
Den sidste filmpodcast
Podcast af Mikkel Abel og Joachim Jelle
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Læs mere Den sidste filmpodcast
Velkommen til Den sidste filmpodcast, du behøver! Hver anden fredag dykker de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, ned i film- og tv-historien. Med forskellige episodeformater, og diverse gæster, kaster de deres kærlighed over alt det aktuelle, oversete perler og udødelige klassikere. Her anmeldes de nyeste biograffilm, mens instruktører, skuespillere og franchises rangeres fra værst til bedst. I ’Spotlight’-episoderne hyldes filmklassikere og favoritter, mens ‘Draft’ forvandler filmnørderiet til en intens konkurrence om værternes yndlingsfilm. (Tidligere kendt som Moovy Podcast)
Alle episoder
201 episoder
Den sidste filmpodcast laver en Top 10 over Mads Mikkelsens bedste film og anmelder “Den sidste viking”! Danmark, Mads Mikkelsen, Anders Thomas Jensen og “Den sidste viking”. Wow, aldrig har det før været så dansk her i podcasten – men i dag hænger Dannebrog højt. Joachim og Mikkel har nemlig glædet sig til for første gang at dedikere en podcast til dansk film. Først snakker vi os ind i, hvilken slags skuespiller den kære Mads Mikkelsen er. Hvor startede han? Hvilke roller tager han? Hvem arbejder han sammen med? Og bagefter begynder vi altså på en paradoksal alsidig og ensidig topliste, der naturligvis flasher instruktørnavne som Nicolas Winding Refn, Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Nikolaj Arcel. Det betyder, at du altså godt kan være parat til at høre titler som “De grønne slagtere”, “Adams æbler” og “Blinkende lygter” blive nævnt i dagens episode. Og det er faktisk ikke kun, fordi Mads Mikkelsen er i fokus. Nej, Anders Thomas Jensen er ude med en ny spillefilm, og den har minsandten Mads på rollelisten. Om “Den sidste viking” er værd at se, værd at nyde, værd at hylde? Det vil Mikkel, Joachim og Den sidste filmpodcast hjælpe dig med at finde ud af.

Med værker som "There Will Be Blood", "Boogie Nights" og "The Master" på CV'et er det ikke uden grund, at Paul Thomas Anderson anses som en af samtidens største filmkunstnere. Den holdning deler Den sidste filmpodcast også, og derfor går vi i kødet på den californiske instruktør, når hans film skal rangeres fra værst til bedst. En næsten umulig opgave, når PTA viser sig at havde et sindssygt højt bundniveau og film, der stikker i mange forskellige retninger. Vi forsøger at tegne et billede af instruktøren, der viser sig at være romantisk anlagt, filmnørd ind til benene - og overraskende pervers! Det kan du blive meget klogere på i episoden. Den biografaktuelle "One Battle After Another" er selvfølgelig også inkluderet. Forventningerne har været tårnhøje til mesterinstruktørens nye film. Udover Leonardo DiCaprio, en freaky Sean Penn og en betændt fortælling om revolution og kærlighed, så har PTA fået flere penge end nogensinde til at lege med. Men instruktøren balancere det hele i sin første ægte blockbuster? 0:00:00 - Introduktion, annonceringer og ord om PTA 0:24:02 - 10. pladsen til 8. pladsen 0:45:44 - 7. pladsen til 5. pladsen 1:16:30 - 4. pladsen til 3. pladsen 1:27:40 - 2. pladsen til 1. pladsen 1:40:19 - Opsummering og afslutning Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

Den sidste filmpodcast giver jer en bonusepisode om Martin Scorseses "After Hours", der er lige så meget en gave til jer, som det er en gave til os selv! Lyt med når Joachim og Mikkel gennemgår Scorseses mest ukendte mesterværk; når de hylder Griffin Dunne og Rosanna Arquette; og når Joachim halvjokende pitcher den danske version, der blander "Klovn"-holdet og "Shorta"-instruktørerne (make it happen, please). Vi har begge elsket den her film, og i lang tid efterhånden. Vi har set den sammen, hyldet den sammen, præsenteret den sammen og nu lavet en podcast om den sammen. Hvorfor? Måske fordi Scorsese opererer på sit stilistisk ypperste; måske fordi det er vibe-filmen over dem alle; måske fordi alt går galt på "One Crazy Night" - genren I måske har hørt både Mikkel og Joachim snakke om. Hvilken film skal vi kaste rampelyset på næste gang? Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

Moovy Podcast går nye tider i møde og hedder fra dags dato Den sidste filmpodcast. Dette skifte, og lancering af ny podcast, kan du blive meget klogere på i dagens episode, når værterne Joachim Jelle og Mikkel Abel fortsætter deres personlige rejse med ultimativt film og tv-nørderi. Podcasten har skiftet navn, men egentlig forbliver tingene mere eller mindre det samme. Du kan fortsat se frem til en masse nørderi, når vi fortsætter med toplister over diverse skuespillere og instruktører, anbefalinger, dybdegående Spotlights, muntre draftepisoder og meget andet! Til at lancere Den sidste filmpodcast laver værterne også en improviseret top 10 i denne episode over de bedste “The Last...”-film. Det viser sig nemlig at være den perfekte undskyldning til at snakke om nogle film, der er med til at definere værterne, og hvad Den sidste filmpodcast står for. Her kommer snakken bl.a. ind på “The Last Emperor”, snasket gyserfilm, Scott-brødrene og Peter Bogdanovichs uundgåelige klassiker “The Last Picture Show”. 0:00:00 - Velkommen til Den sidste filmpodcast 0:20:53 - Top 10 (10. pladsen til 5. pladsen) 0:56:58 - Top 10 (4. pladsen til 1. pladsen) 1:14:00 - Opsummering og afslutning Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

Joachim har pustet støvet af sin gamle mikrofon for at fortælle jer kære lyttere, hvorfor der ikke kommer en ny episode i denne uge - og hvorfor der måske slet ikke gør i hele september. Dog løfter vi også sløret for, hvad de kommende måneder byder på af episoder. Vi beklager meget. Vi er om muligt mere trætte af det, end I er. Det er forberedelse, vi må gemme til en anden god gang. I er for nice. Vi ses derude, så snart som muligt. Joachim & Mikkel

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned