Prøv Podimo gratis og lyt til denne og 1000-vis af andre podcasts og lydbøger
Ny uge, nye anmeldelser i Moovy Podcast! Værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har samlet et program der kommer vidt omkring i genrer og kvalitet, når stjernerne skal uddeles. Spændende tv-serier stjæler blandt andet fokus i denne omgang. Skandalene slippes løs i "Pam & Tommy", mens John Cenas antihelt Peacemaker, kendt fra James Gunns "The Suicide Squad", har fået sin egen spin-off-serie. Og på Netflix gøres der angiveligt grin med thrillers i serien med den mundrette titel, "The Woman in the House Across the Street from the Girl in the Window". Der bydes også på gys i den James Wan-produceret serie "Archive 81", mens Apple leger med genrer i det sjove mordmysterie "The Afterparty". Og så sørger Ben Stiller for sci-fi-mystik i den klaustrofobiske "Severance". I skal selvfølgelig ikke snydes for filmanmeldelser, og her er der masser af underholdning at finde. En af værterne er i ekstase over Guillermo del Toros seneste værk, neo-noir filmen "Nightmare Alley", mens Wes Craven og "Scream" endnu engang hyldes i form af den nye "Scream", der byder på grin og nostalgi. Slutteligt kan du høre Dan Stevens snakke perfekt tysk i "Drømmemanden", mens ugens anbefalinger følger på på sidste års episode om film noir. Her er der nemlig moderne neo-noir (med fede danske titler!) på menuen. Vi lyttes ved! 00:10:07 - Anmeldelse af "Peacemaker - Sæson 1" 00:21:34 - Anmeldelse af "The Woman in the House Across the Street from the Girl in the Window - Sæson 1" 00:29:24 - Anmeldelse af "Pam & Tommy - Sæson 1" 00:38:14 - Anmeldelse af "Scream (2022)" 00:55:00 - Anmeldelse af "The Afterparty - Sæson 1" 01:06:19 - Anmeldelse af "Severance - Sæson 1" 01:13:50 - Anmeldelse af "Nightmare Alley" 01:27:40 - Anmeldelse af "Drømmemanden" 01:33:20 - Anmeldelse af "Archive 81 - Sæson 1" 01:42:40 - Ugens anbefalinger (Neo-noir)