provokerende it-direktør. I dette Korridoreninterview, der blev lavet, mens Mogens Nørgaard var direktør i Miracle A/S, kan du komme helt tæt på it-millionæren, der forstår at skabe overskrifter og er berømt for at drive sine virksomheder på en utraditionel måde. Her fortæller Mogens Nørgaard åbenhjertet om barndommen, familien, karrieren samt sit syn på succes samt det lede og stå i spidsen for en virksomhed. BLIVER ALDRIG NERVØS "Jeg er aldrig bange for noget, jeg bliver aldrig nervøs. Lige bortset fra en musical, som jeg engang har skrevet, bliver jeg aldrig bange. Så derfor er det ikke svært for mig at træffe beslutninger,” siger Mogens Nørgaard om det at være i centrum i en stor virksomhed og træffe de vigtige beslutninger. Mogens Nørgaard grundlagde Miracle A/S i 2000 sammen med vennen Lasse Christensen. På trods af at it-boble sprang kort efter, voksede virksomheden støt og roligt. IT VED ET TILFÆLDE Det var imidlertid en lang række tilfældigheder, som førte til livet som it-iværksætter. Et ophold på University of Louisiana gav ham et indblik i it-verdenen, senere fik han et studenterjob med it, og en dag kom hans "gamle ven Ole” og havde skaffet ham et fuldtidsjob i et it-firma. Herfra gik turen til Sparekassen SDS, der senere blev til Unibank og senere igen Nordea, og it-virksomheden Oracle. En dag ringede han ven Lasse Christensen, som var økonom, med et tilbud, Mogens Nørgaard ikke kunne sige nej til. "Du må kende nogen inden for it, og jeg ved, hvordan man holder bankerne lykkelige. Skal vi ikke danne et it-firma. Jo, det lyder da meget sjovt, svarede jeg. Men så synes jeg, at du skal være administrerende direktør, for jeg er kendt for at være en ballademager. Nørgaard, hvor er jeg glad for, at du selv foreslår det, sagde Lasse,” fortæller Mogens Nørgaard om den dag, da han og Lasse Christensen initierede Miracle A/S.

47m
Michael Juul Eriksen: Det eneste der betyder noget er at vinde
22/2 2020

Michael Juul Eriksen: Det eneste der betyder noget er at vinde

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har ført og vundet nogle af de mest spektakulære sager for bl.a. Jønke, Brian Sandberg og Camilla Broe. Hør hvad der skal til for at vinde. Interview: Kristian Jørgensen MICHAEL JUUL ERIKSEN: JEG GØR ALT FOR AT MIN KLIENT BLIVER FRIKENDT Michael Juul Eriksen bliver også kaldt 'stjerneadvokat’ eller 'rockeradvokat’ og bruger helt bevidst pressen for at få sine budskaber frem. Modsat andre advokater skyr forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen ingen midler, når det kommer til forsvare sine klienter, som ofte er anklaget i nogle af de mest kontroversielle sager i forbindelse med mord, vold, narko og økonomisk kriminalitet. "Jeg gør alt inden for det lovlige, hvis det kan få min klient fri. Nogle advokater er for fine til at omgås med pressen og har nogle værdier omkring det, men sådan har jeg det ikke," fortæller Michael Juul Eriksen i dette super spændende interview med Korridoren. DET KAN DU HØRE OM Her kan du bl.a. høre Michael Juul Eriksen fortæller om sin barndom, jurastudiet, sine metoder og værdier, og om at udtale sig i en sag til pressen uden, at det påvirker ens klients muligheder for frifindelse. MIN ENESTE INTERESSE ER KLIENTENS INTERESSE "Pressen kan være med til at påvirke resultatet i en sag. Hvis jeg mener, at det gavner klienten at få belyst sagen i pressen, så stiller jeg mig gerne op. Det er ikke et mål i sig selv at komme i pressen," pointerer forsvarsadvokaten. Michael Juul Eriksen erkender, at hans metoder, kan opfattes som usædvanlige og til tider barske, fordi han ikke går i vejen for at blande sig i politiets arbejde. Det gør ham heller ikke populær blandt politikfolk og anklagere, fremgår det af interviewet. "Man må selv bestemme, om man vil fortælle sine cellekammerater de næste ti år, at min forsvarsadvokat havde en høj moral, eller om man hellere vil gå rundt på fri fod og sige: "Min forsvarsadvokat fik mig fri," forklarer Michael Juul Eriksen, der altså vil vinde for enhver pris inden for lovens rammer. DEN STØRSTE SEJR: DATTEREN FRIKENDT Michael Juul Eriksens største sejr er ifølge ham selv, da han fik frikendt datteren, Louise Suldrup. Datteren var anklaget for at have stukket sin egen mor ihjel i sit hjem, mens hun var i selskab med datteren og ægtemanden. "Den dag der blev afsagt dom i Suldrup-sagen, det var en stor sag. Jeg havde gjort mig upopulær med Nordjyllands politi, der var ikke mulighed for at anke. Så ét ord afgjorde om det var en succes eller fiasko. Jeg kan stadig få kuldegysninger ved tanken om det, da de (red. nævningene) siger: "Nej, hun er ikke skyldig”. Der var så mange følelser på ét sekund ," erindrer Michael Juul Eriksen

1t 4m
Mads Peter Veiby: Jeg var bange for at sige op i banken
22/2 2020

Mads Peter Veiby: Jeg var bange for at sige op i banken

Der skulle et kast til med lykkemønten, før teleselskabsstifter, Mads Peter Veiby, fik taget mod til sig og sagde op i sin bank for at blive selvstændig. Interview: Anders Skotlander MADS PETER VEIBY: DU BEHØVER IKKE EN GENIAL OPFINDELSE – BARE GÅ I GANG Vil du være selvstændig, men er du bange for det ukendt? Så frygt ikke: Første skridt mod din succes er at se på muligheder og komme i omdrejninger, fortæller stifter af M1, Mads Peter Veiby. 'Kom bare i gang, lad være med at blive bremset af om din idé fungerer og lav et realistisk budget, så du har styr på din økonomi'. Sådan lyder de to råd fra iværksætter og ophavsmand til det tidligere teleselskab, M1 A/S, Mads Peter Veiby, som i 2009 solgte selskabet til Telmore for et trecifret millionbeløb, til opstartende iværksættere. I dette Korridoreninterview med Mads Peter Veiby kan du høre ham fortælle om sin barndom, karriere, drømme og syn på ledelse, og om hvordan du selv kommer i gang med din egen virksomhed og får succes. "Man hører gerne om de her solstrålehistorier om en person, der sætter sig ned og f.eks. opfinder isterningeposen, som nok er det mest kendte eksempel. Det er sgu da godt tænkt. Men dem findes der få af. Hvis din idé blot går på at købe nogle flasker vand og sælge dem til nogle kiosker for 50 ør per flaske, så gå bare i gang. Lad være med at være hæmmet af at det ikke er nogen banebrydende, Georg Gearløs-nytænkende ting. Kom bare i gang med det. For når du er i gang, så kan det være, at du finder på en ny distribution. Og så har du en udvikling,” siger Mads Peter Veiby, der i dag har en række af iværksætterprojekter bag sig. M1 A/S havde på salgstidspunktet en årlig omsætning på over 100 mio. kr. og mere end 100.000 kunder. Selskabet havde flere gange vundet Børsens Gazellepris og tilmed vundet den prestigefyldte pris Ernst & Young Entreprenuer of the Year. Mads Peter Veiby er født i Aalborg, hvor han sammen med sin mor og storebror voksede op i en lille lejlighed. Fritiden brugte Mads Peter Veiby på at arbejde for at tjene lommepenge. Bl.a. samlede han som 11 årig skrald i Tivoli Karolinelund i Aalborg. Da Mads Peter Veiby blev ældre, valgte han at blive bankelev, men lysten til at starte sin egen virksomhed bankede i kroppen på ham. Og det blev en forløsning at sige op og endelig kunne koncentrere sig m at udvikle sin egen virksomhed. "Det er svært at arbejde i en bank og så sige "nu vil jeg lige finde på en genial infrastrukturudvikling til et teleselskab”. Det gør man ikke. Du er nødt til at være i det for at prøve det på din egen krop og mærke, hvad der fungerer bedst,” siger Mads Peter Veiby. Mads Peter Veiby er uddannet bankassistent hos Nordea i Hellerup og har siden taget en HD i afsætning fra CBS (Copenhagen Business School).

