Blåt blod og bedrag
I 1483 forsvandt de unge engelske prinser Edward og Richard fra Tower of London for aldrig nogensinde at blive set igen. Og særligt Edward er ikke bare hvilken som helst prins, han er nemlig tronarving til den Engelske krone og er blevet placeret i Tower of London af sin onkel, den senere Richard d. 3, for at beskytte ham. Det helt store spørgsmål der fylder i kongeriget er selvfølgelig hvad der er sket med de to prinser?. Er de blevet dræbt? Er de døde af sygdom? Er de forsvundet? Og hvis der er tale om uærligt spil, hvem har så en interesse i at få prinserne skaffet af vejen? I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Tine Gudrun og Henrik Aagaard et dyk ned i en af historiens mest berygtede forsvindingssager, og forsøger at indsnævre antallet af mistænkte. Med i studiet for at fortælle historien er historiker Emma Paaske, der også er kendt fra programserien 'Dronningeriget' på DR. Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik Aagaard Gæst: Emma Paaske Klip: Laura Thurøe Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af Blåt blod og bedrag-fællesskabet!