Radiovagabond

226 REJSE: Kommunismen startede i Minsk

27 min · 22. jan. 2021
Billede af episoden 226 REJSE: Kommunismen startede i Minsk

Beskrivelse

BEMÆRK: OPTAGET FØR UROLIGHEDER Denne episode er optaget inden urolighederne i Hviderusland i efteråret 2020, hvor politiet slog hård ned på fredelige demonstrationer og anholdte flere hundrede mennesker. Videoer fra Minsk viste, at politiet ikke var bange for at tage hårde metoder i brug for at stoppe demonstranterne. I den seneste episode sagde Carsten, at der er gode ting ved at bo i et diktatur. Blandt andet at det er trygt og sikkert at gå rundt i byen. I dag siger han noget helt andet: "Jeg ved, at jeg tidligere sagde, at det var sikkert at gå på gaden, men det er det ikke mere! De anholder helt tilfældige mennesker. Så lige nu er der absolut INGEN gode ting ved at have en diktator i Hviderusland og det kan kun gå for langsomt med at komme af med ham". С возвращением в Минск Vi er tilbage i Minsk, Hviderusland, hvor jeg går rundt i byen sammen med den herboende dansker, Carsten Skov. I denne episode hører jeg historier, jeg ikke kendte til. Og så tager vi en køretur udenfor byen og besøger et sted med en tragedie. KOMMUNISMEN STARTEDE HER I ET LILLE GRØNT HUS Vi fortsætter hen til et lille grønt hus, og Carsten fortæller mig et par historier, jeg aldrig havde hørt før. Der ligger et lille grønt hus, hvor de allerførste møder, der var starten til Kommunistpartiet blev holdt i 1898. Og lige overfor boede Lee Harvey Oswald i starten af 60'erne – inden han tog til Dallas og skød Kennedy. Da Oswald var færdig ved the U.S. Marine Corps afhoppede han til Sovjetunionen og kom til at bo lige her i starten af 60'erne. Men han var faktisk ikke vild med det. Han skrev i sin dagbog: "Jeg er begyndt at overveje om det nu også var den rigtige beslutning. Mit arbejde er kedeligt og der er ikke rigtigt nogen stedet at bruge de få penge jeg tjener. Der er ingen natklubber, ingen bowlingbaner og ingen steder at hygge sig, bortset fra fagforeningens danseaftener. Jeg har fået nok". Med andre ord: Havde de haft bowlingbaner og natklubber her i Minsk på det tidspunkt, var Kennedy måske aldrig blevet skudt den dag i Dallas. Hvis du da ikke er tilhænger af konspirationsteorien om at det ikke har ham, der gjorde det. Men det er en helt anden sag. Men han boede altså lige her, hvor han fra sit vindue i "Kommunistgade" kunne kigge lige ned på det grønne hus, hvor kommunismen startede. KHATYN MINDEPARK Dagen efter inviterer Carsten mig på en drengetur ud ad byen sammen med sin søn Simon. Vi kører udenfor byen, 50 km nordpå for at besøge et mindesmærke, der hedder Khatyn Memorial Site, der var sted for en tragedie under Anden Verdenskrig. Her var engang en lille landsby med 26 huse. Den 22. marts 1943 blev næsten hele befolkningen i byen massakreret af nazisterne som gengældelse på et angreb af sovjetiske partisaner på tyske tropper. Befolkningen havde intet med angrebet at gøre – og anede ikke noget om det. Alligevel blev 149 mennesker – herunder 75 børn dræbt – de blev brændt, skudt eller kvalt I ilden. Den yngste var en baby på bare 7 uger. Herefter blev byen tømt for værdier og brændt ned til grunden. Denne massacre var ikke en usædvanlig til i Hviderusland under krigen. Mindst 5.295 hviderussiske bebyggelser brændt og ødelagt af nazisterne. Og ofte blev alle indbyggerne dræbt. Op til 1500 mennesker mistede livet på denne måde. Mange af landsbyerne blev ovenikøbet brændt ned flere gange. I alt blev der dræbt 2 millioner mennesker i Hviderusland under den treårige besættelse, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af befolkningen. MØD VALERIE FRA MINSK Tilbage i Minsk møder vi Valerie, en af Carstens venner. Hun er født og opvokset her, og hun fortæller mig, hvad hun kan lide ved at bo i landet. Et par af de ting, hun nævner er, at det er en by, der aldrig sover. Du kan altid finde en hyggelig bar eller livlig natklub – uanset, hvornår på ugen det er. Åbenbart en hel del anderledes end dengang Lee Harvey livede her. HVIDERUSLAND VAR EN POSITIV OPLEVELSE Det var alt fra Hviderusland, som viste sig at være en meget positiv oplevelse. Som Albanien var det ikke et land, jeg havde ventet mig særlig meget af, men hvis jeg kigger tilbage på alle de lande i den østlige del af Europa, jeg har besøgt i denne sæson, er Albanien og Hviderusland nok mine favoritter. Måske netop fordi, jeg ikke havde ventet mig så meget. Mit næste stop bliver det sidste i denne sæson… jeg skal til Tjekkiet og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg hedder Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

Kommentarer

0

Vær den første til at kommentere

Tilmeld dig nu og bliv en del af Radiovagabond-fællesskabet!

Kom i gang

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / måned · Opsig når som helst

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

Alle episoder

615 episoder

Billede af episoden 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2. juni 202633 min
Billede af episoden 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6. maj 202646 min
Billede af episoden ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6. nov. 202538 min