Radio Information
Gratis podcast

Radio Information

Podcast af Dagbladet Information

Dette er en gratis podcast, som du kan lytte til på alle podcast-afspillere. Du kan få adgang til alle gratis shows i Podimo-appen uden et abonnement.

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur. 

Nyd Radio Information og hundredvis af andre eksklusive podcasts, gratis

Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Tilbuddet gælder kun for nye abonnenter.

Andre eksklusive shows

Det får du

Ubegrænset adgang til eksklusive podcasts
Ingen reklamer
20 timers lydbøger / måned
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Seneste episoder

Rapport fra et ukrainsk felthospital, optur over FN-resolution og techno som verdensarv
I denne uges Radio Information bringer fotograf Anders Rye Skjoldjensen os helt tæt på fronten i Ukraine, Rune Lykkeberg har optur over FN’s Sikkerhedsråd – og så er berlinertechno kommet på verdensarvslisten   Uden mindste tegn på hverken en kommende våbenhvile eller mulige fredsforhandlinger er krigen i Ukraine gået ind i sit tredje år. De ukrainske stillinger er trængt i defensiven og mangler både våben og ammunition [https://www.information.dk/udland/2024/03/ukrainske-soldater-paa-frontlinjen-russerne-mere-hele-mangler], og efterhånden er en snigende krigstræthed også begyndt at melde sig hos de mentalt og fysisk hårdt prøvede soldater. Journalist Martin Gøttske og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte for nylig et lille interimistisk felthospital i Donetsk Oblast, bare 6 kilometer fra den østlige front, hvor sårede soldater med afrevne lemmer og granatsplinter i kroppen bringes ind til akut behandling, inden de sendes videre – enten til et større hospital eller til lighuset. Anders fortæller om sine oplevelser i Ukraine, hvor afstanden mellem en blødende soldat på slagmarken og en fødende kvinde i en hospitalsseng – mellem en skyttegrav ved fronten og en karaokebar i Dnipro – ofte kun er et spørgsmål om få kilometer. Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN [https://www.information.dk/udland/2024/03/bidens-proisraelske-linje-lidt-skibbrud-viser-bruddet-israel-fn]. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten. Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’ [https://www.information.dk/udland/2024/03/berghain-tresor-cassiopeia-berlins-technokultur-officielt-kulturel-verdensarv]. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.
52 min - I går
Landmænd vs. landsmænd
Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug« [https://www.information.dk/indland/2024/03/mens-gamle-landbrug-vaander-kaemper-nye-komme-verden]. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi. Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne [https://www.information.dk/indland/2024/03/stoejberg-kaster-venstre-folkene-halsbraekkende-rodeoshow] – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen [https://www.information.dk/kultur/2024/03/umulige-roman-evigt-tiden-vinder-montanas-litteraturpris-2023] for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg. Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet. Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.
43 min - 22. mar. 2024
Sult i Gaza, tvang i psykiatrien og en (forhåbentlig) grøn Mona Juul
Radio Information handler denne uge om sult i Gaza, om tvang i psykiatrien og om den nye konservative leder, der måske kan gøre partiet til det grønne håb i blå blok.   25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge. Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, [https://www.information.dk/moti/2024/03/anna-blevet-baeltefikseret-flere-gange-fleste-vaeret-tandlaege-tvang-kan-vaere-noedvendigt-onde] og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne.  Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza [https://www.information.dk/]. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller.  Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne.  [https://www.information.dk/indland/2024/03/maaske-kan-mona-juul-langt-laenge-goere-konservative-groenne-stemme-blaa-blok]
43 min - 15. mar. 2024

Populære lydbøger

En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Andre eksklusive shows

Populære lydbøger