SygtStærk - med Sofie Riise Nors
Podcast af SygtStærk
I 2020 blev Sofie Riise Nors diagnosticeret med Desmoid Fibromatose - en sjælden, ikke-ondartet men aggressiv tumor, som ikke er livstruende, men true...
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Alle episoder
8 episoderEPISODE NOTES Sofie samler igen op på nogle af de dilemmaer, lytterne har sendt ind til hende og hendes gæster. En lytter efterlyser gode råd til, hvad man kan gøre for at acceptere kroniske smerter. En anden spørger, hvordan man håndterer sorgen over at livet ændrer sig, når man får en alvorlig diagnose. En tredje lytter spørger til, hvordan man håndterer intimitet, når man lever med en fysisk sygdom. Anna-Elisabeth fortæller, at hun er meget opmærksom på at lede efter ting hun kan gøre, som er gode for hende, når nu hun ikke kan få sine smerter til at gå væk. Nicolai og Tobias fortæller, at de har fundet stor hjælp til at håndtere sorgen over at være syg i fællesskaber med andre, der står i lignende situationer. De understreger også, at det for dem har været vigtigt ikke at blive fortabte i deres sygdom og i billedet af sig selv som syg. Og så taler Laura og Sofie om det med at være syg og intim med et andet menneske.
EPISODE NOTES Anna-Elisabeth Scheelhardt er 24 år og studerer HF-enkeltfag. Anna-Elisabeth har været syg siden hun var 11 år. Hun har gigt i hele kroppen, både i knogler, led og muskler. Derfor kender hun alt til livet med kroniske smerter. Som Anna-Elisabeth selv formulerer det, har smerterne har købt aktiemajoriteten i hendes krop, og trætheden er blevet hende faste rejsemakker. Anna-Elisabeth fortæller, at hun har lært sig selv en copingmekanisme, som handler om aktivt at skubbe smerterne i baggrunden for at de ikke skal fylde for meget. Af samme grund undgår hun også at tale for meget om dem – for så bliver de for nærværende. Det har taget hende år at lære sig selv at komme derhen. Hun har tidligere taget meget smertestillende medicin, men oplevede, at det havde mange negative bivirkninger, fx at hende hukommelse blev påvirket. Derfor besluttede hun at trappe ud af medicinen og lever i dag uden smertestillende medicin – med altså ikke uden smerter.
EPISODE NOTES I denne episode taler Sofie med Tobias og Nicolai om det før og det efter, der findes i forlængelse af ens diagnose og sygdomsforløb. Tobias er 19 år gammel og studerer gastroscience. Han blev som 7-årig diagnosticeret med en tumor i hjernen, som han stadig lever med. Nicolai er 22 år og arbejder som lærervikar. Han fik leukæmi, da han gik i 9. klasse og er i dag kræftfri. Tobias og Nicolai fortæller, hvornår visheden om sygdommen og dens konsekvenser for alvor ramte dem. De taler også om det kæmpe kontroltab, man oplever, når man bliver ramt af en sygdom, som bestemmer over ens krop. Og så taler de om, hvordan de har oplevet at måtte slukke for sociale medier, når de selv har haft det rigtig dårligt på grund af sygdommen, mens venner og veninder poster billeder og stories fyldt af glæde og overskud. Omvendt oplever både Tobias og Nicolai, at sygdommen har medført, at de ikke gider bruge tid og energi på at bekymre sig om småting.
EPISODE NOTES I denne episode samler Sofie op på nogle af de dilemmaer, som lytterne har sendt ind til hende og hendes gæster. Vi møder bl.a. en lytter, der spørger hvordan man som kronisk syg finder balancen imellem at sige ja og nej til aftaler og arrangementer, når man på den ene side helst ikke vil gå glip af noget, og på den anden side ikke har energi nok til at deltage i alt det, man gerne vil. En anden lytter synes, det kan være svært at balancere i venskaber, fordi hun på den ene side har behov for, at hendes venner ved, hvor dårligt hun har det, mens hun på den anden side ikke har lyst til at de skal synes det er tungt og hårdt at være sammen med hende. This podcast is powered by Pinecast [https://pinecast.com].
EPISODE NOTES I denne episode taler Sofie med Stinna Tange Kaastrup, som er 29 år. Stinna er født uden ben og har været paraatlet i bl.a. dressurridning. Stinna og Sofie taler blandt andet om ”ableism” – som er forskelsbehandling af mennesker med handicap – og repræsentation i film og medier af mennesker med handicap. Stinna fortæller, hvordan det stadig halter gevaldigt, når det handler om repræsentation af mennesker med handicap i film og medier. Det betyder nemlig meget for handicappede at blive repræsenteret positivt eller bare neutralt i medierne – i stedet for blot som ”inspirationsporno” eller som en tragedie. Og så skælder Stinna ud på filmen ”De urørlige” – som ellers blev elsket af mange – fordi den reproducerer den klassiske fortælling om, at man er deprimeret eller ikke ønsker at leve, når man sidder i kørestol. Sofie udfordrer Stinna på at nævne film eller serier, hvor hovedpersonen har et handicap eller sidder i kørestol, og det viser sig at være en yderst vanskelig opgave! Stinna fortæller til sidst, at hun ville ønske, der var en større viden om og respekt omkring, at det at være 29 år og sidde i kørestol, faktisk er et ret almindeligt liv. This podcast is powered by Pinecast [https://pinecast.com].
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timers / måned