Mads og A-holdet

Episode 15: Kærlighed og larmende børn, hår under armene og Tinder og min mors affære.

💜😂5811 h 31 min · 23. apr. 20211 h 31 min
episode Episode 15: Kærlighed og larmende børn, hår under armene og Tinder og min mors affære. cover

Beskrivelse

A-holdet: Skuespiller Ellen Hillingsøe, tv-vært Abdel Aziz Mahmoud og iværksætter Jacob Risgaard. Dilemmaer: 1. Søren har lovet sin ven at de skal flytte sammen, men nu vil han hellere flytte sammen med sin kæreste. 2. Emilie er barnepige for en autistisk dreng og er i tvivl, om hun skal sige til drengens mor, at han har brug for mere hjælp fra moren. 3. Christian har mødt kærligheden på Færøerne, men hun har nogle overboer, hvis larmende børn går ham voldsomt på nerverne. 4. Evas ven drikker hver gang de ses, og hun er bekymret for, om han har et alkoholproblem. 5. Ditte barberer ikke sine hår under armene, men hun er i tvivl, om hun skal fjerne dem på grund af sit nye job på en fin vinbar. 6. Thomas har fire halvsøskende, men hans far bliver ved at udskyde at sætte et møde op imellem dem, og han overvejer nu at kontakte dem direkte. 7. Lilly har matchet med en fyr på Tinder, hvis far Lillys mor for et par år siden havde en lang affære med. 8. Louise får årligt fotos i ramme af sin nevø og niece, men hun vil egentlig hellere være foruden.

Kommentarer

1
WildMeyhoff
WildMeyhoff

Arj, hvor er det en fantastisk sammensætning i A-Holdet 😁😄💪👍

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / måned · Opsig når som helst.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Alle episoder

424 episoder

episode 274 - Oh Land, Peter Frødin og Helle Thorning-Schmidt.  cover

274 - Oh Land, Peter Frødin og Helle Thorning-Schmidt.

Dilemmaer: Jakob og Oskar er på en længere grupperejse i Asien, som skulle ende med, at de to havde en uge alene sammen på Maldiverne. Men nu er nogle fra gruppen begyndt at planlægge at hoppe med på deres duo-tur. Tilde har i mange år været på antidepressiv. Nu er hun endelig kommet ud af sin boble og føler livet på ny. Det har også gjort, at hun har fået følelser for sin bedste ven, og de har nu haft sex. David er en 21-årig fodbolddommer. Han er god til sit job, men han er i stigende grad presset af, at fodboldfans, både i virkeligheden og på nettet, kommer med hadske kommentarer efter vigtige kampe. Anne underviser i 9. klasse. En forælder begyndte at følge hende på Instagram. Det har udviklet sig fra uskyldige kommentarer til at han nu sender flirtende beskeder, og Anne er på ingen måde interesseret. Lise bliver 30 på en søndag og vil fejre det på dagen. Der kom så en invitation ind til babyshower for Lises bedste veninde, som ligger samme dag. Lise forsøgte at forpurre babyshower-datoen, men nu har vennegruppen vendt sig imod hende. Theresas mor låner penge til Theresas lillesøster i tide og utide. Pengene bliver aldrig tilbagebetalt, og det begynder at frustrere Theresa. A-holdet: Musiker Oh Land, skuespiller Peter Frødin og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

💜😂1.9K221. maj 20261 h 41 min
episode 273 - Irina Olsen, Søren Rasted og Paprika Steen cover

273 - Irina Olsen, Søren Rasted og Paprika Steen

Dilemmaer: Nanna bliver kandidat og vil gerne fejre det. Men hun frygter hele ræset med invitationer og afbud på dagen og følelsen af at være blevet fravalgt, hvis der ikke dukker så mange op. Tanjas 19-årige søn øger sin vægt år for år, og Tanja spurgte, om de som forældre skal presse på for en livsstilsændring, eller om de skal backe off og lade ham styre det selv. Victoria er i tvivl, om forholdet til kæresten Elliot kan bære, fordi han er imod feminisme og mener, at ligestillingen allerede er i mål, og der ikke er mere at snakke om. Peter har en god ven, som var en af de første han sprang ud overfor. For fire år siden begyndte vennen at kalde ham Peter bøs’. Nu har han også fået en konfirmations-invitation, hvor der står Peter bøs’, hvilket Peter synes er over grænsen. Kaya og Amalie er i en venindegruppe, hvor to er blevet uvenner over et depositum på en lejlighed. Det går ud over gruppedynamikken, og de spurgte, om de skal mægle eller blande sig udenom. Flora oplever igen og igen, at hendes svigermor går over hendes grænser ift. moderskab og opdragelse, og hun aner ikke, hvordan hun får sagt fra. A-holdet: Influencer & iværksætter Irina Olsen, musiker Søren Rasted og skuespiller & instruktør Paprika Steen

💜🔥3.5K7824. apr. 20261 h 33 min
episode 272 - Mads Langer, Margrethe Vestager og Mathias Helt. cover

272 - Mads Langer, Margrethe Vestager og Mathias Helt.

Dilemmaer: Diana spurgte, om hun godt kan spørge sin farmor, om hun vil strikke nogle ting til Dianas kommende børn, fordi Diana er bange for, at farmoren ikke er der, når Diana eventuelt får børn. Rikke flyttede for fire år siden til Norge og her mødte hun Håkon. Nu vil de snart stifte familie, men Rikke er i tvivl, om hun helst vil bosætte sig i Danmark eller Norge. Sisse havde en mistanke om, at hendes mand var utro. Hun lagde en GPS i hans bil, som bekræftede hendes mistanke. Hun spurgte, om hun skulle gå til bekendelse og håbe, at de kan redde forholdet, eller om det allerede er dømt til at gå i stykker. Tilde har planlagt en tur med sine fire venner for at besøge en femte ven, der er på udveksling. Men hendes nye kæreste synes ikke, hun skal tage afsted, da turen ligger oveni hans 26 års fødselsdag. Silja og Rebekkas far har kort tid igen. Han har udtrykkeligt ønsket at hans aske bliver spredt i en sø i den golfklub, faren har været medlem af det meste af sit liv. Men kan de det, selv om det ikke er lovligt? Jens har skiftet job og er gået ned i løn til 15-20.000 kr. før skat om måneden. Han elsker jobbet og friheden, men lyver over for sine omgivelser om, at der er pension oveni, da de fleste ikke forstår hans valg. A-holdet: Musiker Mads Langer, bestyrelsesleder Margrethe Vestager og podcast- og tv-vært Mathias Helt.

🔥😂1.8K5717. apr. 20261 h 32 min