1t 4m
Lotte Heise: Det må være hårdt at være realitystjerne
22/2 2020

Lotte Heise: Det må være hårdt at være realitystjerne

Lotte Heise tror ikke, at det er lykken at være realitystjerne. For de kan ingenting, og det må være hårdt at erkende, den dag telefonen ikke længere ringer. Interview: Anders Skotlander LOTTE HEISE: SÅDAN SKABER DU ET NAVN Manchet: Skal du for alvor slå dit navn fast i underholdningsindustrien, skal tre ting gå op i en højere enhed, fortæller Lotte Heise i dette interview med Korridoren. Selvom Danmark er fyldt med realitystjerner, så er det de færreste af dem, der skaber et slidstærkt navn, som holder mange år frem. Det er der en væsentlig grund til, fortæller hurtigsnakkeren Lotte Heise bl.a. i dette interview med Korridoren. 'DET MÅ VÆRE VANVITTIGT HÅRDT’ "Realitystjerner kan måske godt få følelsen af, at det hele kører i olie, og at de er en fandens karl eller kælling, men den følelse fiser hurtigt ud, fordi de jo reelt ingenting kan," siger Lotte Heise og fortsætter: "Jeg er så glad for, at jeg ikke er født ind i denne her tid, hvor folk kommer hurtigt til tops, men falder lige så hurtigt ned igen, fordi de ingenting kan. Det må være vanvittigt hårdt”. SUCCES KRÆVER TRE TING Ifølge Lotte Heise, der brød igennem som fotomodel og foredragsholder i Danmark for snart 30 år siden, skal tre ting være til stede for, at man kan etablere sig som en offentlig person og få en karriere i rampelyset: Hårdt arbejde, talent og en vis portion held. "Er man god til noget, skal man nok også blive til noget. Alle tre ting skal være til stede. Jeg kender masser af mennesker, der er ekstremt dygtige, og som aldrig rigtig fik det helt store gennembrud, fordi heldet ikke var der på det rigtige tidspunkt. De havde talentet, de havde også arbejdet rigtig hårdt for det, de fik bare ikke den der chance på det rigtige tidspunkt,” siger Lotte Heise. IKKE VILD MED DANS Lotte Heise er i dag ikke ubetinget glad for at være i mediernes søgelys. Hun har aldrig angret efter at deltage i programmer som 'Vild med dans’, fordi de ikke siger hende noget. Og med alderen og i takt med etableringen af en familie har hun lært at sætte pris på andre ting end at gå til premierer og pressefester. "Når man er en offentlig person, så har man det fulde ansvar for den måde, man opfører sig på. Jeg bliver hellere hjemme fredag og lørdag aften, fordi jeg ikke kan fordrage fulde folk. Situationen kan hurtigt komme ud af kontrol og gå hen og blive til, at jeg har gramset på den forkerte eller overfuset en bartender og så kan jeg være sikker på, at der dagen efter står på forsiden: Lotte Heise siger ’luk røven til bartender’. Den situation gider jeg ikke stå i, så vil jeg hellere være hjemme og drikke kaffe sammen med min familie," siger Lotte Heise.

1t 24m
Lisbeth Zornig Andersen: Sådan rejste jeg mig fra bunden
22/2 2020

Lisbeth Zornig Andersen: Sådan rejste jeg mig fra bunden

Interview: Anders Skotlander På trods af en opvækst fyldt med druk, misbrug og omsorgssvigt har Lisbeth Zornig formået at bryde mønsteret. Hør hende fortælle, hvordan hun lagde sin traumatiske barndom bag sig og fik et nyt liv. LISBETH ZORNIG ANDERSEN: SKOLEN BLEV MIT FRISTED Skolen bliver Lisbeth Zornigs redningsplanke, og de gode karakterer baner senere vejen for en karriere med flere ledende it-poster. Lisbeth Zornig Andersen bliver født på Vestlolland i en familie, hvor druk, misbrug og vold er hverdagskost. Det ligger bestemt ikke i kortene, at hun skal blive formand for Børnerådet og senere stifte Huset Zornig. Lisbeth Zornig Andersen vokser op med tre brødre og den omsorg og beskyttelse hun får fra dem, er en af hovedårsagerne til, at hun senere bliver mønsterbryder. "Det der lå i kortene for mig var et liv startende med misbrug, vold, misrøgt og en ikke afsluttet folkeskole, bistandshjælp og efterfølgende førtidspension. Det var den vej, som min brødre fulgte, men det blev ikke min vej. Det er dér mønsterbryderen ligger,” fortæller Lisbet Zornig Andersen i dette interview med Korridoren, hvor du kan høre hende berette om hendes drømme, karriere, håndtering af stress samt temaer som ledelse og magt. MØNSTERELEV På trods af at Lisbeth Zornig Andersen har skiftet skole fem gange i sin barndom, formåede hun at følge med i undervisningen. "Jeg var dygtig i skolen og lå altid i toppen rent fagligt. Det motiverede mig, og det blev min redning (…). Jeg var i stand til at appellere til de voksne, og på den måde få opmærksomhed og omsorg,” erindrer Lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen husker, at hun som barn flere gange pakker skoletasken og tager toget til København. Først flere uger senere finder politiet hende. I interviewet fortæller hun også om sin tid på skiftende børnehjem og om de få voksne, der giver hende mod på livet. 2011: RYSTER DANMARK I 2011 udgiver Lisbeth Zornig Andersen bogen “Zornig - vrede er mit mellemnavn”, der giver genlyd i mediedebatten, hvor hun ripper op i sin fortid. Den bliver senere fulgt op af Tv-programmet “En barndom i helvede”. I dag har hun stiftet Huset Zornig, som hjælper udsatte mennesker.

