Udsyn

"Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi," sagde vores statsminister i sin nytårstale, og hvem det er, der truer os, nævnte hun helt konkret. Det er Rusland, Iran og Nordkorea, som på hver deres måde støtter Rusland direkte, og så Kina, der støtter Rusland indirekte. Statsministeren mener, at "vi skal opruste i Europa for at undgå krig og for at sikre fred og frihed." Regeringen har da også besluttet, at vi skal bruge 150 milliarder på vores forsvar i de kommende år. Som borgere skal vi alle forberede os på hybridangreb, som kan betyde, at vi skal kunne overleve i perioder uden internet, strøm og vand. Der er vel ingen tvivl: Vi lever i urolige tider, og vi skal forberede os på scenarier, som ingen troede var mulige for bare få år siden. Og for at det ikke skulle være nok, så er der senest sket det opsigtsvækkende, at Trump har proklameret, at han vil erhverve sig Grønland og, hvis Danmark modsætter sig, bruge sanktioner og endda militærmagt for at nå sit mål. Hvem havde troet, at USA ville true en NATO-allieret? I Udsyn i dag snakker vi med seniorforsker på DIIS Mona Sheikh om, hvad det egentlig er for dynamikker, der tvinger verden i en mere ustabil retning, og ikke mindst hvordan vi agerer bedst muligt i en stadig usikrere og farligere verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent. Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark er et landbrugsland. Læs bare i Højskolesangbogen, hvor besyngelsen af vores Danmark er besyngelsen af et kultiveret og opdyrket land. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse om de gode gamle dage, som lige efter 2. verdenskrig, hvor mere end 500.000 mennesker var ansat i landbrugssektoren. Man kan se på eksporttallene, på antallet af svin i Danmark, der langt overgår antallet af mennesker, eller på, at 62 % af vores samlede areal i dag er dækket af marker. Der er ingen tvivl: Vi er bønder her til lands. Men måske er historien alligevel ikke så enkel. I det netop afsluttede kæmpeværk Vejen til velstand fortæller to historikere, Jeppe Nevers og Per Boje, den lange og komplicerede beretning om, hvordan vi egentlig blev så rige. For Danmark er ikke bare et meget lige samfund, vi er også et meget rigt samfund. Faktisk er vi det rigeste land i verden målt på BNP per indbygger, hvis man ser bort fra de olieproducerende lande og de lande, der fungerer som skattely. I Udsyn i dag spørger vi historiker Jeppe Nevers, om indsigterne om Danmarks rigdom bør give anledning til, at vi i det hele taget reviderer historien om, hvem vi danskere overhovedet er. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom man ikke kunne nå til enighed på COP 29 om at udfase fossile brændsler, peger alt kun i én retning for fremtiden - vedvarende energi. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny energipolitisk æra, som er ved at forandre verden og de magtrelationer, der blev opbygget gennem forhandlinger, krige, diplomati, alliancer og ikke mindst adgangen til fossile brændsler op gennem det 20. århundrede. Det hele kompliceres af, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor olie og gas stadig i mange år vil spille en afgørende rolle - ikke mindst i opbygningen af grøn infrastruktur - men hvor alle samtidig tager bestik af og forsøger at positionere sig i kampen om fremtidens grønne industrier. Xi Jinping kalder ligefrem denne periode for den fjerde industrielle revolution. I Udsyn i dag forsøger vi, sammen med postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jakob Dreyer, at forstå, hvilke konflikter energitransitionen skaber Vært: Kaspar Colling Nielsen.