Billede af showet Den sidste filmpodcast

Den sidste filmpodcast

Podcast af Mikkel Abel og Joachim Jelle

dansk

Kultur & fritid

Begrænset tilbud

2 måneder kun 19 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere Den sidste filmpodcast

Velkommen til Den sidste filmpodcast, du behøver! Hver anden fredag dykker de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, ned i film- og tv-historien. Med forskellige episodeformater, og diverse gæster, kaster de deres kærlighed over alt det aktuelle, oversete perler og udødelige klassikere. Her anmeldes de nyeste biograffilm, mens instruktører, skuespillere og franchises rangeres fra værst til bedst. I ’Spotlight’-episoderne hyldes filmklassikere og favoritter, mens ‘Draft’ forvandler filmnørderiet til en intens konkurrence om værternes yndlingsfilm. (Tidligere kendt som Moovy Podcast)

Alle episoder

209 episoder
episode Velkommen til sæson 2! Introduktion + lytterspørgsmål artwork

Velkommen til sæson 2! Introduktion + lytterspørgsmål

Den sidste filmpodcast er tilbage! Ovenpå godt to måneders pause er vi klar til at tage hul på næste kapitel af podcasten. Intet ringere end en regulær sæson 2. Og som fans af serier og film ved, så skal alt gerne blive større, vildere og bedre i andet kapitel. Og det tør vi godt garantere dét bliver. I dette introduktionsafsnit skal vi lige havde gang i stemmebåndende igen. Joachim har haft travlt i barselsboblen som filmfar, og Mikkel har haft "Trainspotting"-lignende abstinenser for at få lov til at snakke ind i mikrofonen igen. Vi åbner episoden med løs og fast snak om alt mellem himmel og jord, og herefter åbner vi for brevkassen med spørgsmål fra jer, lytterne! Der skal bl.a. snakkes over/undervurderede film og skuespillere, vores yndlings blu-ray-udgivelser, afsnittene I ønsker (men vi ikke tør lave!), fanmøder, podcastinspirationer, vores yndlingsfilm og meget, meget andet. Herefter kan du blive meget klogere på hvad der venter de næste par måneder med sæson 2. Vi tager os bl.a. af en vores absolutte filminstruktører, hvor vi gennemgår ALLE instruktørens film i vores mest ambitiøse 'værst til bedst' til dato. Så kan du også glæde dig til drafts, spotlights og rangeringer med velkendte gæster i studiet. Hvad vi tager os af kan du høre i episoden, men vi kan allerede afsløre Martin Scorsese, en hvis Predator, Mark Hamill, Harrison Ford, en legendarisk westernhelt og mange andre allerede har tilknyttet sig anden sæsons cast. 0:00:00 - Introduktion og velkommen til sæson 2 0:15:01 - Brevkassen med lytterspørgsmål er åben 1:00:15 - Gennemgang af episoder du kan høre i sæson 2 Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: ⁠www.facebook.com/densidstefilmpodcast⁠ [www.facebook.com/densidstefilmpodcast] Instagram: ⁠www.instagram.com/densidstefilmpodcast [www.instagram.com/densidstefilmpodcast]

19. mar. 2026 - 1 h 13 min
episode Film og serier du skal se i 2026! artwork

Film og serier du skal se i 2026!

Med kåringer af de bedste film, filmopdagelser og serier fra 2025 kan vi endelig begynde at kigge ind i 2026. Og der er god grund til at kigge fremad, for det tegner sig til at blive et interessant år af flere årsager. Først og fremmest er der statusopdateringer omkring podcasten, og hvordan Den sidste filmpodcast kommer til at udarte sig i 2026. Vi kommer til at bevæge os over i sæsonudgivelser, hvilket også kommer til at betyde en lille pause fra udgivelserne. Hvad dét skyldes, og hvad du kan se frem til i 2026, kan du høre mere om i episoden. Derudover kigger vi som altid ind i krystalkuglen for året og finder alle de film og serier frem, som vi glæder os til. Vi har hver især taget en stak titler med fra nær og fjern, som vi glæder os til af forskellige årsager. For der er altså ingen grund til 2026 ikke bør kune blive et uforglemmeligt filmår! Blandt andet bliver selveste Christopher Nolan, David Fincher, Quentin Tarantino og Steven Spielberg alle aktuelle i løbet af året. Derudover er der stort anlagte blockbusters fra Marvel og "Star Wars" klar, diverse Oscar-favoritter, hypede "Marty Supreme", abegys og meget andet at se frem til. Vi kommer også forbi serierne. "Game of Thrones"-universet bliver aktuelt igen, "The Boys" og "The Bear" skal afsluttes, "Euphoria" får endelig sin tredje sæson og så er der endda måske grund til at havde forventninger til "Cape Fear"-serien! Hvilke film og serier glæder du dig mest til i 2026? Disclaimer: Episoden er indspillet før der kom trailers/teasers til flere af de omtalte titler. Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

