Mads og A-holdet
Podcast af Mads Steffensen
Alle episoder
273 episoderDilemmaer: Ditte har fået følelser for sin fysioterapeut, men hun er i tvivl, om hun kan åbne op omkring sine følelser, eller om det vil blive akavet. Vera flytter ind hos sin kæreste og sælger sin elskede andelslejlighed. Hun er i tvivl, om hun skal sælge den til sin veninde, fordi hun er bange for, at hun vil blive mindet om, hvor meget hun savner den, når hun besøger veninden. Erikas kusine, Nanna, har cuttet kontakten til sin far og dermed også til Nanna og Erikas bedstemor. Bedstemoren er meget ked af det, og Erika overvejer, om hun skal presse på for at få Nanna til at tage kontakt. Trines søster har bedt hende lade være at tage en kjole på, som Trine havde valgt, til søsterens 50 års fødselsdag, fordi søsteren har købt en af samme mærke og gerne vil være midtpunkt. Aya på 23 er blevet forelsket i en 16 år ældre mand. Hun spurgte, om den aldersforskel er for stor. Kaspers kærestes veninde, Lilly, holder nytårsaften og har sagt god for at Kasper kan tage sin ven med. Men en anden til festen, Sofia, gider ikke komme, hvis Kaspers ven kommer. A-holdet: Musiker Drew Sycamore, radiovært Mathias Helt og tv-vært Jacob Riising.
Mads og Rosa Lund ser tilbage på et dilemma fra episode 179 i juli måned. Vi fik en mail fra Vera. Veras far havde fået en blodprop, og han kan derfor langt fra de samme ting som tidligere, hvilket også har påvirket ægteskabet mellem Veras mor og far. Nu har Vera opdaget at hendes mor er faren utro, og hun spurgte, hvad hun skulle gøre med den her viden. Mads og Rosa ser tilbage på dilemmaet, og vi har fået en opfølgning fra Vera, så du kan høre, hvordan det hele er landet.
Dilemmaer: Josefine er i tvivl, om hun kan tage en nedringet kjole på til julefrokost på sit job, fordi det er en ret konservativ arbejdsplads. Mortens venner tager ikke initiativ til at ses, og han ved ikke, hvordan han skal forholde sig til det, da det giver ham en følelse af ensomhed. Lisa har et barn på knap tre år med sin kæreste. Men hendes ekskæreste, Preben, spøger i en grad, så det forstyrrer Lisa i sit nuværende parforhold. Cille spurgte, om hun kan opkalde sin kommende datter efter sin mormor. Mormoren led en grum skæbne, idet hun blev myrdet af Cilles morfar. For Cille ville navngivningen være en måde at ære mormoren, men hun er i tvivl om navnet bærer for tung en arv. Når Sara har fri om søndagen, vasker hun tøj, ordner hus og gør klar til hverdagen, der venter med deres tre børn. Når hendes mand har fri om mandagen, laver han intet andet end at se tv, spille computer og bestille take away. Hans har fået en regning fra forsikringen på 8000. Det stammer fra en skade, hans ekskæreste lavede på en anden bil. Han er i tvivl, om han skal bede hende dække noget af regningen. Maries mor har altid været grænseoverskridende, og derfor er hun i tvivl, om hun skal invitere hende til jul. A-holdet: Forfatter Hella Joof, forfatter Sara Blædel og musiker Malte Ebert.
Mads og Signe Lindkvist ser tilbage på et dilemma, vi fik i episode 2, i januar 2021. Her fik vi en mail fra Rikke. Hun havde et par år forinden fået at vide af sin mor, at hun er donorbarn. Rikkes mor og far er skilt, og Rikkes far ønskede ikke at Rikke skulle have den her viden, og han vidste ikke, at moren nu havde fortalt det til Rikke. For Rikke vil hendes far altid være hendes far. Men hun var i tvivl om hun skulle tale med ham om sin viden. Det spurgte hun A-holdet om dengang. Mads og Signe ser tilbage på dilemmaet, og vi har også fået en opfølgning fra Rikke, hvor du kan høre, hvordan det hele er landet.
Dilemmaer: Line er kommet tilbage fra barsel, og hun har opdaget, at hendes barselsvikar fik 2500 kr. mere end hende om måneden. Rebecca forsøger at hinte til sin kæreste, at hun gerne vil fries til. Men han griber aldrig bolden. Ida føler sig ensom i Aalborg. Hendes gymnasiekammerater bor i Odense og hun overvejer at flytte tilbage til dem, men så mister hun sin jobmulighed i Aalborg. Sigurd og hans familie tager til Portugal hvert andet år og fejrer jul og hvert andet år fejrer de jul herhjemme med den øvrige familie. De vil hellere holde jul i Portugal hvert år, men de tror deres familie vil være uforstående. Anna er blevet forelsket i en kvindelig kollega. Men Anna er gift, og det er kollegaen også, og Anna ved ikke, om hun skal gøre mere ved de her følelser. Sofie og Preben er blevet forældre. Preben mener, det er mest praktisk at køre på vejbanen med barnevognen, fordi der er mere plads, mens Sofie synes, de skal køre på fortovet. A-holdet: Designer Søren Le Schmidt, Tv-vært Martin Johannes Larsen og politiker Rosa Lund.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.