1t 8m
Lars Rasmussen: Dygtige ledere har en stærk ambition
17/2 2020

Lars Rasmussen: Dygtige ledere har en stærk ambition

Lars Rasmussen fortæller her om jobbet som CEO i Coloplast, som han besad indtil 2018. Interview: Anders Skotlander CEO LARS RASMUSSEN: UDEN DRØMME VILLE LIVET VÆRE UTROLIG FATTIGT MØNSTERBRYDER: Faren var taxachauffør og moderen fabriksarbejder. I dette interview fortæller øverste chef hos Coloplast, Lars Rasmussen, om at gå efter guldet, forfølge sine drømme og lede en topvirksomhed. Lars Rasmussen er en af Danmarks mest succesfulde topchefer med ansvar for over 7.000 medarbejdere i Coloplast A/S og en omsætning på over 8 mia. kroner. "Jeg er det, man kalder en mønsterbryder. Jeg er opvokset i en arbejderfamilie med forældre uden egentlige uddannelser.(...) Det at skabe sig et andet liv end ens forældre har været en meget stærk drivkraft livet igennem," fortæller Lars Rasmussen. DET KAN DU HØRE OM I dette interview med Korridoren kan du høre Lars Rasmussen fortælle om sin barndom og familie i arbejderhjemmet i Aalborg, sine drømme og karriere. Du hører også Lars Rasmussen fortælle om det at have magt, sine værdier og om at vælge fra, hvilket er nødvendigt, når man bestrider en toppost i dansk erhvervsliv. MBA BLEV ET VENDEPUNKT Lars Rasmussen blev for alvor en mønsterbryder, da han uddannede sig til civilingeniør og siden tog en MBA i USA. MBA’en blev vendepunktet i hans karriere, og det var her, han for alvor steg i graderne og trådte ind i den øverste ledergruppe. LEDERE SKAL HAVE EN STÆRK AMBITION Ifølge Lars Rasmussen er en god leder en, som sætter høje ambitioner, fokuserer sin organisation på at levere forretningsresultater, er synlig og giver ærlig feedback til sine medarbejdere. "Det eneste du bliver målt på er, hvordan du skaber værdi. Din funktion som leder er ikke at skabe fred, ro og harmoni. Din funktion er at skabe mest mulig værdi i det selskab, du er i.(…) I samme øjeblik du bliver leder, må du samtidig tage på dig, at folk tager stilling til dig. Du er en rollemodel på godt og ondt. Og hvis du ikke har en ambition, så er der andre, der har den for dig, og så er du ikke længere ledere,” siger Lars Rasmussen. Lars Rasmussen fortæller i interviewet desuden om, hvordan han træffer hårde beslutninger om outsourcing af produktion til udlandet og nedlægge arbejdspladser i Danmark. Ligesom hvordan han skruet op for Coloplasts innovation og dermed på overraskende vis gjort Coloplast i stand til at erobre markedsandele, hvor de i forvejen er markedsledende.

1t 12m
Lars Larsen: Det er voldsomt krævende at skabe en virksomhed
17/2 2020

Lars Larsen: Det er voldsomt krævende at skabe en virksomhed

Ambitionerne har aldrig fejlet noget hos hele Danmarks nu afdøde Dyne-Larsen. Lyt her til hans utrolige beretning om, hvordan én forretning blev til flere tusinde filialer og skabte en af Danmarks største personlige formuer. Interview: Anders Skotlander LARS LARSEN FLØJ KUN PÅ MONKEY CLASS Selvom man er Danmarks fjerderigeste, behøver man ikke at flyve på business class. I hvert fald ikke når man hedder Lars Larsen. Hør her interviewet om Dyne-Larsens vej til en ufattelig formue, og hvordan en urokkelig tro på egne evner og det rette koncept skabte hans succes. "Go’daw. Mit navn er Lars Larsen, og jeg har et godt tilbud til dig”. Ordene tilhører naturligvis Lars Larsen og er i dag synonym med en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. JYSKs grundlægger og verdens 363. rigeste mand fortæller i dette Korridoreninterview om sin barndom, springet fra skolelærerdrømmene til etableringen af egen forretning, om at lede og motivere medarbejderne, om at satse hele butikken og udvikle JYSK til det, virksomheden er i dag: Et verdensomspændende foretagende med ca. 2.200 butikker i 36 lande og 16.000 medarbejdere. UALMINDELIGT ALMINDELIG Lars Larsen er historien om en usædvanlig iværksætter, god for en formue på 20,8 mia. kr. Men det er også historien om en mand med et stort behov for at være usædvanligt almindelig. I sin egen optik og markedsføring er han nemlig ikke større end sine kunder eller sine ansatte. "Jeg flyver helst på monkey class som mine medarbejdere. (…) Og jeg vil forfærdeligt gerne, at ledelsen også engang imellem støvsuger, og at det ikke altid er førsteårseleven,” fortæller Lars Larsen i dette interview om at det være i øjenhøjde med sine medarbejdere. En god anekdote eller i virkeligheden nøglen til at bevare kundekontakten, ydmygheden og væksten? Det kan du selv bedømme i dette videointerview, hvor du kommer helt tæt på personen bag væksteventyret og hører historier og øjeblikke, som Lars Larsen aldrig har offentliggjort før. Lars Larsen voksede op i en familie med trange kår. Hans fader døde, inden Lars Larsen blev født, så han og de andre søskende måtte hjælpe til i familien med at tjene til føden. Det lærte ham om godt købmandsskab. En egenskab som senere skulle komme til at forme Lars Larsen til en snarrådig iværksætter, der hele tiden satte nye skibe i søen.

1t 39m
Kathrine Lilleør: Integrationen i DK er ikke helt slem
17/2 2020

Kathrine Lilleør: Integrationen i DK er ikke helt slem

Sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør prædiker om guds værdier ikke kun i kirkerummet, men også i erhvervslivet. Interview: Anders Skotlander KATHRINE LILLEØR: DE BEDSTE LEDERE FOLDER MEDARBEJDERNE UD Kathrine Lilleør er kendt for sin skarpe pen og tunge og har stor succes med at holde foredrag om 'personlig ledelse’ i virksomheder. Det er usædvanligt, at en præst giver virksomheder ledelsescoaching, men ikke desto mindre er dét, som Kathrine Lilleør gør sig rigtig meget i. Her trækker den 51-årige forfatter og debattør især på sin egne erfaringer som præst; En stilling hvor der er brug for autoritet, myndighed, ildhu og engagement. "Den bedste leder er en leder, som formår at folde sine medarbejdere ud og få det til at fungere. Man skal jo ville noget med sin ledelse, man bliver ikke bare leder, man bliver leder af noget. Man skal blive bedre til at lære af sine fejl og se indad og erkende, hvor man gør fejl. Som leder kan man heller ikke nidkært bestemme alting, så derfor skal man vælge sin kampe med omhu," siger Kathrine Lilleør. Kathrine Lilleør er sognepræst, forfatter, fast debattør i Berlingske Tidende og meget synlig i den offentlige debat. Mød Kathrine Lilleør i dette interview fortælle om sin barndom, sin karriere og sine værdier, og hvad hun kan lære erhvervslivet om personlig ledelse. GODE LEDERE GIVER MEDARBEJDERNE PLADS Kathrine Lilleør holder i dag mange foredrag i erhvervslivet, hvor hun fortæller om værdien af personlig ledelse "Man kan ikke generalisere og sige noget om god ledelse. For mig handler god ledelse om den personlige ledelse. Personlig ledelse handler om, at man som leder er i overensstemmelse med sin egen person og samtidig kan få det til at fungere, dér hvor medarbejderen er. Det er utroligt vigtigt at holde vores på sine egne værdier og samtidig give rum til sine medarbejdere," forkynder Kathrine Lilleør.

1t 11m
Karen-Marie Lillelund: Humor er magt
17/2 2020

Karen-Marie Lillelund: Humor er magt

Humor er årsagen til, at flere vil drikke kaffe med Bill end Hillary Clinton. Og så gør humor det markant lettere for ledere at nå deres medarbejdere, fortæller Karen-Marie Lillelund. Interview: Kristian Jørgensen KAREN-MARIE LILLELUND: GODE LEDERE GIVER MEDARBEJDERNE LOV TIL AT HAVE DET SJOVT Humor sænker sygefraværet på arbejdspladsen, forklarer skuespiller Karen-Marie Lillelund i dette Korridoreninterview. Og så giver den lederen en menneskelighed, som ikke kan undervurderes. "Mennesker uden humoristisk sans bør ikke have ansvaret for andre mennesker”, og "Man behøver ikke lære medarbejdere have det sjovt, man skal bare give dem lov”. De to citater stammer fra Karen-Marie Lillelund, som udover at være skuespiller og sangerinde, også er kendt for sine mange virksomhedsforedrag om vigtigheden af humor på arbejdspladsen. Årsagen er enkel forklarer hun i dette interview med Korridoren, hvor hun også fortæller om sin barndom, karriere og det at have magt på arbejdspladsen: HUMOR REDUCERER SYGEFRAVÆRET Er der en humoristisk omgangstone på arbejdspladsen, og formår lederen at have humor og dermed en distance til sig selv, så falder sygefraværet, og produktionen stiger. Sådan i grove træk. "Jeg tror, at en god leder er visionær og en god kommunikator. Og så er det vigtigt, at han har afstand til sig selv. Det er humor en garant for. For med humor ser man sig selv udefra. Og så signalerer man også, at man er menneske. Jeg kan hjælpe ledere med at gå forrest, når det gælder humor og fortælle dem, hvad de skal passe på,” siger Karen-Marie Lillelund, som udover at være en meget benyttet foredragsholder også er bakkesangerinde. PRES IKKE MEDARBEJDERNE Men det er langt fra alle virksomheder, der forstår at skabe en arbejdsplads med humor. Nogen går galt i byen fordi, de presser humoren ned over medarbejderne. "Et af mine yndlingscitater lyder: "Man behøver ikke lære mennesker at have det sjovt, man skal egentlig bare give dem lov”. (…) Desværre kan humor være påklistret, hvis den ikke kommer indefra. Et eksempel på dette oplevede jeg engang for mange år siden i Magasin, hvor medarbejderne skulle deltage i noget, de kaldte 'Craisy Days’. Jeg kan huske oplevelsen af at komme ind i parfumeafdelingen, hvor ekspedienterne, der have brugt mange år på at se anstændige ud, stod klædt ud i sorte affaldssække, og oven på dem var der de her hoveder, der så sådan her ud (ligner en hængt kat. red.). Fordi det var ubehageligt for dem. Jeg tænkte, at der var kommet en ny HR-afdeling, der mente, at det var et sjovt træk. Men det var det bare ikke,” fortæller Karen-Marie Lillelund, der mener, at den slags for mange ansatte er anstrengende og virker unaturligt, fordi de ikke kan identificere sig selv med situationen.

1t 54m
Jonas Schmidt: Jeg er andet end Dolph
17/2 2020

Jonas Schmidt: Jeg er andet end Dolph

Jonas Schmidt er autodidakt skuespiller og kendt for sin rolle fra DR2 som den blå flodhest Dolph. Interview: Anders Skotlander JONAS SCHMIDT – NU VIL MANDEN INDENI DOLPH VIDERE SOM SKUESPILLER Skuespilleren Jonas Schmidt ønsker ikke at blive sat i bås, selvom han har svært ved at slippe ud af sine komiske figurer. Har du set en lyseblå flodhest med et baseballbat i hånden akkompagneret af en kakofoni af enerverende, agtpågivende råbesprog, ja, så har du stiftet bekendtskab med figuren Dolph alias skuespiller Jonas Schmidt. ØNSKER DRAMATISKE ROLLER Jonas Schmidt har oplevet stor succes med figuren Dolph. Men måske netop derfor har han i dag svært ved at bryde ud af de komiske roller og bevæge sig over i mere seriøse teateropsætninger og tv og filmproduktioner. Noget han længe har ønsket. "Jeg har været heldig, men hvad skal den næste store succes være? Jeg har ikke haft den store succes med filmroller, men jeg laver mere og mere reality-tv, hvor jeg agerer mere mig selv. Jonas Schmidt er ham den skøre, som man ikke kan regne med, hvad siger. Det er et mærkat, og som komiker er det svært at komme af med. Det har været lige så meget drama, som jeg har været forelsket i. Det er jeg ved at have det ok med, men jeg har stadig lyst til det,” siger Jonas Schmidt. AUTODIDAKT SKUESPILLER Hør i dette interview med Korridoren Jonas Schmidt fortælle om sin barndom, ungdomsårene og vejen fra publikumsopvarmer til satirefiguren Dolph samt det at være autodidakt skuespiller. "Jeg har fundet nogen, som har den samme drøm som mig, så betyder det ikke så meget, at der sidder nogle dommere på teaterskolen, som ikke synes, at jeg er talentfuld nok. Jeg har en brændende ild indeni, så jeg skal bruge nogle kræfter og blive ved, så skal det nok gå," siger Jonas Schmidt. JEG ER IKKE STAND UP’ER Jonas Schmidts succes skyldes også, at han har været heldig. Han er kommet med i slipstrømmen af stand up’er - til trods for at han er komiker. Det har givet ham mere taletid på både film og tv. Ifølge Jonas Schmidt er der en verden til forskel på de to genrer. Stand up’er kan ikke spille skuespil, men de bliver brugt mere i filmroller, og det er synd. Som komiker har han ikke lyst til at havne i den bås, men vil gerne ud af sin tidligere roller og blive kendt for andet og mere end Dolph, den blå flodhest.

44m
Johannes Andersen: X-faktor er ikke sundt for de unge
16/2 2020

Johannes Andersen: X-faktor er ikke sundt for de unge

Selvom samfundsudviklingen vægter individet højere, så mener Johannes Andersen, at det er vigtigt at holde fast i fællesskabet. Interview: Kristian Jørgensen JOHANNES ANDERSEN: X-FAKTOR ER IKKE SUNDT FOR DE UNGE Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, advarer mod et samfund, som dyrker selvtilliden, men glemmer selvværdet. DR, TV2 og TV3 er nogle af de tv-kanaler med reality på programmet, hvor danske unge fører sig frem og lader sig hylde som stjerner. Men i virkeligheden er det en farlig tendens, mener samfundsforker Johannes Andersen, Allborg Universitet. For de unge risikerer at miste sig selv, sige han. ”Vi har fået en samfundsudvikling, som vægter selvtilliden, men hvor selvværdet er gået af fløjten. Det betyder, at unge mennesker forstår at føre sig frem, men de har sjældent noget selvværd. De er heller ikke altid lige gode til at få sociale relationer til at fungere, men de er enormt sjove at feste sammen med,” siger Johannes Andersen. Johannes Andersen er ofte anvendt foredragsholder inden for emner som ungdomskultur og tendenser i hverdagen. Han forsker primært i ungdomskultur, identitet og unges forhold til undervisningssystemet og arbejdsmarkedet. FRA JANTELOV TIL X-FACTORLOV I dette interview med Korridoren fortæller han om udviklingen i samfundet og det udvidede fokus på individet. Særligt det sidst har store konsekvenser for de unge og deres opfattelse af dem selv. "Vi er gået fra janteloven til X-factor-loven. I dag dyrker vi selvtilliden, du skal empowers og føres frem. Det kalder jeg også X-faktor loven: Du skal tro, at du er noget, også selvom du ikke kan en skid (…) de unge forstår at føre sig frem, men de har ikke nogen idé om, hvorfor de gør det,” siger Johannes Andersen. SOCIALE FÆLLESKABER GIVER IDENTITET Johannes Andersen påpeger, at sociale fælleskaber er vigtige, fordi det er den måde man skaber sin identitet og værdier på. I gamle dage havde vi vigtige faglige bevægelser, som var gode til at forsvare de svage og skabe sammenhold såsom andelsforeningen, fagforeninger, men de taber terræn i dag, fordi vi er for optaget af os selv.

1t 11m
Toms Jesper Møller: Vi skammer os ikke over, hvad vi laver
16/2 2020

Toms Jesper Møller: Vi skammer os ikke over, hvad vi laver

Mange har travlt med at pege fingre af Toms Gruppen. Det har ikke forhindret virksomheden i åbent at deltage i debatten om slik og sundhed. Interview: Anders Skotlander JESPER MØLLER OG TOMS GRUPPEN VIL FORBEDRE DE ANSATTES SUNDHED Ønsket om mere sundhed på arbejdspladsen var en af årsagerne til, at Toms Gruppen valgte at arbejde sammen med Chris McDonald’s for åben skærm. Flere og flere af Toms Gruppens ansatte kunne ikke holde fingrene fra slikket, og det kunne ses på sidebenene. Det fik tidligere CEO for Toms Gruppen, Jesper Møller, til at tage utraditionelle metoder i brug. Han satte medarbejderne i stævne med Chris McDonalds, som startede en sundhedsrevolution i Toms Gruppen. I dette interview fortæller Jesper Møller fra Toms Gruppen om sine ledelsesmetoder, om at vende et millionunderskud til et millionoverskud, om sine værdier, sit livssyn og sin barndom. OVERVÆGTIGE MEDARBEJDERE I FAREZONEN Og om samarbejdet med Chris McDonalds, der blev til ved lidt af en tilfældighed. "Jeg var bekymret for, at mange af medarbejderne var overvægtige, så jeg ville gerne tale sundhed med medarbejderne. Det blev en stor succes og det fik også den sidegevinst, at medarbejdere gerne vil arbejde for en virksomhed, som er ansvarlig," siger Jesper Møller. Samarbejdet med Chris McDonalds har medført, at Toms Gruppen, og Jesper Møller i særdeleshed, har haft lyst til at deltage i sundhedsdebatten herhjemme og fortælle om, hvordan virksomheden arbejder proaktivt for at skabe sundhed i og uden for virksomhedens vægge. MINE MEDARBEJDERES SUNDHED LIGGER MEGET PÅ SINDE "Hvis vi var meget hæderlige mennesker, så skulle vi dreje nøglen om, men danskerne ville spise slik alligevel. Toms Gruppen vil hellere være fortaler for, at tager man et stykke slik, fortjener man også den nydelse, som ligger i det. Så længe at man tænker sig om, er det ikke skadeligt. Som virksomhed havde vi modet til at gå ind i sundhedsdebatten og udstille os selv," siger Jesper Møller. Jesper Møller ville gerne tale sundhed med sine egne medarbejdere. Han er af den overbevisning, at tager man ikke vare på sig selv i sit arbejdsliv, så får man en mindre sund pensionisttilværelse. Til gengæld vil virksomheden også være en del af løsningen når dens produkter er en del af problemet.

1t 19m
Jens Gaardbo: Mød Mr. News, der er tilbage på skærmen
16/2 2020

Jens Gaardbo: Mød Mr. News, der er tilbage på skærmen

Jens Gaardbo har mere end 25 års erfaring med journalistik og medier og er flere gange blevet til årets studievært. Interview: Kristian Jørgensen JENS GAARDBO: DERFOR STOPPEDE JEG SOM STUDIEVÆRT Jens Gaardbo fik nok af tørre pollental og måtte prøve livet på den anden side af skærmen – i hvert fald for en periode. Jens Gaardbo har prøvet det meste - fra nyhedsoplæser til kommunikationsdirektør hos Lundbeck til selvstændig med eget firma. Nu er en af Danmarks populæreste nyhedsværter, Jens Gaardbo, tilbage på skærmen, efter han i 2002 forlod tv-branchen for at prøve noget nyt. "Man får meget berømmelse og meget opmærksomhed. Det er en 50/50 situation. Det åbner døre, men det lukker også visse døre. Der var ikke mere at sige, jeg havde læst pollentallene op, så de groede i min mund. Jeg synes også, at det var kedeligt efter 10 år som nyhedsoplæser. Jeg kunne ikke mere," fortæller Jens Gaardbo. DET KAN DU HØRE OM I dette portræt af Jens Gaardbo kan du netop høre mere om hans mangeårig succes som nyhedsoplæser på TV2 og behovet for at prøve kræfter med noget andet, da han gik selvstændig med eget kommunikationsfirma. Du hører om hans barndom i Frederikshavn, hans værdier, syn på samfundet og det at have magt som nyhedsoplæser. JEG BLIVER IKKE BERØRT AF EN SKID I dag er Jens Gaardbo blevet en masse erfaringer rigere og vendt tilbage til TV2News. Selvom han stadig er nyhedsvært, har medierne og vilkårene ændret sig. Jens Gaardbo savner involvering og mener, at der er plads til forbedring. For mange stationer fokuserer på Realityprogrammer, der er alt for overfladiske. "Jeg bliver ikke berørt af en skid i disse dage. Jeg har kæmpet for en folkeliggørelse af dette medie, men der er meget lidt at komme efter i dag. Der er 12 eller 16 kanaler i dag, men der er simpelthen ikke talent til at fylde dem ud. Det er helt idéforladt, jeg kan i hvert fald ikke se idéen i det. Enten er jeg ved at miste forstanden, eller også er dem, der producerer fjernsyn, der er ved at miste forstanden. En af os har mistet forstanden," konstaterer Jens Gaardbo.