22. jan. 2026 - 1 h 1 min
episode Top 10: Bedste serier 2025 artwork

Top 10: Bedste serier 2025

Filmopdagelser. De bedste film. Og nu de bedste serier. Vi lægger låg på år 2025 med en sidste omgang toplister, og denne gang står den på intet mindre end en top 10 over de bedste serier fra det forgangne år. Midt i "The Sopranos"- og "Twin Peaks"-gensyn er der nemlig også blevet tid til at se nye serier. Joachim har set dét hele, og Mikkel har selvfølgelig været notorisk bagud, men derfor skal I ikke snydes for en en kåring af alt det fede fra året. For midt i en overflod af nye serier har der været rigeligt med kvalitet at finde. Kunne ventede serier som "It: Welcome to Derry", HBO's "Task" og Seth Rogens filmelskende "The Studio" leve op til forventningerne? Hvem er mest gal/genial af Nathan Fielder og Tim Robinson, når de duellerer i at være allermest freaky, med hver deres bud på absurd komik? Og er der mere krudt tilbage i de allestedsværende superhelteserier? Vi kommer også forbi animationsserier, tjekker igen ind på "The White Lotus", savler over "The Bear", og så er der vist ingen vej uden om årets mest omtalte serie "Adolescence". Alle dem, og andre overraskelser kan du høre møre om i afsnittet. Hvad er din yndlingsserie fra 2025? Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

9. jan. 2026 - 1 h 36 min
episode Top 10: Bedste film 2025 artwork

Top 10: Bedste film 2025

Den sidste filmpodcast ønsker godt nytår! Kalenderen skriver 2026, men vi er ikke helt færdige med det forgange år. Vi mangler nemlig stadigvæk at kåre de bedste film og serier fra 2025. For med utallige biografture og streaming hjemme i sofaen melder det helt store spørgsmål sig: Hvad har været årets bedste oplevelser? I denne episode kårer vi de bedste film fra 2025 og samler op på året i sin helhed. Hvad har der været af tendenser og fået os til at snakke? Hvilke film har defineret året på godt og ondt? Og hvilke var de absolut bedste? Dansk film har haft et ualmindeligt stærkt år og derfor dukker der også rekordmange op på vores individuelle toplister. Vi kommer heller ikke uden om nogle af årets store eventfilm som Paul Thomas Andersons "One Battle After Another", og gysersensationen "Weapons". Så må du selv lytte med og finde ud af om der blev plads til "Avatar: Fire & Ash". Derudover bydes der på dejligt forskellige film og instruktører, der har gjort 2025 til et meget uforudsigeligt og varieret år. Fra Steven Soderbergh, Richard Linklater og Yorgos Lanthimos til poetisk Netflix-film og dokumentar er der rigeligt at få på opdagelse i. Hvad synes du var den bedste film i 2025? Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

1. jan. 2026 - 1 h 46 min
episode Top 20: Bedste filmopdagelser 2025 (10-1) artwork

Top 20: Bedste filmopdagelser 2025 (10-1)

Den sidste filmpodcast kårer top 10 filmopdagelser 2025 på deres store top 20-liste! Vi har rykket rundt på nogle episoder så det betyder, at Joachim Jelle og Mikkel Abel nu afslutter den helt store topliste. For et par uger siden kårede de 20.-11.-pladsen, og nu tager de altså de 10 bedste film, de hver især har set i 2025 (som altså ikke er fra 2025 — den liste kommer om et par uger!) Der er altså en masse kærlighed til en masse nyere og gamle film. Her er lidt ledetråde, som I kan gætte nogle af titlerne ud fra, hvis I er rigtig dygtige: * John Woo > David Fincher * Ken Russell i helvede * Terrence Malick filmer korn * Walter Matthau tager metroen * Den mest Oscar-nominerede filminstruktør * Dirty Harry forelsker sig i Jernladyen. Nyd det, hav det for — og sørg nu for lige at smide jeres bedste filmopdagelser efter os! Tak for at lytte med. Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier: Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast

11. dec. 2025 - 2 h 11 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

2 måneder kun 19 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Kom i gang

2 måneder kun 19 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.