
151.2K
dansk
Kun på Podimo
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere Mads og A-holdet
Hver fredag kan du lytte til en ny episode af Mads og A-holdet. Mads Steffensen samler A-holdet og med sig har han en bunke dilemmaer fra jer lyttere. Ingen forlader studiet, før alle sten er vendt. Som noget nyt kan du hver mandag også lytte til "Mads og A-holdet følger op" hvor Mads & en panelist følger op på de dilemmaer vi ikke kan glemme. Du kan sende dine dilemmaer ind til aholdet@podimo.dk Tryk følg her i appen, så er du altid opdateret. Vært: Mads Steffensen Producer: Louise Lolle Lyd og klip: Henning Mortensen Video: Sofus Chammon Musik: Rune Funch Redaktør: Trine Schou
269 - Thor Farlov, Signe Lindkvist og Søren Pind.
Dilemmaer: Erika fik en veninde for fire år siden. Veninden skal giftes og Erika var med til polterabend men følte sig malplaceret mellem shots fra Raadvadskål, strip og drukvanvid, og Erika har ikke meget lyst til at deltage i brylluppet. Milles forældre blev skilt for 10 år siden. Mille oplever, at faren forfordeler Mille i forhold til farens nye kones børn. Mille spurgte, om hun skal kæmpe for relationen eller må acceptere, at faren har skiftet sit fokus. Villy mødte en kvinde i Belgien, de hyggede sig og havde sex, men han gjorde det klart, han ikke var interesseret i et langdistanceforhold. Nu er han tilbage i DK og har inviteret hende til Århus, men er i tvivl, om han dermed er kommet til at love hende mere, end han kan kan holde. Sabrina og Kasper venter deres første barn. Sabrina er lodret imod at lade barnet døbe, mens Kasper ønsker et dåbsritual, også fordi hans første barn fra et tidligere forhold blev døbt. Lærke holdt fest med sin veninde i venindens kærestes lejlighed. Kæresten havde udlånt en drikke-glastissemand til lejligheden. Den ene klunke knustes og nu spurgte Lærke, om de havde et ansvar for at erstatte den. Vilma var for et halvt år siden sammen med en fyr, der er i et forhold med en kvinde, Sonja, som i mange år har været en del af Vilmas vennekreds. Nu har en tredje veninde blandet sig og vil have Vilma til at tale med Sonja om det. A-holdet: Musiker Thor Farlov, podcaster Signe Lindkvist og bestyrelsesformand Søren Pind.
Følger op med Jada - Keramiklærer eller studiestart
Mads og Jada ser tilbage på et dilemma fra episode 108, i februar 2023. Vi fik en mail fra Katrine, som var igang med sit andet sabbatår og efter planen skulle starte på medicinstudiet den efterfølgende sommer. Men nu havde en underviser, fra den højskole hun selv havde gået på, spurgt hende, om hun ville have job som keramik-hjælpelærer på samme højskole i et års tid. Katrine var i tvivl - Skulle hun gribe chancen og gå med keramikken eller holde fast i planerne om medicinstudiet? Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Katrine, hvor du kan høre, hvordan det hele er gået.
268 - Glenn Bech, Birgitte Hjort Sørensen og Eske Willerslev.
Dilemmaer: Katrine oplevede, at en folkeskolekammerat, Per, blev mobbet. Det er 30 år siden, men hun tænker indimellem på ham og overvejer at række ud og sige, at hun er ked af, hun ikke forsøgte at stoppe mobberierne. Williams kæreste er på højskole, og nu har William fået følelser for en studiekammerat, Frida, og han ved ikke, hvordan han skal håndtere det. Anne og Simon har en sofa, som Simons ven sov på efter en bytur. Vennen havde svært ved at holde på vandet, det kostede 1700 kr. i rens, og nu er Anne og Simon uenige om, hvem der hænger på regningen. Signe har et lille barn med sin mand. Men hendes ekskæreste, Casper, bliver ved med at spøge. Casper har erklæret sin store kærlighed over for Signe, og hun bliver nu i tvivl om sit nuværende parforhold. Anne har en vippetekniker, som mildest talt har skarpe holdninger til udlændingedebatten. Nu ved Anne ikke, om hun kan fortsætte med at komme der og få lavet vipper. Simone og hendes kæreste har forelsket sig i navnet Jens Christian, til hvis de får en søn. Men problemet er, at Simones veninde mener, hun har dips på det navn, fordi det hed hendes bedstefar. A-holdet: Forfatter Glenn Bech, skuespiller Birgitte Hjort Sørensen og molekylærforsker Eske Willerslev.
Følger op med Mette Østergaard - Tilbage til mine børns far?
Mads og Mette Østergaard ser tilbage på et dilemma fra episode 6, i januar 2021. Vi fik en mail fra Sofie. Hun var blevet skilt noget tid forinden og havde nu fundet en ny partner. Men hendes nye partner viste ikke meget interesse for hendes børn, og Sofie længtes efter sin kernefamilie og spurgte, om hun skulle give det et skud mere med sin eksmand. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Sofie, hvor du kan høre, hvad der er sket, siden Sofie skrev ind for fem år siden.
267 - Jada, Heino Hansen og Anna Lin.
Dilemmaer: Sørens ven er blevet dybt afhængig af en chatbot, han rådfører sig med den i alt og bruger den også til at formulere sine beskeder. Livs veninde lagde efter en bytur an på en fyr, Liv dater, og endte også med at ligge lidt for tæt med ham i en seng ved siden af Liv. Liv spurgte, om hun skal droppe venskabet. William og hans kæreste er blevet inviteret til bryllup i USA. William er i tvivl, om han også skal tage til gommens polterabend, selv om han så må skippe en sommerhus-tradition med vennerne i DK. Frederikke er i Filippinerne og skal på højskole i januar ‘27. Nu har hendes kæreste sagt, at han vil tilmelde sig samme højskole, men Frederikke ved ikke, om det er en god ide. Søren og Martine har en dåbskjole hver, som de selv er blevet døbt i, og de er i tvivl om, hvilken dåbskjole deres førstefødte nu skal døbes i. Sarah har stadig den ring hendes eks-forlovede og faren til hendes barn friede med. Hun spurgte, om hun må sælge den og bruge pengene på møbler til sin nye lejlighed. A-holdet: Musiker Jada, komiker Heino Hansen og tv-vært Anna Lin.
Vælg dit abonnement
Mest populære
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
2 måneder kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned
2 måneder kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.