
144.1K
dansk
Kun på Podimo
1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Ingen binding.
Læs mere Mads og A-holdet
Hver fredag kan du lytte til en ny episode af Mads og A-holdet. Mads Steffensen samler A-holdet og med sig har han en bunke dilemmaer fra jer lyttere. Ingen forlader studiet, før alle sten er vendt. Som noget nyt kan du hver mandag også lytte til "Mads og A-holdet følger op" hvor Mads & en panelist følger op på de dilemmaer vi ikke kan glemme. Du kan sende dine dilemmaer ind til aholdet@podimo.dk Tryk følg her i appen, så er du altid opdateret. Vært: Mads Steffensen Producer: Louise Lolle Lyd og klip: Henning Mortensen Video: Sofus Chammon Musik: Rune Funch Redaktør: Trine Schou
Følger op med Sara Blædel - Teleskopnissen
Mads og Sara ser tilbage på et dilemma fra episode 217 i marts 2025, hvor vi fik en mail fra Olivia, der havde fundet en teleskopnisse i storskraldsrummet på sit kollegie. Og det var lidt af et fund, idet Olivias veninde brændende ønskede sig en teleskopnisse. Den blev straks videregivet til veninden, som blev lykkelig, men nu havde den oprindelige ejermand af nissen eftersøgt den, fordi den var havnet i storskraldsrummet ved en fejl. Olivia spurgte, om den måtte retur, eller om de måtte beholde den. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en besked fra Olivia, så du kan høre, hvordan det er landet.
249 - Malte Ebert, Birgitte Hjort Sørensen og Heino Hansen.
Dilemmaer: Søs på 25 har en god veninde, Grethe, på 83, som hun ser hver anden måned. Søs kender ikke Grethes netværk, og hun er derfor bekymret for, om hun vil få besked, når Grethe en dag går bort. Lærke var pædagogmedhjælper og oplevede en ældre kollega give et barn en lussing. Det fik ingen konsekvenser dengang, og Lærke overvejer nu, fem år senere, at tage fat i drengens forældre. Naja fik på Facebook et venneforslag fra en profil med tydeligt BDSM-indhold, som hun kunne se, at hendes far er venner med. Hun overvejer, om hun skal tale med ham om, at det er synligt for alle. Nicklas har en nærig ven, og forleden da vennen holdt fødselsdag, hvor alle havde både gaver og drikkevarer med, sendte vennen bagefter en mobilepay-anmodning for pizza. Sonja datede Preben, men der skete nogle svære ting i Sonjas liv, som gjorde, at han trak sig. Nu dater Sonja Carsten, men Preben har meldt sig på banen igen, og Sonja er fristet. Rikkes søn på 17 har en kæreste, der aldrig vasker hænder efter toiletbesøg, og Rikke kan næsten ikke finde ro, når de ellers skulle sidde fredag aften og hygge om chips- eller slikskålen. A-holdet: Musiker Malte Ebert, skuespiller Birgitte Hjort Sørensen og komiker Heino Hansen.
Følger op med Mads Langer - donere nyre til far
Mads og Mads Langer ser tilbage på et dilemma fra episode 230, i juni i år. Vi fik en mail fra Jonathan. Han voksede op med en far, der var psykisk og fysisk voldelig. Da Jonathan var fire år forlod faren Jonathan og hans mor, og de mistede kontakten. Nu, efter mere end 20 år, havde Jonathans far pludselig rakt ud - alene for at spørge Jonathan, om han ville donere sin nyre til ham. Jonathan kunne potentielt redde sin biologiske fars liv, men han var splittet, for faren er også den mand, der har været årsag til så meget smerte i hans og morens liv. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Jonathan, så du kan høre, hvordan det hele er landet.
248 - Petra Nagel, Søren Pind og Sara Blædel
Dilemmaer: Laura bliver frosset ude af sine svigerinder, og hun er i tvivl om, hvor meget hun skal kæmpe for at komme ind i varmen. Søren har kæmpet med dårlige stedfædre hele sit liv. Nu har moren igen fundet en skidt fyr, og Søren er i tvivl, om han skal trække sig. Sabine og hendes kæreste har et vennepar, der ofte overnatter i deres lejlighed. Selv om de har frabedt sig, at de har højlydt sex i deres nye sofa, gør de det nærmest demonstrativt hver gang. Mia bruger Instagram til at dele ting fra sit liv. Mie er blevet mor, og fotos af datteren bliver nu også lagt op. Men det er Mias kæreste, Morten, imod. Maria har købt en kør-selv-ferie med sin mand og tre børn. Men nu har hun opdaget, den ligger oveni hendes fars 70-års fødselsdag. Ann Katrine og hendes kæreste har fået en lille datter. De er landet på et godt navn, men det giver initialerne A.B.E., og de er i tvivl, om det bliver mobbe-materiale. A-holdet: Tv-vært Petra Nagel, bestyrelsesformand Søren Pind og forfatter Sara Blædel.
Følger op med Søren Rasted - Et stykke med Lasse
Mads og Søren Rasted ser tilbage på et dilemma, der var med i episode 202, tilbage i december 2024. Vi fik en mail fra Ditte. Hun var en del af en vennegruppe på fire. Men nu var en fyr, Lasse, ved at splitte gruppen ad. Ditte og Lasse havde haft noget kørende, men han afbrød det, og Ditte blev såret. Så begyndte Louise fra gruppen at date ham, og slutteligt var Mille nu begyndt at date Lasse. Ditte spurgte, hvad i alverden hun nu skulle gøre. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Ditte, så du kan høre, hvordan det hele er landet.
Vælg dit abonnement
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Ingen binding
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Ingen binding
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned
1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Ingen binding.