
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Læs mere Mads og A-holdet
Hver fredag kan du lytte til en ny episode af Mads og A-holdet. Mads Steffensen samler A-holdet og med sig har han en bunke dilemmaer fra jer lyttere. Ingen forlader studiet, før alle sten er vendt. Som noget nyt kan du hver mandag også lytte til "Mads og A-holdet følger op" hvor Mads & en panelist følger op på de dilemmaer vi ikke kan glemme. Du kan sende dine dilemmaer ind til aholdet@podimo.dk Tryk følg her i appen, så er du altid opdateret. Vært: Mads Steffensen Producer: Louise Lolle Lyd og klip: Henning Mortensen Video: Sofus Chammon Musik: Rune Funch Redaktør: Trine Schou
Alle episoder
360 episoder
Dilemmaer: Emmelie og Katrine er i tvivl, om de skal give deres veninde en stripper i 20 års fødselsdagsgave. Maries mand kyssede i foråret med en kollega. De er stadig kollegaer og skriver sammen på sms. Han siger, de er venner, og det må hun acceptere. Theresa har fået en fødseldagshilsen, som hun er 99,9% sikker på er skrevet af en chatbot. Hun er i tvivl, om hun skal italesætte det. Ida dater en fyr, som er meget forbeholden ift. at kalde sig kærester. Nu er der surprisefest for ham, og hans ven har inviteret hende med. Men Ida ved ikke, om han vil blive glad eller chokeret, hvis hun kommer. Emma og hendes kæreste fik for tre måneder siden nye overboer. De skændes flere gange om ugen, og Emma ved ikke, om de skal reagere. Katrine og hendes kæreste skal giftes. Men da de går igang med at lave gæsteliste til fest og polterabend, går det op for Katrine, at hun kun har én rigtig ven, og det føles pludselig som et stort problem. A-holdet: Skuespiller Alex Høgh Andersen, politiker Ida Auken og Tv-vært Hans Pilgaard.

Mads og Lina Rafn ser tilbage på et dilemma fra episode 12, tilbage i april 2021. Vi fik en mail fra Julie. Hun havde netop mødt en mand, som hun beskrev som den helt store kærlighed. Men forinden dette møde var Julie gået igang med projekt solomor, og da hendes kæreste klart havde udtrykt, at han ikke ville have flere børn, så vidste Julie ikke, hvad hun nu skulle gøre. Skulle de virkelig droppe forholdet, eller skulle Julie droppe at blive mor, eller var der en helt tredje løsning på deres ellers uløselige dilemma. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Julie, hvor du kan høre, hvad der er sket, siden hun skrev ind for fire år siden.

Dilemmaer: Søren har fået besked fra en partner på sit arbejde om at indbetale 200 kroner til en dyr designerstol til direktøren i anledning af virksomhedens jubilæum, hvilket Søren synes er langt ude. Marianne skal snart have en stomi, som kommer til at afhjælpe gener, hun har ifm. tarmsygdom. Hun er i tvivl om, hvor ærlig hun skal være overfor sit netværk om sin kommende stomi. Mette fik en mistanke om, at hendes mand var utro. Hun kiggede i hans telefon, og mistanken blev bekræftet, og nu ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Sandra er i en venindegruppe på fem, men der er én kvinde i gruppen, alle er ret trætte af, og de ved ikke, om de kan ekskludere hende. Amalie dater en fyr. De bor begge i København. Men han er fra Aarhus og vil måske gerne tilbage en dag, og det ved hun ikke helt om er en dealbreaker. For fire år siden brød Katrine med sin psykisk voldelige far og mistede dermed kontakten til både sin far og mor. Nu skal hun være mor for anden gang og ved ikke, om hendes mor og far skal have besked. A-holdet: DNA-professor Eske Willerslev, podcaster Ditte Okman og skuespiller Johannes Nymark.

Mads og Maria Fantino ser tilbage på et dilemma fra episode 142 i oktober 2023. Vi fik en mail fra Frederikke og Katrine. De er kusiner og deres familier ses ofte både i ferier og andre sociale sammenhænge. Men de to kusiner oplever i tiltagende grad, at familiemedlemmer bagtaler hinanden, og det frustrerer dem. De spurgte, om de skal tage snakken op eller acceptere at der er snak i krogene, når familien mødes. Mads og Maria ser tilbage på dilemmaet og vi har fået en opfølgning fra kusinernem, så du kan høre, hvordan det hele er landet.

Dilemmaer: Anna fik i en brandert en fyrs efternavn tatoveret på sin ankel. Kirsten arrangerer et babyshower for sin veninde, men nu har en anden i gruppen foreslået, at der skal mænd med. Jakob blev på sin efterskole uberettiget anklaget for tyveri af en lærer. Nu vil læreren mødes 19 år efter og tale om det. Rosa har en kæreste i Canada, men nu har hun været sammen med sin ven i Danmark. Julie er i tvivl, om hun skal grave sin mors gravsten op eller forlænge gravstedet og lade den ligge. Mortens datter går til gymnastik, og nu er forældre inviteret med på gulvet til to timers gymnastik ifm med sæsonopstart, hvilket Morten slet ikke magter. A-holdet: Forfatter Glenn Bech, musiker Lina Rafn og debattør Geeti Amiri.


Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned