Kejserriget (audio)

Et nyt begreb indenfor den finansielle verden er på vej - Tokenisation. Med den måde at handle værdier på, vil du i fremtiden kunne blive medejer af din yndlings fodboldklub, et skovområde, veteranbiler, naboens hus eller hvad du ellers har lyst til at investere i. Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico forklarer her i programmet, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan der nærmest ikke er grænser for, hvad du i fremtiden kan eje helt eller delvist. Medvirkende: Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico Vært: Anne Kejser [http://jyskebank.tv/60445192/64408598/c5710cccc20430ca5b0f8ce189365e37/standard/download-3-thumbnail.jpg] [http://jyskebank.tv/kejserriget-tokenisation-kob]

Har du styr på, hvad e-penge egentlig er? Måske tror du, at det er de penge, der står på dit Visakort eller Dankort. Men det er det ikke. I dette program forklarer betalingsekspert Kristian Sørensen, hvad e-penge egentlig er. Og så sætter han os ind i, hvad fordelene er ved at udvikle disse penge, og hvorfor centralbanker i hele verden lige nu har fokus på udviklingen af dem. Medvirkende: Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico Vært: Anne Kejser [http://jyskebank.tv/60445187/64408484/fc34f05536a55417e04b3580bcde1a40/standard/download-3-thumbnail.jpg] [http://jyskebank.tv/kejserriget-hvad-er-e-kroner]

Hvad sker med vores adfærd, når penge ikke skal tages op ad pungen, men betalingen kan klares med et swipe? (podcasten er på engelsk) Jonas Hedman er professor i digitalisering på CBS. Han har blandt andet været med i et forskningsprojekt [https://handelsradet.se/forskning-och-utveckling/forskningsprojekt/forskningsprojekt-2017/kontantlos-handel-nar-slutar-handlare-att-ta-emot-kontanter/], der viser, at Sverige i praksis er kontantløst i 2023. Anne Kejser taler her med Jonas Hedman om, hvordan vores forbrugsmønstre ændrer sig i takt med, at vi oftere og oftere klarer betalingen med et swipe og ikke ser vores penge fysisk. KONTANTER BLIVER DYRERE I løbet af de seneste 10 år er kontanter i høj grad blevet erstattet af teknologi, og det betyder, at kontanter er blevet dyrere at bruge. ”Der kommer snart et tidspunkt, hvor det vil koste en butik mere at håndtere de kontanter, de får ind på et køb, end det beløb, de kan tjene på salget. Så de vil i praksis tabe penge på at tage imod kontanter. Jeg tror, nogle butikker allerede er i den situation i dag,” forklarer Jonas Hedman. Derfor forudser han, at kontanter også her i Danmark vil blive endnu mindre brugt i almindelige butikker. Om kontanter helt forsvinder fra et samfund som det danske, vil ifølge Jonas Hedman afhænge af lovgivningen. PAIN OF PAYING FORSVINDER Spørgsmålet er, hvad der sker med vores adfærd efterhånden som langt de fleste betalinger sker med kort og mobil. Det er jo en lidt anden proces end at tage sedler og mønter op af pungen og lægge på disken. ”Vi ved, at folk er villige til at bruge flere penge, når de betaler digitalt, fremfor med fysiske penge. Der findes en teori, der hedder ’pain of paying’, som går på, at man oplever en lille fysisk smerte, når man skal afgive noget. Ifølge den vil man være mere modvillig mod at købe, når man betaler med kontanter. Og når det blot er et nummer på en skærm, så vil man købe mere,” forklarer Jonas Hedman. Det er også nemmere at bruge penge, når man betaler digitalt, og derfor vil vi sandsynligvis også bruge flere. Man gør det, der er nemt. ”Der er også stadig nogle, der bruger kontanter til at styre deres økonomi. De hæver det, de må bruge, indtil de får løn igen. Det mister man uden kontanter, siger Jonas Hedman. FORSKEL PÅ GENERATIONER Her skal man være opmærksom på, at der er forskel på generationer. Dem, der er vokset op med kontanter og dem, der er vokset op med kort og MobilePay. ”Jeg fik min første løn i kontanter, og jeg ser stadig mine penge for mig i kontanter. Så jeg har et mentalt link mellempengesedler og arbejde. Hvis man spørger unge mennesker, der aldrig har brugt kontanter, så forstår ikke hvorfor de skulle bruge dem. De foretrækker elektroniske betalingsmåder. Den generation vil have en anden oplevelse af penge, det er noget der er på deres telefon,” siger Jonas Hedman. DE SORTE KONTANTER I samtalen med Anne Kejser er Jonas Hedman også inde på, hvad en del af de tilbageværende kontanter i Danmark bliver brugt til. ”Jeg har kun set en 1000-kroneseddel én gang i de 13 år jeg har arbejdet i Danmark. Jeg var i lufthavnen, og der så jeg en mand, der købte en telefon med syv 1000-kronesedler. Så tænker man jo lidt over, hvor de penge kommer fra,” siger Jonas Hedman. Der findes en sort økonomi i Danmark som primært fungerer via kontante betalinger. ”Min personlige holdning er, at det er ærgerligt at bruge skatteydernes penge på at hjælpe den sorte økonomi til at trives. Efter min mening burde vi ikke trykke og udstede 1000-kronesedler i Danmark,” siger Jonas Hedman. Medvirkende: Jonas Hedman, professor i digitalisering på CBS Vært: Anne Kejser Bliv klogere på digitale penge [https://www.jyskebank.dk/digitale-penge] [http://jyskebank.tv/60445027/64132203/430658d201b5f3b0897f926023c1a835/standard/download-6-thumbnail.jpg] [http://jyskebank.tv/kejserriget-min-pung-er-tom]

