Den sidste filmpodcast
Moovy Podcast er tilbage med ny episode og denne gang skal tungen holdes lige i munden, for der skal diskuteres rigtig mange film! Først gennemgår de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, genåbningen af biograferne og hvilke film man overhovedet kan finde i programmet. Og endnu vigtigere - hvad man kan se frem til resten af året, hvor der både er "A Quiet Place 2", nyt fra Steven Spielberg, comeback fra "Jackass"-drengene, den længeventede sci-fi epic "Dune" på programmet sammen med meget andet. Derefter smides der også anbefalinger efter hvilke dokumentarfilm man kan tjekke ud på årets aktuelle CPH:DOX-festival. Her er der både goths i provinsen, whistleblowers, verdens klogeste hoveder, Soundcloud-rap og arkadelegenden Kim Kanonarm, som du også kan se mere til i Moovy TV. Og som lytter skal du heller ikke snydes for en anmeldelse - denne gang har vi taget Amazon Prime-serien "Them" med, der kommer i kølvandet på racebaserede gysere som "Us" og "Get Out". En grum serie, der imponerer med sin stil. Vi lyttes ved!
213 episoder
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af Den sidste filmpodcast-fællesskabet!