1t 18m
Jens Arentzen: Jeg kunne ikke rumme al den opmærksomhed
16/2 2020

Jens Arentzen: Jeg kunne ikke rumme al den opmærksomhed

Jens Arentzen har i dag fundet sit eget ståsted, når han klæder topledere på til at kommunikere klart. Interview: Kristian Jørgensen JENS ARENTZEN: JEG KUNNE IKKE RUMME AL DEN OPMÆRKSOMHED Jens Arentzen blev med et trylleslag kendt i hele Danmark som Ulrik i Matador. Men berømtheden havde en pris. Jens Arentzen blev fra den ene dag til den anden kendt i en meget ung alder i rollen som familien Varnæs’ søn, Ulrik, i Matador. Syv år efter var han et kæmpehit i tv-serien ’Éngang Strømer’. "Jeg var slet ikke forberedt på den enorme succes, som jeg fik. Med ét trylleslag kom jeg på forsiden, da jeg var 19 år. Jeg var ikke længere den samme Jens. Min privatsfære blev smadret med al den opmærksomhed, og jeg begyndte at blive mistænksom overfor, hvad andre egentlig ville mig, siden de begyndte at tale til mig. Så jeg begyndte at tage en maske på," husker Jens Arentzen. DET KAN DU HØRE MERE OM I dette Korridoreninterview fortæller den kendte skuespiller, instruktør og underviser, Jens Arentzen, om sin vej til berømtheden i kølvandet på Matador. Jens Arentzen taler nærmere om sin karriere og sine værdier, og forklarer hvorfor han i dag finder sig bedst bag kameraet, og når han bruger sine skuespillererfaringer til at undervise topledere i kommunikation. MANGE LEDERE SPILLER SKUESPIL Skiftet fra anonym til offentlig person fik den kendte skuespiller til at stoppe op og mærke efter, hvad han egentlig brændte for. Og det er en erfaring, han giver videre til andre. "Jeg møder mange ledere i større organisationer, når jeg underviser i kommunikation, som er bange for at vise deres sande jeg. De er følsomme og sårbare i deres privatliv og har en stor usikkerhed for at vise den side i arbejdslivet. Derfor går de i princippet rundt og spiller skuespil," siger Jens Arentzen. LEDERE SKAL STYRES AF DERES INDRE RO En af hans vigtigste anbefalinger til ledere er at lære at undgå at handle i affekt og i stedet lade sig guide af den indre ro. Det fører igen til, at ledere bør finde ind til kernen af deres værdier, og det de ønsker at opnå her i livet. "I dag er det nemlig nemt at blive bombarderet af en masse ting, som hele tiden forstyrrer os. Så vi i dag går fra at være reagerende til agerende. Det er ikke en værdi i sig selv at være god til at svare på alle mails hele tiden. I stedet skal du som leder finde ind til, hvad du gerne vil lede, hvad vil du gerne fortælle, og ikke mindst hvad vil du bruge dit liv til," siger Jens Arentzen.

1t 47m
Georg Metz: Medierne tager ikke deres ansvar alvorligt
16/2 2020

Georg Metz: Medierne tager ikke deres ansvar alvorligt

Georg Metz er kendt for sine skarpe og kritiske antagelser og langer ud efter medierne, fordi de ikke tager deres job som kontrollerende magt alvorligt nok. Georg Metz: Medierne gør os overfladiske Fordums kendte Georg Metz fra TV-avisen i 80’erne er ude med riven efter nyhedsmedierne og især de elektroniske medier. Hør ham fortælle, hvorfor medierne gør os mere overfladiske. Georg Metz var i 1980’erne feteret nyhedsoplæser på TV-avisen og er i dag mest kendt som samfundsrevser fra Information. Og han er ikke tilfreds med den rolle, som nyhedsmedierne udfylder i dag, fortæller han i dette interview med Korridoren. "Medierne er skyld i, at vi bliver mere overfladiske. Medierne leverer selv deres spindoktorer, som så underviser politikerne i at sige små forsimplerede sætninger, der fjerner alle nuancer i en sag. Den kontrollerende magt er blevet ophævet i de elektroniske medier, og det ser jeg som et problem," forudser Georg Metz. DET KAN DU HØRE OM Georg Metz er en af de få journalister, som har indsigt nok til med troværdighed at skrive om så forskellige emner som politik, kunst og historie. I interviewet med Korridoren kan du høre Georg Metz fortælle om sin barndom, og hvordan han som lille dreng hurtigt forstod, at han havde lyst til at arbejde med radio, om sin karriere i DR, om at lede en avis og om sine værdier. STILL GOING STRONG Samtidig kan du høre, hvad det er for en indignation, der efter 40 år bag tasteturet, stadig brænder i ham og danner baggrund for de utallige indlæg. "Jeg kan skrive i min klumme og rase i den. Jeg vil hele tiden kritisere samfundet og håbe at nogen gøre oprør mod det. Det er mit håb, at der kommer en nye generation af unge, som tør tage opgøret og forlange noget dybde og seriøsitet frem for de hurtige og lette løsninger," siger Georg Metz til Korridoren. Georg Metz stoppede som chefredaktør på Information i 1996, men er stadig fast bidragsyder til avisen i sin ugentlige klumme. Han har haft foredragsvirksomhed i mange år, ligesom han har skrevet adskillige bøger.

1t 23m
Christian Stadil - succesfuld investor og buddhist
16/2 2020

Christian Stadil - succesfuld investor og buddhist

HØR CHRISTIAN STADIL FORTÆLLE OM VEJEN TIL SUCCES Interview: Kristian Jørgensen Direktør for Hummel, Christian Stadil, har i løbet af det seneste år tredoblet sin formue og er i dag god for 3,5 mia. kr. I dette Korridoren-interview fortæller han om gode investeringer og om at skulle løfte arven efter sin magtfulde far. CHRISTIAN STADIL – SUCCESFULD INVESTOR OG BUDDHIST HUMMEL OG STADIL ER TO ORD, DER HÆNGER ULØSELIGT SAMMEN. MEN DEN DRIFTIGE THORNICOEJER HAR OGSÅ EN MERE SPIRITUEL SIDE. I slutningen af 90’erne overtog Stadilfamilien det danske sportstøjsfirma Hummel, der var i kraftig tilbagegang. Kort efter splittede de nye ejere firmaet op i to dele, sport og fashion. Herefter begyndte de uopfordret at sende smagsprøver på deres design til kendte danskere, som de fik til at iføre sig det og på den måde udbrede kendskabet til Hummel. Christian Stadil er imidlertid meget mere end en karriere i overhalingsbanen og masser af skæve idéer. For ud over at stå i spidsen for holdingselskabet Thornico, der ejer flere hundrede firmaer, er han også erklæret buddhist. Buddhismen og en daglig udøvelse af yoga giver ham ro, overblik og overskud til at passe sine mange forretninger.

1t 36m
Anne Knudsen: Journalister må ikke sidde i et elfenbenstår
16/2 2020

Anne Knudsen: Journalister må ikke sidde i et elfenbenstår

DER ER MERE BRUG FOR WEEKENDAVISEN END TIDLIGERE I et hårdt oplagsmarked, hvor bl.a. Ekstra Bladet bløder, har Anne Knudsen formået at vende Weekendavisen fra underskud til overskud. "Antallet af nyheder er eksploderet, og der er mere og mere brug for nogen, der fortæller, hvad der er vigtigt. Derfor er der i stigende grad brug for en avis som Weekendavisen”. Dette portræt bringer dig tættere på tidl. chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen, og hendes opskrift på, hvordan man leder en moderne medievirksomhed og opnår succes. GENNEMSIGTIG LEDER Anne Knudsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet, og netop denne uddannelse gør Anne Knudesen brug af i sit daglige virke som leder for omkring 50 medarbejdere i redaktionen på Weekendavisen. Anne Knudsens er tilhænger af en gennemsigtig ledelsesstil. "Jeg anser mine medarbejdere for at være intelligente mennesker. Det forbavser mig egentligt, hvor mange ledere der er af den opfattelse, at medarbejdere arbejder bedre, hvis de ikke ved, hvad der foregår,” siger Anne Knudsen. INDDRAG MEDARBEJDERNE Anne Knudsen appellerer derimod til folks sunde fornuft og intelligens. Som leder viser hun hellere end gerne et regnskab eller et budget, så hendes medarbejdere nemmere forstår, hvorfor de skal spare på taxien. Andre iøjnefaldende punkter i hendes ledelsesstil er, at journalisterne skal blive bedre til at skrive som dem selv og findes deres egen sproglige stil. Og så ser hun det heller ikke som nogen kvalitet, når medarbejderne hænger til langt ud på aftenen, da det hverken skaber dygtige eller effektive medarbejdere. INDFLYDELSE ER SJOVERE Anne Knudsen er særlig stolt over at have været med til at rykke ved danskerne holdning til krigen i Afghanistan. Hun har selv været udsendt i området og skrevet mere end 20 ledere om krigen. Hun har været med til at flyttet forestillingen om, at Danmark deltager i en krig ved at have udsendte soldater.

1t 6m
Anna Thygesen: Jeg er svær at slå ud af kurs
16/2 2020

Anna Thygesen: Jeg er svær at slå ud af kurs

Forretningskvinde, mor, elskerinde, administrerende direktør. Anna Thygesen har haft mange titler gennem livet. I dette interview fortæller hun om sine op- og nedture, og hvordan hun kom videre oven på PFA-skandalen. I dette interview fortæller Anna Thygesen om sin karriere fra sælger i Danmark, hotelansat i Israel til administrerende direktør i Kurt Thorsens byggefirma i Spanien, der i 2000 endte i den såkaldte 'PFA-skandale’. Som daværende kæreste med Thorsen var Anna Thygesen kronvidne i sagen. Hun udkom efterfølgende med erindringsbogen “Om Mus og Mænd”, som åbenhjertigt fortæller om forholdet til den lille, karismatiske byggematador, Kurt Thorsen. Men hvorfor endte Anna Thygesen der, hvor hun gjorde? Og hvordan kom hun videre oven på PFA-sagen? Begge forældre begår selvmord Anna Thygesen beretter om sin opvækst på en gård i Århus under trygge rammer. Da Anna er 16 år gammel, bliver hendes far imidlertid syg og får en depression. Et år senere vælger han at begå selvmord. Det var uventet, men endnu mere chokerende bliver det, da også moderen et par år efter begår selvmord. Den tragiske episode får afgørende betydning for, hvordan Anna Thygesen lever sit liv videre på. "Overodnet betyder de ting, at jeg ikke er nem at slå ud af kurs, fordi jeg har oplevet det, der er værre. Men jeg følte også en forpligtelse til at få det der gode liv. Jeg ville ikke have, at min far (og mor) skulle have det på samvittigheden, hvis jeg havde det dårligt. Derfor kunne jeg ikke bare sætte mig ned og vise, at jeg var ked af det”, siger Anna Thygesen. I dette portræt på Korridoren fortæller Anna Thygesen om sine op- og nedture og om, hvor hårdt det er at skulle bruge sine ressourcer på i fremtiden at genvinde sit gode ry. PFA-skandalen gav mig ridser i lakken "Det gav mig nogle ridser i lakken, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg har skullet overleve meget med det i bagagen. Det var svært for mig at få et job, for hvorfor skulle folk ansætte mig, når de kunne få andre, der var ligeså dygtige uden en historie. Så tog jeg job i mediebranchen, fordi de ser stort på de ting, selvom jobbet ikke interesserede mig,” siger Anna Thygesen. Interviewet fortæller os også om Anna Thygesens syn og holdninger omkring kvinder i erhvervslivet, ledelse og kunder samt fortællinger om familien, karrieren, fravalg og det at miste. Anna Thygesen rejste i mange år verden tynd. I dag er hun bosiddende i Danmark og direktør i PrimeTime DIVA. Anna Thygesen rådgiver private og offentlige virksomheder om feminin værdikultur – forretnings- og organisationsudvikling med fokus på kvindelige kunder og kvindelige ansatte. Ligesom hun er en flittig debattør, skribent og foredragsholder.

1t 37m
Alfred Josefsen: Sådan blev Irmapigen et stærkt brand
15/2 2020

Alfred Josefsen: Sådan blev Irmapigen et stærkt brand

Den tidligere administrerende direktør i Irma fortæller om vejen fra Thy til topchef i Irma, og om hvordan 'passion for ledelse’ er blevet hans mantra. Selvom Alfred Josefsen er stoppet hos Irma A/S, så er det stadig ledelse, begejstring og motivation, der interesserer ham. "Jeg vil gøre op med den klassiske ledelsesstil, som går ud på at, ledere beslutter og bestemmer, og medarbejdere udfører og eksekverer”. Det er med disse ord, at Alfred Josefsen, den tidligere øverste chef for Irma, og om nogen manden, der kædes sammen med Danmarks måske mest kvalitetsbevidste dagligvarehandel, i dette Korridoreninterview beskriver sin tilgang til ledelse. Skærmer medarbejdere af "Jeg er optaget af, hvordan jeg kan skærme mine medarbejdere af for påvirkninger udefra. På den måde kan jeg skabe de bedste rammer og betingelser for, at medarbejderne kan træffe de rigtige beslutninger. Så kan jeg uddelegere en masse opgaver og have det godt med, at folk på forskellige niveauer i organisationen træffer en masse beslutninger,” siger Alfred Josefsen. Alfred Josefsen vidste allerede i en tidlig alder, at han ikke ville blive i Thy, hvor han er opvokset. Interessen for organisation og ledelse førte ham til Aarhus og senere København, hvor han studerede på Handelshøjskolen, inden han fik job i konsulentbranchen. Alfred Josefsens egen forestilling var, at han skulle arbejde for et ministerium, men han fandt hurtigt ud af, at han ville udfylde sit talent for ledelse. Dagligvarens Ferrari I dette interview fortæller Alfred Josefsen om sin karriere, der spænder fra konsulent til administrerende direktør i en af Danmarks bedst markedsførte detailvirksomheder Irma A/S - 'dagligvarens Ferrari’ som han selv kalder det. En virksomhed der var på lukningens rand, da han overtog ledelsen i 1999, men som han fik gjort til en af de mest succesfulde detailkæder i Danmark. Portrættet bringer dig desuden tættere på Alfred Josefsens syn på succes og magt i organisationen. Herudover kan du høre mere om Alfred Josefsens egen barndom og værdier.

