Min tone i livet

Min tone i livet: Kristoffer Lind (1:2) - Eminem, My Name Is

5 min · 27. maj 20205 min
episode Min tone i livet: Kristoffer Lind (1:2) - Eminem, My Name Is cover

Description

En tekst så grænseoverskridende og forskruet, at den blev censureret fra P3s DM i børnerap. Det kan Kristoffer Lind, vært på Radio4s musikprogram Studiestræde, og hans hedengangne teen-rapgruppe Odenseposen skrive på CV'et. De dengang 13-årige drenge havde set lyset i Eminems gennembrudshit "My Name Is" [https://www.youtube.com/watch?v=sNPnbI1arSE], der introducerede rapstjernens berygtede alter ego Slim Shady. Et alter ego, der tillod Eminem at sige de mest grænseoverskridende og morbide ting i sine tekster. Fordi enhver kunne se, at det jo ikke var virkelighed, men underholdende provokationer lagt i munden på en fiktiv karakter. Det var noget, Kristoffer og hans rebelske venner fra en tryg Odense-forstad kunne forstå. Så de skrev en sang om druk, stoffer, sex og rovmord (!) - for det var jo det, Eminem og Slim Shady gjorde... Lyt med i næste uges afsnit, hvor Kristoffer fortæller om sin debut som graffitimaler, der ikke gik helt som håbet. Endnu en oplevelse, hvor Eminem og "My Name Is" havde en afgørende finger med i spillet. Studiestræde [https://www.radio4.dk/program/studiestraede/] bliver sendt hver fredag kl. 18-20 på Radio4. Varighed: 5:57

Comments

0

Be the first to comment

Sign up now and become a member of the Min tone i livet community!

Kom i gang

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / måned · Opsig når som helst.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Alle episoder

146 episoder

episode Min tone i livet: Hanne Boel - Dionne Warwick, The Windows of the World cover

Min tone i livet: Hanne Boel - Dionne Warwick, The Windows of the World

Hanne Boel har altid haft en forkærlighed for melankolsk musik. Det startede med det allerførste album i Hannes helt egen pladesamling - en LP med Dionne Warwicks største hits, som Hanne fik i gave som 10-årig. Sidste nummer på side 2 var ikke en sang, der for alvor fik jublen til at bryde ud, når Hanne spillede den for andre. Men det gjorde stort indtryk på Hanne, når hun hørte Dionne Warwick fremføre Burt Bacharach og Hal Davids sang om "The Windows of the World", der så ofte er dækket af regn. Hanne Boel er aktuel med sin version af Roberta Flacks evergreen "Killing Me Softly With His Song" [https://open.spotify.com/track/0qwJuyZWvokFRiXRVFQLGC?si=a8678f083ade41c9]. Den er første singleudspil fra albummet "Norwegian Recordings", der udkommer i slutningen af januar 2024, og som baserer sig på liveoptagelser fra en turné i Norge, hvor Hanne Boel var flankeret af guitaristerne Jens Runge og Jakob Funch. Foto: Søren Rønholdt Varighed: 7:24

7. dec. 20237 min
episode Min tone i livet: Fantasillion - Queen & David Bowie, Under Pressure cover

Min tone i livet: Fantasillion - Queen & David Bowie, Under Pressure

Kim Glad Wagner er en erfaren herre på den danske musikscene, der netop har udgivet sit debutalbum under navnet Fantasillion. Et alias, der er synonym med stærkt iørefaldende popmusik et farverigt sted mellem retro og nutidighed og med sans for den gode melodi. I Kims musikalske inspirationskasse er Queen altid at finde. Og særligt David Bowie-samarbejdet "Under Pressure" (1982) har han et nært forhold til. Sangen er et verdenshit, og millioner af mennesker har forhold til den. Alligevel føler Kim, at "Under Pressure" er "hans sang". Fantasillions debutalbum Attention Junkie Monkey [https://open.spotify.com/album/1G5EuPhdN5zevM8KwZo9XZ?si=PjQVXLxUSGCAoOejfA3JYA] byder på 10 yderst velkomponerede og -arrangerede sange, heriblandt den musikalske love story "Century" [https://www.youtube.com/watch?v=tPWmeCR7BAo]. Varighed: 5:06 Foto: Daniel Buchwald

6. sept. 20235 min
episode Min tone i livet: Jonas Hjorth Andersen - Jakob Bro, Heroines (Variation) cover

Min tone i livet: Jonas Hjorth Andersen - Jakob Bro, Heroines (Variation)

Jonas Hjorth Andersen var som ung soldat udsendt til Afghanistan. Da han vendte hjem til Danmark, var det med ar på sjælen og et sind inficeret af mørke.  På vej tilbage til lyset stødte han på guitaristen Jakob Bros smukke "Heroines (Variation)", et stykke instrumentalmusik, hvis langsomme eftertænksomhed fik Jonas til at føle sig gen- og anerkendt. Jonas Hjorth Andersen var en af de medvirkende i Reumert-præmierede teaterforestilling My Deer Hunter [https://teater-v.dk/performance/my-deer-hunter/] og arbejder i dag med skadede veteraner i Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt. "Heroines" findes i to udgaver på Jakob Bros album Streams (2016) - den ene med Joey Baron og Thomas Morgan på henholdsvis trommer og bas, den anden med Jakob Bro alene på guitar. Varighed: 7:03

14. juni 20237 min