
Eksklusivt på Podimo
Forbrydelsens Genstande
Podcast af SAGA Talks
Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.
Seneste episoder
Forfalsket Miró: En verdensomspændende konspiration dukker op i Søborg
Kunstsvindel på højeste niveau rammer Danmark.
Hvad gør et maleri til et kostbart kunstværk? Det spørgsmål er ikke typisk et spørgsmål, som politiet skal besvare. Det er ikke desto mindre et af de mange spørgsmål, som melder sig, da dansk politi bliver en del af en af verdenshistoriens største sager om kunstsvindel ovenpå fundet af 1700 malerier og tryk af nogle af historiens største kunstmalere. Fundet viser sig at være en del af en større international konspiration, hvor der er blevet svindlet og handlet falsk kunst for adskillige millioner kroner gennem en verdensomspændende kunsthandler. Med udgangspunkt i en forfalsket Miro fortæller vært Frederik Strand om det danske islæt i en af verdenshistoriens største kunstskandaler.
21 min - 21. dec. 2022
Dobbeltmordet i Sennepshaven: Likvidering på åben gade
Likvidering på åben gade rammer Herlev.
En tilsyneladende helt almindelig dag forvandles drastisk, da to mænd dræbes af skud af flere maskerede mænd med store automatrifler. Det bliver starten på en jagt af gerningsmændene gennem Danmark, hvor især elektronisk overvågning bliver afgørende for at lokalisere mændene, imens et par Adidas-sko, er med til at fælde dem. Med udgangspunkt i skoene fortæller vært Frederik Strand historien om dobbeltmordet i Sennepshaven, der trækker tråde til Sverige, hvor bandekrigen raserer på fuldt blus i 2020.
26 min - 14. dec. 2022
Joachimsagen: En tragedie rammer lokalsamfundet
En tur til bageren endte fatalt for 6-årige Joachim.
En af de absolut værste sager i dansk kriminalhistorie. Så kort kan det opsummeres, når vi taler om Joachimsagen, der rystede lokalsamfundet i Randers i 1986. En lille dreng forsvinder på en tur til bageren og bliver efterfølgende fundet, stukket ihjel med adskillige knivstik. Med udgangspunkt i drengen Joachims pung og huskeseddel, som han havde fået med af sine forældre, udfolder vært Frederik Strand den efterfølgende efterforskning af mordet på Joachim.
29 min - 07. dec. 2022
Populære shows
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts fra kun 79,00 kr. / måned
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.