Arkaden
Den Batman: Arkham-oplevelse, vi har manglet?Lego Batman: Legacy of the Dark Knight er et action-adventure-spil udviklet af det britiske studie TT Games Studio og udgivet af Warner Bros. Games. Spillet er faktisk det fjerde Lego Batman-spil. Denne gang kaster serien et blik på hele Batmans legendariske historie, fortalt gennem alle former for medier gennem årene. Det betyder, at Legacy of the Dark Knight hylder alt fra Batman-filmen fra 1989 og Batman: Arkham-serien til Christopher Nolans ikoniske Batman-trilogi samt mere obskure tegneserier. Alt er repræsenteret. Lego Batman: Legacy of the Dark Knight er på mange måder et greatest hits-album, men fortalt gennem en original historie sat i Legos underholdende univers.Spillet blev første gang annonceret under Gamescom Opening Night Live i 2025 og fangede med det samme gamernes interesse, da den tydelige gameplaymæssige inspiration fra Batman: Arkham-spillene var meget iøjnefaldende. Faktisk har studiet bag den spilserie, Rocksteady Studios, fungeret som støttestudie på denne Lego-produktion.Lego Batman: Legacy of the Dark Knight har fået gode anmeldelser verden over og har i øjeblikket en Metacritic-score på 84. Derudover har spillet allerede solgt 1,2 millioner eksemplarer i løbet af sin første uge på markedet. Men hvad synes vi om det her i Arkaden?Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu.I denne episode deltager Morten VP, Felix Sanchez og Morten Urup.Tusind tak, fordi du lytter med.
622 afleveringen
Reacties
0Wees de eerste die een reactie plaatst
Meld je nu aan en word lid van de Arkaden community!