
TechTopia
Podcast af Ingeniørforeningen, IDA
Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er Henrik Føhns.
Begrænset tilbud
3 måneder kun 9,00 kr.
Derefter 99,00 kr. / månedIngen binding.
Alle episoder
372 episoder
Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst. I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien. Medvirkende: Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhed Ditte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, Udenrigsministeriet Sofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet [http://tv.ida.dk/64968578/113883284/a8042274300ebd82eb1eee2a45a8cdac/standard/download-7-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/113883284/techtopia-372-dansk-kvanteteknologi

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomi Europas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur. Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa. Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni. Techtopia var med. Medvirkende: Damien Lucas, CEO, Scaleway Jensen Huang, CEO, Nvidia Emmanuel Macron, præsident, Frankrig Evan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada [http://tv.ida.dk/64968575/113752349/b6510930956b268fdd95848a117dc9a6/standard/download-7-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/113752349/techtopia-371-frankrig-viser-vejen

Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på. I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb. Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser. Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion. [http://tv.ida.dk/64968569/113538970/11ff919e4de8af13ff6f0abc9416740b/standard/download-8-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/113538970/techtopia-370-ukraines-dronekrig

Siden et af de første videospil - Tennis for Two - tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket? Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer. Medvirkende: Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent Tilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni Denecke Link til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/ [https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/] [http://tv.ida.dk/64968570/113063423/e0c2cb71ce26d6180bf2f90c74d13eaa/standard/download-16-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/113063423/techtopia-369-hvorfor-gamer-vi

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommer Kina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser. For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter. Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar. Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor. Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv. I studiet: Henrik Føhns og Albert Nyeland Medvirkende: Søren Peter Johansen, robotekspert, DTI Christina Boutrup, journalist med speciale i Kina Links: Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik [https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik]. [https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,N%C3%A5r%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.] Unitree https://www.unitree.com/g1 [https://www.unitree.com/g1] [http://tv.ida.dk/64968568/112835061/b135b21f6d115b58d543afecf16a2b7c/standard/download-7-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/112835061/techtopia-368-de-kinesiske-robotter
Begrænset tilbud
3 måneder kun 9,00 kr.
Derefter 99,00 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned