PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Natten mellem 16. og 17. december 1859 – altså for 165 år siden – brændte Frederiksborg, det smukke gamle slot og nationalklenodie. Frederik 7. og hans hustru, lensgrevinde Danner, opholdt sig på slottet og havde tændt godt op i kaminerne i den kolde decembernat. Det blev slottets endeligt – dog genopstod det jo som Nationalhistorisk Museum takket være brygger J.C. Jacobsen. Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap spillede en vigtig rolle under branden og fik organiseret, at 300 malerier fra den store samling blev reddet ud af det brændende slot. Derudover er hans efternavn kendt endnu i dag, fordi det store værk om Danmark, som han grundlagde, nu efterhånden er kommet i 6 udgaver. TRAP DANMARK. Chefredaktøren for 6. udgave, og nu bestyrelsesformand for lex.dk, Niels Elers Koch er gæst i denne episode, hvor vi fortæller om kongens kabinetssekretær, slottets brand og det enestående bogværk, som intet andet land i verden har magen til.

Kan man afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter? Er det i den afstøbte maske, at selve hemmeligheden om et menneske sidder? Det mente tandlægen Holger Winther, som afstøbte sine patienter, når de sad i tandlægestolen. Historien om den maskebesatte tandlæge endte med to selvmord og et mord. Journalisten Poul Pilgaard Johnsen har fortalt den i bogen Tandlægens masker. Han fortæller den også i denne uges episode af vores podcast PORTRÆT. Frederiksborg viser i øjeblikket den sanselige udstilling FORGLEM MIG EJ om erindring og længsel. Der er voksfigurer og voksmasker af døde prinser og prinsesser, hårlokker fra berømtheder som Thorvaldsen og Frederik 6., samtidskunst om tab, erindring og forandring. Og så er der Frederiksborgs store samling af livsmasker og dødsmasker. Blandt andet maskerne fra den mystiske tandlæge Holger Winther.

Efter to afsnit om Valdemar Sejr må det være passende også at høre om hans eftermæle i 1800-tallet, i Guldalderens Danmark. Salmedigteren B.S. Ingemann skrev fra 1826 en lang række historiske romaner, og den første af dem var netop Valdemar Seier. Frederiksborgs Forskningschef Lone Kølle Martinsen elsker Ingemann og har forsket grundigt i ham og hans historiske romaner. Man påstår, at Ingemann var upolitisk - men ingen konge eller politiker har måske formet 1800-tallets ideer om Danmark mere end han!

Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource. Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr. Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR - Imperiebyggeren. Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste. Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget.

Dannebrog kom ned fra himlen og sikrede danskerne en dramatisk sejr i Estland i 1219. Guddommelig indgriben! Og Valdemar, den danske konge, blev senere kendt som netop Valdemar Sejr! Det er hans skjold med løver og hjerter, vi kan se i vores pas. Det er ordene fra hans Jyske Lov, der står på vores rådhuse og domhuse rundt omkring: ”Med lov skal man land bygge”. Og det er i hans regeringstid, at Saxo Grammaticus er med til at skabe historien om Danmark og forme danskernes identitet. Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren. Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT – i dag og i næste uge.