GameChanger

Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed. Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold. I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn. Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39022878/]” (Bandak et al., 2024). Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen. Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi? Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital). Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger. Key-takeaways *Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning *Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11 *Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger *Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning *Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse *Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen) *Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering *Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.

Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger. For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder. Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden? Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen. Key-takeaways *Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil *Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben *Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde *Hvad det vil sige ”at implementere”  *Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde *Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug *Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden.

Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport [https://www.dbu.dk/media/sxqfes1f/dbu_frivillighed_2022.pdf] (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber. Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab [https://www.dbu.dk/nyheder/2017/oktober/nu-er-der-sat-kroner-og-oerer-paa-fodboldens-vaerdi-for-danmark/] (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte. Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital. De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne. Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her. [https://gamechanger.nu/artikler/hvorfor-er-de-ikke-frivillige-ikke-frivillige/] Key-takeways * Antallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015 * Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen * 62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse” * Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af køn * Størstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaver * Den gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencer * Det skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe.

Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn. Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen? Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold. Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast [https://gamechanger.nu/podcast/kenneth-heiner-moeller-tag-teamet-ud-af-de-vante-rammer-og-faa-et-staerkere-samarbejde/], som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008. Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort [https://www.dbu.dk/nyheder/2024/marts/du-skal-ikke-vaere-i-tvivl-naar-du-ser-danmark-spille/], og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold. For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet. Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet. Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.” I denne podcast hører du om, ”når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil. Key-takeaways: * Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landshold * Hvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampe * Hvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspillet * Hvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knap * Hvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læring * Hvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategier * Hvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang op * Hvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler.

Hvad er forskellen på 'talent' og 'styrke'? Talent og Talentudvikling støder du typisk på, når det gælder spillere. I denne podcast kan du høre om, hvilken rolle talent-begrebet har, når det gælder fremtidens trænere og uddannelse af trænere. Eller: Faktisk handler podcasten nærmere om problematisering af talentbegrebet for i stedet at rette blikket mod begrebet arbejdsidentitet. Med i studiet er Billy Adamsen, som er forskningsleder på Sjællands Erhvervsakademi (Zealand) og en del af Talent Lab. I sin forskning beskæftiger han sig netop med sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent - og hvad skal du og din organisation have fokus på, når I arbejder med ”talenter”? For at perspektivere Billys forskning i arbejdsidentitet og talent til hverdagen i en fodboldklub er Danek Olsen med i studiet. Han er klub- og sportschef i Jægersborg Boldklub, hvor han blandt andet arbejder med udviklingen af næste generations trænere. Key-takeaways:  * Sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent * Talent og potentiale er ”tomme udtryk”, mens du kan konkretisere dine styrker * Dem, der arbejder med styrker, har større succes, end dem, der har arbejder med talent og potentiale * Arbejdsidentitet er centralt for at finde dig selv i klubben og trænerjobbet * Arbejdsidentitet fokuserer på færdigheder – det gør talentbegrebet ikke * Dine ”akkumulerede erfaringer” skaber din arbejdsidentitet * Matchet mellem klubbens værdier og kultur samt trænerens arbejdsidentitet * Forskellige grader af selvledelse har betydning for din arbejdsidentitet.