1t 1m
Emilia Van Hauen: Danske kvinder stiller for store krav til sig selv
5/12 2019

Emilia Van Hauen: Danske kvinder stiller for store krav til sig selv

Forfatter og debattør Emilia van Hauen giver i dette interview sine medsøstre et kærligt, men bestemt skub bagi. De skal stå ved sig selv! Emilia van Hauen er en hyppig debattør i den hjemlige kønsdebat. Og en af hendes kæpheste er, at danske kvinder skal blive markant bedre til at bruge det feminine som en værdi og ikke som en undskyldning. "Problemet for vores generation af kvinder er, at vi har en forestilling om, at vi gerne vil være perfekte og kan alt, men det kan vi ikke. Jo før at man erkender det, desto før får man tid til at koncentrere sig om det, som betyder noget for en. Vi prøver at være den perfekte kvinde, som både er lækker, har nylakerede negle, morsom og nærværende over for sine børn," siger Emilia Van Hauen. Det kan du høre om I dette Korridoreninterview med sociologen Emilia Van Hauen opfordrer hun kvinderne til at skrue ned for ambitionerne og op for selvværdet, så de kan slutte fred med de kvindelige kønsmønstre. Lysekronesex er utopi Virkeligheden er oftest en helt anden og indeholder sjældent 'lysekronesex’ hver weekend eller en veldrejet krop. Emilia Van Hauen vil gerne give sin egen erfaring videre til andre kvinder, fordi hun heller ikke selv kan leve op til de idealer om den perfekte kvinde. "Det er en fysisk umulighed, at skulle være det hele på en gang, men vi vil have det hele på én gang. Det er usundt, fordi det ender med at vi går i seng hver eneste aften og føler os som en fiasko, fordi vi altid kan finde ting, som vi ikke fik gjort eller kunne have gjort bedre,” siger Emilia Van Hauen. Emilia van Hauen driver i dag sit eget firma i eget navn.

1t 20m
Lisbet Zornig Andersen: Mønsterbryder rejste sig fra smertelig opvækst
5/12 2019

Lisbet Zornig Andersen: Mønsterbryder rejste sig fra smertelig opvækst

Lisbeth Zornig Andersen bliver født på Vestlolland i en familie, hvor druk, misbrug og vold er hverdagskost. Det ligger bestemt ikke i kortene, at hun skal blive formand for Børnerådet og senere stifte Huset Zornig. Lisbeth Zornig Andersen vokser op med tre brødre og den omsorg og beskyttelse hun får fra dem, er en af hovedårsagerne til, at hun senere bliver mønsterbryder. "Det der lå i kortene for mig var et liv startende med misbrug, vold, misrøgt og en ikke afsluttet folkeskole, bistandshjælp og efterfølgende førtidspension. Det var den vej, som min brødre fulgte, men det blev ikke min vej. Det er dér mønsterbryderen ligger,” fortæller Lisbet Zornig Andersen i dette interview med Korridoren, hvor du kan høre hende berette om hendes drømme, karriere, håndtering af stress samt temaer som ledelse og magt. Mønsterelev På trods af at Lisbeth Zornig Andersen har skiftet skole fem gange i sin barndom, formåede hun at følge med i undervisningen. "Jeg var dygtig i skolen og lå altid i toppen rent fagligt. Det motiverede mig, og det blev min redning (…). Jeg var i stand til at appellere til de voksne, og på den måde få opmærksomhed og omsorg,” erindrer Lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen husker, at hun som barn flere gange pakker skoletasken og tager toget til København. Først flere uger senere finder politiet hende. I interviewet fortæller hun også om sin tid på skiftende børnehjem og om de få voksne, der giver hende mod på livet. 2011: Ryster Danmark I 2011 udgiver Lisbeth Zornig Andersen bogen “Zornig - vrede er mit mellemnavn”, der giver genlyd i mediedebatten, hvor hun ripper op i sin fortid. Den bliver senere fulgt op af Tv-programmet “En barndom i helvede”. I dag har hun stiftet Huset Zornig, som hjælper udsatte mennesker.

1t 13m
Martin Thorborg: Jeg er den lille mands iværksætter
5/12 2019

Martin Thorborg: Jeg er den lille mands iværksætter

Har man mødt Martin Thorborg, ved man, at det er svært at få et ord indført. Munden står nemlig meget sjældent stille på den 44-årige stifter af hjemmesider som Jubii, Spamfighter, Amino, Dinero og Ageras. Især når talen falder på opstart af nye virksomheder, som de seneste tyve år har været det glødende omdrejningspunkt i Martin Thorborgs liv. Glem succeshistorier som Skype "Gode projekter tager ofte tre-fem år, før de er skudt i gang. Grunden til at det ofte går galt for nye virksomheder er, at folk hører om sådan noget som Skype, der bliver en kæmpe succes et halvt år efter. Men folk glemmer, at Janus Friis har siddet i en kælder i Letland eller Litauen tre år i forvejen sammen med 15 programmører og arbejdet på det på et tidspunkt, hvor ingen har hørt om det eller troet på det. Og folk hører først om det, når det begynder at vokse. Men enhver over night succes tager som regel tre til fem år at forberede,” siger Martin Thorborg i dette interview med Korridoren, hvor du også kan høre ham fortælle om ledelse, iværksætteri, penge, autoriteter, magt og meget mere. Martin Thorborg stiftede i 1995 Jubii A/S og solgte siden virksomheden til et trecifret millionbeløb. De seneste år har han udviklet hjemmesiden og iværksætternetværket Amino, hvor iværksættere kan udveksle viden og tjenester. I dette setup er Martin Thorborg især kendt for sit vedvarende, passionerede og målrettede nyhedsbrev med masser af gratis tips og værktøjer til alle danske iværksættere. Hjemmesiden har hver måned 170.000 forskellige iværksættere på besøg. "Mange iværksættere kan ikke lide mig” "En del af de såkaldte 'ægte vækstiværksættere’ er ikke så vilde med mig, fordi de synes, jeg er for meget varm luft. At jeg ikke er visionær nok og stiler efter stjernerne. Og det har de fuldstændig ret i, det har jeg heller aldrig sagt, jeg gør. Jeg har aldrig haft en ambition om at starte verdens største et eller andet. Jeg kan godt ide at være den lille iværksætter og starte forfra i en kælder. Det er det, jeg ved bedst,” siger Martin Thorborg. Martin Thorborg har bl.a. skrevet bøgerne "E-pusher” og "Iværksætter til jeg dør", hvor sidstnævnte er en kombination af biografi, erfaringsopsamling og kontant iværksætterhåndbog. Bogen solgte mere end 5000 eksemplarer i løbet af de første 14 dage efter udgivelsen.

1t 47m
Introduktion til Korridoren podcast
4/12 2019

Introduktion til Korridoren podcast

Korridoren er en podcast-serie med interviews med kendte, danske erhvervsfolk, iværksættere, samfundsdebattører og kulturpersoner. Iværksætterne Kristian Jørgensen og Anders Skotlander står bag interviewene, hvor du kan bl.a. kan møde Asger Aamund, Stine Bosse, Lars Larsen, Christian Stadil, Jesper Buch, Adam Price, Brian Holm og Ole Henriksen og høre om deres opvækst, karriere, værdier, syn på ledelse og vej til succes. Vi stiller kritiske spørgsmål for at udfordre og stille skarpt på på essensen. Og samtidig giver vi vores gæster plads til at fortælle deres historie.

39m