POV International

Bare på Podimo

POV International

Podkast av POV International

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af d...

Prøv gratis i 14 dager

Etter prøveperioden kun 99,00 kr / Måned.Avslutt når som helst.

Prøv gratis

Alle episoder

179 Episoder
episode Det tunge stedbarn #3: 13.2.1970 - Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del artwork
Det tunge stedbarn #3: 13.2.1970 - Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del

Så oprandt den store, tunge dag endelig: torsdag den 13. februar 2025, selve 55-årsdagen for Black Sabbaths debutalbum, og dermed for selve heavy metals-genrens fødsel. Og hvordan fejrer man så lige dét? Man kunne måske lytte til en Black Sabbath-podcast om fødselsåret 1970? Vi udsender i alle fald netop I DAG det første afsnit af vores lydfortælling, "1970: Den smertefulde fødsel - del 1", hvor vi gennemgår de to hjørnesten, Black Sabbath og opfølgeren Paranoid, der begge udkom i det historiske år 1970. Til at understøtte vores tilbageblik til fødselsåret og Black Sabbath-pladerne har vi landets førende heavy metal-skribent Steffen Jungersen og Artillery-guitarist Michael Stützer Hansen, som begge har været Black Sabbath-fans i over 50 år. Stort tak til begge d'herrer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere denne lille times Black Sabbath-snak. Værsgo' og lyt, og hiphip for de(n) 55-årige! Nedslag: - Det tunge stedbarn fødes i og af smerte - Hvad F..... foregår der her? Black Sabbath skaber en ny stemning - Kritikerne giver stedbarnet klø, mens Steffen Jungersen møder Black Sabbath på en helt særlig skoledag - Tony Iommis nedstemte, dunkle guitartone. Gibson-eleven Michael fortæller - Black Sabbath beder Gud og ikke Satan om hjælp, men skaber okkult uhygge - Black Sabbath lander på den britiske Top 10 hitliste, og får selskab af landsmændene Black Widow - Black Sabbath skifter spor fra "Walpurgis" til "War Pigs" og indspiller album nr. 2, Paranoid - Black Sabbath starter og slutter med singlehittet "Paranoid" ved deres første danske koncert - i KB Hallen den 12. december 1970 - Paranoid udsendes, inspiratoren Jimi Hendrix dør - Black Sabbath (og Wishbone Ash) inspirerer et garageband i hjembyen, der kalder sig Judas Priest NB: Jo, fødselsåret var selvfølgelig andet end Black Sabbath, men vi mente bare, de fortjente deres egen 1970-podcast. I anden del af "1970: Den smertefulde fødsel" kommer vi således omkring Deep Purple, Uriah Heep, Led Zeppelin, Alice Cooper og andre mægtige musiksager fra året 1970. Denne del 2 udsendes næste torsdag den 21. februar. Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

13. feb. 2025 - 49 min
episode "Heavy Metal: Det tunge stedbarns fødsel" Prolog Del II: "Fra hippie vibrationer til heavy rock" artwork
"Heavy Metal: Det tunge stedbarns fødsel" Prolog Del II: "Fra hippie vibrationer til heavy rock"

Så byder vi velkommen til anden del af prologen til "Det Tunge Stedbarn - heavy metal genrens fødsel". En lydfortælling i elleve afsnit - fra undfangelsen af heavy metal i sen-60'erne til genrens fødsel og omflakkende opvækst i 70'erne. I denne del II af vores prolog, går vi tæt på den sidste del af 60'erne, hvor det for alvor begyndte at lyde hårdt og tungt i garagerne og klubberne i Michigan og Californien, over London og Birmingham, til Københavns Vestegn. Vi kommer omkring de mere hårdt rockede anslag, der lød i årene 1967, 1968 og 1969, lige ved indgangen til heavy metals fødselsår, 1970. Blandt andet med følgende nedslagspunkter: - Michigan rocker massivt med Grand Funk, MC5, Iggy og the Stooges og Alice Cooper - Engelske Arthur Brown introducerer maskering og ild i håret - Chicagos Coven præsenterer okkultisme og sangtitlen "Black Sabbath" - Efteråret 1969: Hippieutopien topper og braser sammen - Californiske Steppenwolf serverer os "heavy metal" ordet - "Easy Rider" filmens ærinde og motorcyklens symbolik - En snak om motorcykelkultur, arbejderklasse og musikpræferencer - 1968: Amerikanske anmeldere anvender "heavy metal" ordet - Tony Iommi mister et par af sine fingerled, men reddes af en handicappet sigøjnerguitarist - Birmingham-bandet Earth hygger sig med blues rock - Led Zeppelin bliver til efter deres debutaften i Gladsaxe og Brøndby - Deep Purple debuterer i Tåstrup og optræder på en P-plads i Mørkhøj - Earth inspireres af skrækfilm og bliver til... Black Sabbath Som gæst i studiet har vi igen den navnkundige Kim Kofod, kendt som "Rockuglen", der oplevede de før-metalliske bevægelser, da de skete i sen-60'erne. Stort tak til Kim, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere - i denne omgang knapt en time og tre kvarters præ-heavy snak og masser af fed musik, værsgo' og lyt! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen, som beklager, at lyden ikke fungerer optimalt. Det skyldes en programfejl, som er ændret, så de næste episoder lyder, som de skal.

05. feb. 2025 - 1 h 44 min
episode #1 Prolog: Det tunge stedbarn - Heavy metal-genrens fødsel artwork
#1 Prolog: Det tunge stedbarn - Heavy metal-genrens fødsel

I vores podcast serie "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel" fortælles om heavy metal.genrens fødsel i 1970, og genrens udvikling op gennem 70’erne: èt afsnit for hvert metal-år 1970 til 1979. Men hvem og hvad blev heavy metal- og hård rock-pionerer som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple selv inspireret af? Hvordan udviklede rockmusikken sig i en hårdere retning? I den første af to dele af vores prolog, fortæller vi om populærmusikkens udvikling fra den tidlige rock’n’roll i 50’erne, over den britiske bølge i start- og midt-60’erne og den danske pigtråds-scene i samme periode, frem til psykedelisk beatmusik og hård blues rock i power trio-formatet. Som gæst i programmet har vi Kim Kofod (f. 1947), bedre kendt som “Rockuglen”, der er en essentiel figur på den danske metal scene, hvor hans pladebutik Rockuglen var en institution i hovedstadens metal-miljø fra omkring 1983 og cirka 33 år frem - også som pladeselskab og koncertarrangør. Kim er en af de eneste nulevende personer, der dedikeret har været med hele vejen - fra start-60’er pigtrådsmusikken, hvor han selv spillede i band og oplevede The Beatles live i KB Hallen, over ungdomsoprørets hippie beat i sen-60’erne, den politiske rock i 70’erne, og frem til alskens metal-subgenrer i 80’erne, 90’erne og fremefter. Vi kommer blandt andet ind på: – Chuck Berry og Link Wray, som sætter tingene i gang i 50’erne – Hårdhedens hierarki: The Beatles, The Rolling Stones og The Pretty Things – Pigtråd som ungdommens udtryk og skældsord for forældrene – Overgangen fra pigtråd til beat til psykedelisk rock – Skillelinjen: The Who og Jimi Hendrix går amok, Cream blæser salen omkuld – Blue Cheer skruer op og opfinder “heavy” – Grand Funk åbner porten til masse-publikummet POVcasten om heavy metal-genrens fødsel er godt i gang, og vi er på vej til selve undfangelsen i anden del af prologen!

28. jan. 2025 - 1 h 6 min
episode Korsholm & Larsen: Er Mette Frederiksen den eneste, der gider Lars Løkke? artwork
Korsholm & Larsen: Er Mette Frederiksen den eneste, der gider Lars Løkke?

Vi er på vej ind i det, som POVs politiske redaktør Frank Korsholm forventer bliver SVM-regeringens sidste leveår. I denne juleversion af POVcasten 'Korsholm & Larsen' samtaler han og politisk skribent Bjarke Larsen om regeringens fiaskoer og succeser og ser ind i det kommende år set i det politiske perspektiv. Er der et alternativ til endnu en periode med Mette Frederiksen som statsminister - uanset sammensætningen? Og hvad med Lars Løkke, som alle tilsyneladende hader. Redigering: Jan Eriksen SVM regeringen har netop fejret toårs jubilæum. Spørger man Frank Korsholm og Bjarke Larsen kommer den ikke til at fejre treårs jubilæum. Opbakningen bag regeringstrekløveret, der ved valget i 2022 fik 50,1 pct tilsammen, er nogenlunde fast omkring 30 pct. i Voxmeters meningsmålinger. Det ligner en fiasko. Tager regeringen overhovedet nogle successer med ind i det ny, sidste år? "Ja, det gør de jo på resultattavlen. Regeringen får jo gennemført sine reformer, også med brede flertal. Så det er en succes. Det eneste, der ikke er en succes, er, at de ikke har vælgerne med sig," siger Frank Korsholm i POVcasten. Det skyldes blandt meget andet, at reformerne først virker på et længere sigt, mener Bjarke Larsen. Resultaterne kan ikke ses lige nu og her. Så er det mere håndgribeligt, når regeringen fejler, som f.eks. omkring havvindmølleparken i Nordsøen. Og så er der Moderaterne - klovnebussen i folkemunde - og Lars Løkke Rasmussen. Hvis Moderaterne kommer i Folketinget ved det kommende valg, som mange regner med vil komme i 2025. Hvad så med den tidligere statsminister? Der er ingen i den blå blok, der vil have med Løkke at gøre," siger Korsholm. Og Larsen tilføjer: "De har altid hadet Løkke i den røde blok." "Mette Frederiksen og Løkke tror jeg sådan set svinger meget godt," siger Frank Korsholm. På det seneste har Mette Frederiksen talt dunder om støjen fra krigstrommerne i det østlige Ukraine. En krig, der meget vel kan blive vores krig. Hvis den ikke allerede er det. Kan man vinde et valg på den strategi. Bjarke Larsen er skeptisk. "Poul Nyrup prøvede at lave et statsmandsvalg efter terrorangrebet på de to tårne i New York i 2001. Det tabte han stort på. Man skal på ikke at overvurdere virkning af den slags. Mette Frederiksen er måske lidt mere statsmandagtig end Nyrup, men jeg tvivler på, at den strategi vil virke," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere i denne POVcast:

17. des. 2024 - 24 min
episode She was just seventeen – samtale med The Beatles sekretær og fanklubleder, Freda Kelly artwork
She was just seventeen – samtale med The Beatles sekretær og fanklubleder, Freda Kelly

Selvom det snart er 55 år siden The Beatles stoppede, er de næsten mere populære end nogensinde. Sidst i november er der premiere på Scorseses nye dokumentar 'The Beatles '64'. I denne POVcast møder du et af de mennesker, der var tættest på, da musikverdenen drejede sig om The Beatles akse. Fra 1962 til 1972 var Freda Kelly ansat som sekretær og fanklubleder, først for Brian Epstein - senere efter hans død i 1967 for Apple Corps. Og dermed for The Beatles. Hun var førstehånds vidne til deres, ja, sensationelle udvikling. Da The Beatles var på toppen, blev Freda Kelly i en overskrift kaldt 'Verdens mest eftertragtede kvinde'. Egentlig er Jan Eriksen stoppet som podcaster. Men dette POVcast ekstranummer – og et par andre - har ligget i en digital skuffe, siden han sammen med andre Beatles fans besøgte Liverpool i foråret 2024 – under en rejse arrangeret af den danske Beatles fan, Søren Mathiasen. Ved en spontan indskydelse optog Jan Eriksen en samtale med Freda Kelly i baren på hotel A Hard Day’s Night i det centrale Liverpool. Den er optaget på en telefon og lyden på POVcasten er ikke optimal. Det beklager vi. Alligevel håber vi, at du vil lytte med. Musikken er god. I POVcasten fortæller Freda Kelly, i dag 79, anekdoter om sin tid sammen med The Beatles, der begyndte, da hun igen og igen så dem i den ikoniske musikklub, The Cavern. ”Selvfølgelig var det kærlighed ved første blik. Kvinderne her vil forstå det. Du havde fire flotte fyre på scenen. Med al respekt for andre musikere – nogle gange har du et band med måske to flotte fyre, måske en pæn sanger. I The Beatles så de alle godt ud,” siger hun. Og senere blev de vist meget gode, som Shu-Bi-Dua synger. Hør hende fortælle om: - forskellene mellem de fire beatler indbyrdes. - samarbejdet med manager Brian Epstein. - Epsteins død, der i årene efter har været omgærdet af en vis mystik. - øjeblikket, da hun indså omfanget af vanvittige beatlemania, der kulminerede midt i 60erne. - Magien. - The Fab Fours luner. - festerne, der fulgte i kølvandet på deres færden. - da hun blev fyret af John Lennon. - to af de største oplevelser med The Beatles. - mødet, hvor det lykkedes hende at overbevise George Harrison om, at hun forlod familien The Beatles, og som derfor besluttede at lukke den officielle Beatles-fanklub. POVcasten et mini-indblik i, hvordan The Beatles var som kolleger.

15. nov. 2024 - 41 min
Enkelt å finne frem nye favoritter og lett å navigere seg gjennom innholdet i appen
Liker at det er både Podcaster (godt utvalg) og lydbøker i samme app, pluss at man kan holde Podcaster og lydbøker atskilt i biblioteket.
Bra app. Oversiktlig og ryddig. MYE bra innhold⭐️⭐️⭐️

Tilgjengelig overalt

Lytt til Podimo på telefonen, nettbrettet, datamaskinen eller i bilen!

Et univers av underholdning på lyd

Tusenvis av lydbøker og eksklusive podkaster

Ingen annonser

Ikke kast bort tid på å lytte til annonser når du lytter til Podimos innhold.

Prøv gratis i 14 dager

Etter prøveperioden kun 99,00 kr / Måned.Avslutt når som helst.

Eksklusive podkaster

Uten reklame

Gratis podkaster

Lydbøker

20 timer i måneden

Prøv gratis

Andre eksklusive podkaster

Populære lydbøker