
Hundepodcasten
Podcast af Hundepodcasten
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Læs mere Hundepodcasten
Hundepodcasten er for alle, der lever med eller drømmer om at få hund. Sammen med eksperter, forskere, politikere og hundeejere undersøger vi alt fra hvalpekaos og racevalg til træningsmetoder, hundelovgivning og den svære afsked. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og udkommer hver mandag, der hvor du lytter til podcasts. Værter: Kristine Kjær, Katrine Nygaard og Nomi Forchhammer Lyddesign: Malthe Illum
Alle episoder
11 episoderDet svære farvel - om sorgen efter din bedste ven
Måske har du oplevet det – eller måske vil du på et tidspunkt opleve at miste din bedste firbenede ven. Hvordan tackler man egentlig sådan en sorg? Det bliver vi klogere på sammen med lektor i psykologi ved Center for Menneske-Dyr-Psykologi på Aalborg Universitet, Chalotte Glintborg. Hun hjælper os med at forstå, hvordan sorgen kan opleves, når man siger farvel til sin elskede hund – og giver os samtidig konkrete værktøjer til at komme godt igennem det, både som hundeejer og som pårørende til en der er i sorg. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Vært: Kristine Kjær Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Hvad er der galt med hundeloven? Med Morten Messerschmidt og Dyrenes Beskyttelse
I 2010 kom der en tilføjelse til hundeloven: 13 hunderacer blev forbudt at avle og eje i Danmark. I det her afsnit taler vi med Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, og Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, om hundelovens konsekvenser, retssikkerhed og hvordan vi bedst beskytter både mennesker og hunde. Skal hundeloven ændres - og hvordan gør vi Danmark tryggere for alle på to og fire ben? Læs Morten Messerchmidts kronik om Lucy og Hundeloven her: https://avisendanmark.dk/debat/df-vi-er-noedt-til-at-revidere-hundeloven-for-lucy-og-retssikkerhedens-skyld Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Hvordan har min hund det egentlig - mentalt?
Hvordan har din hund det egentlig, når det kommer til mentalt velvære? Vi taler ofte om fysisk sundhed, foder og træning - men hvad med hundens mentale trivsel? I det her afsnit dykker vi ned i hundens sind sammen med Chalotte Glintborg, der både er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og adfærdsrådgiver med speciale i hundes adfærd og trivsel. Chalotte afslører, hvordan du kan se, om din hund er glad - og hvilke små signaler på stress, kedsomhed eller mistrivsel mange af os overser i hverdagen. Vi taler om rutiner, ensomhed, samvær med andre hunde - og om hunde faktisk kan blive deprimerede eller havde en diagnose. Du får også masser af tips til, hvordan du kan skabe mere ro, glæde og mental balance i din hunds liv - uden at overaktivere den. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Vært: Kristine Kjær Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Pisk eller gulerod - hvordan får jeg en lydig hund?
Vi vil alle gerne have en glad og samarbejdsvillig hund - men hvordan gør man egentlig det bedst? Skal man sætte grænser og vise, hvem der bestemmer? Eller skal man i stedet have godbidstasken frem og fokusere på at belønne den adfærd, man gerne vil se mere af? I det her afsnit dykker vi ned i belønningsbaseret hundetræning - en tilgang, der bygger på samarbejde, motivation og forståelse frem for kontrol. Vi har inviteret Christina Ingerslev fra Hund & Træning i studiet til en snak om, hvorfor belønning virker, hvordan man bruger den rigtigt, og hvad der sker, når vi begynder at se vores hund som en partner i stedet for en modstander. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Dominerende alfa eller kærlig hundeejer?
Vi har hørt det hundrede gange før: Hunden skal kende sin plads, den skal vide, at du er alfaen, og den vil aldrig adlyde dig, hvis den får lov at sove i smørhullet og gå forrest på gåturen. Men hvad nu, hvis al forskning viser, at det slet ikke forholder sig sådan? Vi har inviteret professor i bioetik og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Peter Sandøe, i studiet for at fortælle, hvad forskningen siger om relationen mellem hund og menneske - og hvorfor vi skal stoppe med at lytte til de mange sejlivede myter om, at vi skal dominere og kontrollere vores hund. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned

































