Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne

LUMOS: Romeo Gådes dagbog (Hemmelighedernes Kammer #13)

1 h 36 min · 9. juli 2026
episode LUMOS: Romeo Gådes dagbog (Hemmelighedernes Kammer #13) cover

Beskrivelse

I kapitel 13 i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer finder Harry 'den umådeligt hemmelige dagbog' på Hulkende Huldas toilet. Alene dén beskrivelse af dagbogen gør, at vi naturligvis må vie et Lumosafsnit til netop dagbogen, for hvad er det egentlig, der er så særligt ved den bog? I dagens Lumos forsøger vi at besvare dette spørgsmål, når vi kaster et tiltrængt lys over Romeo Gådes gamle dagbog. Vi følger dagbogens rejse, fra den erhverves af Romeo Gåde i en mugglerboghandel, til den ender sine dage i et meget magisk Hemmelighedernes Kammer, hvor den ødelægges af basiliskens gift. Herefter zoomer vi ind på dagbogens (magiske) egenskaber, især de egenskaber der knytter sig til det faktum, at den bærer på et minde om Romeo Gåde. Vi taler bl.a. om, hvordan man tilgår dagbogen, hvordan dens magt er utrolig diskret men meget virkningsfuld, og hvordan dens læser både mentalt og fysisk bliver suget ind i dagbogen - med fatale konsekvenser. Endelig taler vi også om, hvilken rolle minder spiller i den magiske verden, og i den forbindelse ser vi på, hvilken betydning minder generelt har for Harrys udvikling gennem serien. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, som undrer sig over, hvilket objekt der oprindeligt skulle have indkapslet Voldemorts 7. horcrux (som jo så endte med at blive Harry). Hvis du er ligeså draget mod Romeo Gådes dagbog, som Harry (og vi) er, så lad dig suge ind i dagens episode!

Kommentarer

0

Vær den første til at kommentere

Tilmeld dig nu og bliv en del af Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne-fællesskabet!

Kom i gang

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / måned · Opsig når som helst.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

Alle episoder

58 episoder

episode LUMOS: Basilisken (Hemmelighedernes Kammer #16) cover

LUMOS: Basilisken (Hemmelighedernes Kammer #16)

I kapitel 16 i "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" når Harry og Ron endelig frem til, at det er en basilisk, der er skyld i de mange forsteninger. Derfor vil vi i dette afsnit forsigtigt nærme os den over ti meter lange majestæt for på den måde at tegne et billede af den monstrøse skabning. Det viser sig, at basilisken ikke blot er et fabeldyr skabt af J.K. Rowling, men derimod en ældgammel skabning, der har skræmt både mugglere og magikere i umindelige tider. Vi dykker ned i disse gamle kilder og bliver klogere på slangernes konge, dens levesteder og dens mange dødbringende egenskaber – foruden det dødbringende blik har den nemlig andre frygtindgydende kropsdele, som er værd at kende til, hvis man vil have en chance for at overleve eller (endnu bedre!) undgå et møde med det slimede monster. Endelig inddrager vi den symbolske verden, hvor vi blandt andet lærer mere om basilisken gennem græsk og nordisk mytologi, naturfilosofien og i kristendommen, hvor en særlig, fjerklædt forkynder spiller en fremtrædende rolle. I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Pauline, som igangsætter en fuldt fortjent hyldest til alletiders yndlings-sekundant, Ron Weasley. Alliér dig med din bedste og mest loyale ven, knib øjnene sammen og begiv dig ind i mørket, hvor den krybende dræber lurer – hvis du tør!

12. juli 20261 h 14 min
episode Hemmelighedernes Kammer (Hemmelighedernes Kammer #16) cover

Hemmelighedernes Kammer (Hemmelighedernes Kammer #16)

I dagens episode dykker vi ned i de mange hemmeligholdte og skjulte forhold på Hogwarts, der langt om længe ser dagens lys, og derfor læser vi kapitlet under temaet “afsløring”. Vi diskuterer professor McGonagalls store afsløring: At mandrakerne (endelig!) er klar til den eliksir, der skal vække de forstenede. Vi går i dybden med reaktionerne på denne nyhed, for det er nemlig en afsløring, der for alvor sætter gang i begivenhederne: Hulkende Hulda får en helt central rolle i fortællingen, den forstenede Hermione afslører, at monstret er en basilisk, Ginny bliver kidnappet og ført til Hemmelighedernes Kammer, og da Harry og Ron kaster sig hovedkulds ud i (endnu) en redningsaktion, indgår de tilmed i en højst besynderlig alliance med Glitterik, der ellers netop har afsløret sig selv som alletiders fupmager. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - På hvilke måder kan Dobby og Ginny sammenlignes? - Hvorfor har Ron STADIG ikke fået en ny tryllestav? - Hvordan kan beskrivelsen af Hemmelighedernes Kammer kobles til filosoffen Platons berømte Hulelignelse? Lyt med, når vi afslører empatiske hjerter, svigefulde skolekammerater, monstre, kyniske lærere, og ja, hele indgangen til Hemmelighedernes Kammer og mysteriets kerne!

12. juli 20261 h 55 min
episode LUMOS: Edderkopper (Hemmelighedernes Kammer #15) cover

LUMOS: Edderkopper (Hemmelighedernes Kammer #15)

I dagens Lumosafsnit kribler og krabler vi os ind på edderkopperne i Harry Potter-serien, herunder selvfølgelig gode gamle Aragog. Vi starter i den forbudte skov, hvor vi zoomer ind på Aragog og hans familie. Vi taler om edderkoppearten Acromantula, om Aragogs navn, og hans forbindelse til de gamle romerske myter og kristne fortællinger. Herefter hæver vi blikket og ser generelt på edderkopper og den symbolik, der er knyttet til dem. Vi runder bl.a. den symbolske betydning bag edderkoppespind, edderkoppen som symbol på transformation samt den ambivalens, der er knyttet til edderkoppen. Endelig forbinder vi edderkoppesymbolikken til vores fortælling om Harry: Vi følger edderkoppernes spor i bogserien, og vi undersøger det fintmaskede spind, der forbinder Harry med edderkopperne. Herunder diskuterer vi bl.a., hvilke edderkoppetræk Schnobbevom, Dumbledore og Snape har, og vi kommer ind på edderkoppernes rolle for den store fortælling om kampen mellem Harry og Voldemort. Lyt med, og lad dig fange i edderkoppernes spind!

12. juli 20261 h 13 min
episode Aragog (Hemmelighedernes Kammer #15) cover

Aragog (Hemmelighedernes Kammer #15)

Hvis der er noget, der kan udfordre Harrys følelse af tryghed, er det kombinationen af at mangle størstedelen af sine nærmeste relationer, og at hans mest forhadte skolekammerat og den mindst tillidsvækkende lærer begge lader til at mene, at alt er fuldstændig, som det skal være. Vores handlekraftige hovedperson lader selvfølgelig ikke stå til, men forsøger derimod at generobre trygheden – og med vores efterhånden indgående kendskab til Harry, kan det nok ikke overraske, at dette paradoksalt nok fører ham mod ret utrygge situationer. I dette tilfælde ind i den forbudte skov, hvor hans snørklede vej mellem krogede grene bringer ham i kontakt med en elefantstor, behåret skabning, som trods nogle ret aggressive slægtninge bliver et skridt på vejen til genoprettelse af trygheden. Tryghed er netop vores tema i dette afsnit – og den falske tryghed spiller en fremtrædende birolle. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvad får henholdsvis Ron og Harry til at lægge sig fast på beslutningen om at gå ind i den forbudte skov? - Hvilken symbolsk betydning har de abyssinske figentræer, som eleverne beskærer i botaniktimen? - Hvilke mange ligheder er der mellem Harry og Aragog? Følg vores lysende tryllestav hen over den kriblende skovbund og se, hvad vi finder!

12. juli 20261 h 42 min
episode LUMOS: Talmagi (Hemmelighedernes Kammer #14) cover

LUMOS: Talmagi (Hemmelighedernes Kammer #14)

I kapitel 14 i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer bryder eleverne deres hjerner med overvejelser om, hvilke valgfag de skal vælge på tredje år. Derfor skal vi i dette Lumos-afsnit tale om fagene på Hogwarts, og især skal vi sætte et ganske særligt, men lidt overset, fag under lup. Der er naturligvis tale om talmagi! Først taler vi om, hvordan en uddannelse som magiker er bygget op. Her kommer vi blandt andet ind på, hvilke typer af fag der findes, og hvordan de prioriteres og værdisættes på Hogwarts. Dernæst zoomer vi ind på faget talmagi, og vi fordyber os i dets oprindelse, indhold og rolle i serien.Endelig skal vi lege talmagikere i en helt særlig Lumos-udgave af faget: Vi skal finde ud af, hvad læren om talmagi –måske – kan afsløre om karaktererne i Harry Potter-serien, og så skal vi tale om fagets superfan, Hermione, samt diskutere mulige årsager til, at talmagi appellerer så meget til hende. I Hedvigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Katrine, som udvider talverdenen endnu mere for os med spændende overvejelser over bl.a. primtallenes rolle i Harry Potter-serien. Uanset om du er en fuldendt 9’er, en selvstændig 1’er eller en 5’er i ubalance, garanterer vi, at du nok skal blive klogere på tallenes magi – og måske på dig selv – i en episode spækfyldt med afslørende numre!

9. juli 20261 h 35 min