Samfundet er i evig udvikling – og det samme er vores sprog. Uden vi tænker over det, påvirkes sproget af samfundet, og det afspejler sig også i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der også nye ordsprog til? Det fortæller sprogforsker Michael Ejstrup om – med en række eksempler på både nye og gamle ordsprog. Ifølge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (især kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og søfartsliv. NOGLE ORDSPROG FALDER FRA, ANDRE FORBLIVER Men i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede år gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til – særligt ikke når det kommer til ordsprog vedrørende mad, region og landbrug- og søfart. Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er særligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstå og stadig håndtere, selvom de falder uden for vores nuværende værdier og livsstil. SPROG ER EN SOCIAL OVERENSKOMST Samfundets udvikling – fx digitaliseringen – kan også danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid før de er en del af sproget. Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fællesskabet – over lang tid. Og det kræver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fælles ting vi skal bruge til at kommunikere med. Medvirkende Michael Ejstrup, sprogforsker Vært Anne Kejser Bliv klogere på digitale penge [https://www.jyskebank.dk/digitale-penge] [http://jyskebank.tv/60445028/64472512/c8f70592aecee825b2557e091731d64f/standard/download-3-thumbnail.jpg] [http://jyskebank.tv/kejserriget-skal-vi-sla-plat-og]

