Kvinde Kend Din Historie
Danske Lili Elbe blev en sensation i 1930, da hun som en af de første i verden lod sig kirurgisk omskabe til en kvinde. Hun var egentlig født som Einar Wegener i Vejle i 1882, og hun blev som ung kunststuderende gift med maleren Gerda Wegener, som fra ægteskabets start, hyppigt brugte Lili som model for kvindeportrætter. Selv i det frigjorte københavnske kunstnermiljø havde man svært ved at acceptere at Einar blev til Lili, og i 1912 valgte parret derfor at flytte til Paris. Lili gennemgik sin første operation i 1930, og blev kendt som en af de første i verden til at skifte køn. Hvordan blev der egentlig set på transpersoner i 1930'ernes Danmark og Paris? Hvordan skal man egentlig bedst tiltale transpersoner i dag? Og hvorfor bruger man ikke længere begrebet 'kønsskifteoperation'? Alt det undersøges i dette afsnit, når universitetslektor og forsker i køn ved Karlstads Universitet Sølve Holm besøger studiet. Vært: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin Grafik: Thit Thyrring
49 episoder
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af Kvinde Kend Din Historie -fællesskabet!