I Kina betaler de med ansigtet. En statsstøttet teknologisk revolution har gjort Kina til frontløber. Forestil dig, at din bank brugte kunstig intelligens til at vurdere din troværdighed. At ja eller nej til din ansøgning om billån eller huslån blev afgjort af dit ansigts mikro-bevægelser. Blinker du lidt for hurtigt med øjnene, holder du dem for længe lukket – eller bevæger du dem uvilkårligt fra side til side… Det er et eksempel på, hvordan kinesiske virksomheder gør brug af kunstig intelligens i samspillet med deres kunder og forbrugere. Og det er interessant, for Kina har overtaget førertrøjen, når det gælder teknologi – og billedet er ved at vende, så det nu er Vesten, der er begyndt at kopiere kinesernes digitale ideer og forretningsmodeller. KINA SÆTTER NYE STANDARDER FOR TEKNOLOGI Ovenstående er hentet fra en udgave af podcasten Kejserriget, der sætter fokus på ”Kinas digitale udvikling”. I en samtale med Anne Kejser fortæller Kina-ekspert Christina Boutrup om nogle af de nye, digitale forretningsmodeller kineserne har udviklet, som en del af de seneste års teknologiske revolution i landet. En revolution, der har ført til nye standarder og bragt Kina foran de virksomheder, vi i Vesten er vant til at se som frontløbere. ”Jeg tror, der er rigtig mange beslutningstagere – både politikere og erhvervsledere – der har en blind vinkel her, fordi vi har det bare med at kigge kun på Amazon, Google og Facebook, når vi skal kigge på nye, digitale forretningsmodeller, men pointen er faktisk, at de er simpelthen længere fremme i Kina.” I samtalen kommer Christina Boutrup også ind på bagsiden af medaljen. Hvordan teknologien øger statens muligheder for at overvåge den enkelte borger. Og hun ser på magtbalancen mellem Kina og USA – økonomisk og teknologisk, hvor Kina allerede har overhalet USA på udvikling af fx elbiler, droner, finansielle teknologier og praktisk anvendelse af kunstig intelligens. WECHAT OG ANDRE EKSEMPLER PÅ KINAS FORSPRING WeChat er et af eksemplerne på, at kineserne er et skridt eller flere foran, fortæller Christina Boutrup. Fra starten som ren chat-app er WeChat vokset til en digital schweizerkniv til storbyernes moderne digitale liv. Den er en digital betalingsløsning til både fysiske butikker og avanceret online-handel. Man kan booke taxi, betale elregningen og meget mere. Samtidig byder den på masser af spil og underholdning – og som en af de mere kuriøse funktioner kan man sågar blive skilt vie WeChat. Fra at være en kopi af Facebook er WeChat i dag en alt-i-en app med talrige funktioner, som både Facebook og Instagram lader sig inspirere af, fortæller Christina Boutrup. Som andre eksempler på kinesernes forspring fremhæver Christina Boutrup betalingsappen Alipay, hvor man kan alt fra at bestille mad til at købe forsikringer og foretage investeringer. Og så er der den automatiserede sundhedsløsning Ping An Good Doctor, hvor konsultationen foregår uden fysisk møde mellem læge og patient, men som videokonsultation. Her kan én læge nå 6-700 patienter om dagen fordi en robot har klaret de indledende spørgsmål! STATEN GØR INNOVATION OG UDVIKLING ATTRAKTIVT I udsendelsen giver Cristina Boutrup et godt indblik i, hvordan den kinesiske statskapitalisme påvirker den digitale udvikling. Fra konkrete eksempler og forretningsmodeller til etik og moral. Den kinesiske stat er den vigtigste driver for innovation og udvikling. Fordi den opsætter klare, strategiske mål, fx inden for robotteknologi eller udvikling af elbiler – og gør det attraktivt for virksomheder, der vil investere i de udvalgte områder. Det kan være ved at give gratis byggegrunde eller bygninger – eller tilbud om gratis samarbejder med forskere fra lokale universiteter. ”Man gør det så attraktivt at investere i udvalgte brancher, så pengene og hjernerne simpelthen valfarter dertil.” MARKEDET SKABER DE NYE KUNDEOPLEVELSER Når staten har lagt linjerne og strategien, er det virksomhederne og markedet der driver digitaliseringen og skaber de nye brugeroplevelser og forretningsmodeller. På markedsbetingelser. Og da der er flere internetbrugere i Kina end i Europa og USA tilsammen – er der en enorm konkurrence om at give kunderne de bedste oplevelser. Det fremmer udviklingen. I modsætning til vestlige virksomheder, kan kinesiske virksomheder nærmest frit indsamle kundeoplysninger som kan bruges i udviklingen af nye kundeoplevelser, fx ved Alipay alt om deres kunder; hvad de køber, hvad de spiser, hvor de bor og hvem de bor sammen med – mens staten kigger med over skulderen. Her er endnu ingen beskyttelse af borgernes personoplysninger, ingen GDPR som i Europa. Christina Boutrup tror på, det kan blive en fordel for de virksomheder, der sætter mennesket i centrum for teknologien. At GDPR og respekt for privatlivet kan blive et salgsargument på linje med bæredygtighed. Samtidig peger hun dog på, at stram databeskyttelse kan være en hæmsko i forhold til fx forskning og medicinudvikling. ET VINDUE TIL FREMTIDEN – PÅ GODT OG ONDT På den ene side oplever kineserne en hverdag, som gøres lettere af de digitale muligheder. Noget af det virker helt scifi-agtigt, fx ansigtsgenkendelse som bruges i ”pay with a smile”, som gør det let at betale i supermarkeder og på togrejser. Ansigtet er både betalingskort og rejsekort. På den anden side giver teknologien staten nye muligheder for overvågning. Det er netop tilfældet med ansigtsgenkendelse. Og det er også tilfældet med landets helt nye sociale kreditvurderingssystem, hvor den enkelte kineser vurderes ud fra opførsel. Her noteres personlige handlinger – fra velgørenhed til lovovertrædelser. God opførsel belønnes med point eller fordele. Dårlig opførsel giver en lav score, som fx giver begrænsninger i brugen af højhastighedstog. Mange kinesere er positive over for det nye system fordi det kan fremme en bedre moral – men samtidig kan det bruges af regeringen til at gøre livet surt for systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere. Simpelthen ved at sørge for, at de har en lav score i det sociale kreditvurderingssystem. ”På mange måder kan man sige, at Kina er blevet et vindue til fremtiden. På godt og ondt. Men jeg synes det er vigtigt, at vi kigger ind ad det vindue og ser: Er der noget her, vi kan bruge?” Gæst: Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspert Vært: Anne Kejser Bliv klogere på digitale penge [https://www.jyskebank.dk/digitale-penge] [http://jyskebank.tv/60445188/63133414/3193d53fe777a29aeb49af996223b99e/standard/download-3-thumbnail.jpg] [http://jyskebank.tv/kejserriget-kinas-digitale]