
Tabloid
Podcast af DR
Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum.
Skriv til os på tabloid@dr.dk.
Seneste episoder
Anholdelser på video, fodbold på tv og forbrydere som allierede
Hvorfor var det en god historie for Politiken, at en kollega blev anholdt ved Christiania? I selskab med ugens medvært Dan Bjerregaard, chef for kriminalredaktionen på BT, ser Tabloid nærmere på ugens store historie om anholdelsen af Adam Dyrvig Tatt og taler med journalist Frank Hvilsom, der var først med nyheden og den spektakulære video.
Hvordan vælger tv-produceren de rigtige billeder, når en fodboldkamp skal transmitteres til tv-seerne? Og hvem bestemmer, hvad vi må se? spørger vi tv-producer Henrik Saabye, der har produceret alt fra Champions League og OL til Superliga.
Og hvorfor skal vi tilbage til Afghanistan med dokumentarist Nagieb Khaja og eks-soldat Martin Tamm Andersen? Tabloid får besøg af en af instruktørerne bag den nye dokumentarfilm Bedraget i Helmand.
Vært: Marie Louise Toksvig.
55 min - 22. sep. 2023
Pape og Politiken - med medietrænerens øjne
Hvordan træner man en politiker til en genkomst i medierne efter et rædselsår? Medietræner Mikael Baden fra kommunikationsbureauet Friday besøger Tabloid for at dissekere forarbejdet og resultatet, da Søren Pape Poulsen i denne uge gav personlige interviews til DR og TV2.
Er mediecheferne egentlig bedre end andre chefer og magthavere, når det kommer til at håndtere kritiske medier? BTs journalistiske chef Marie Rask Glerup er i hvert fald ikke imponeret af Politiken, der brugte en klassisk undvigemanøvre, da BT var på vej med en kritisk historie om fotograf Jan Grarup.
Hvilke regler gælder, når man som journalist bliver lukket ind blandt udviklingshæmmede forbrydere på institutionen Kofoedsminde på Lolland? Vi spørger DRs Kristian Almblad, der for tredje gang har lavet dokumentarprogrammer på institutionen til serien "De særligt farlige".
Ugens medvært er Suzanne Moll.
Vært: Marie Louise Toksvig.
54 min - 15. sep. 2023
Dødsfald eller drab? Andersen eller Ahmed? Møgsagernes melodi?
Blev journalisterne på Aarhus Stiftstidende snydt af politiet - eller var der bare ikke noget at fortælle, da avisen ringede for at høre om et muligt dødsfald i Brabrand? Og kan journalisterne uden videre tale om drab, fordi der er rejst sigtelse for drab? Tabloid diskuterer sagen fra Aarhus, hvor politiet mistænker en ung mand for at være skyld i to kvinders død. Efter 24syv-chef Simon Andersens vidneforklaring i Samsam-sagen kom dækningen til at handle mere om Andersen end Ahmed. Hvad var det egentlig Simon Andersen havde gjort galt? spørger vi chefredaktør Mette Østergaard fra Berlingske.
Og kan mødet mellem medierne, myndigheder og magthavere virkelig kun følge én drejebog, når først en møgsag ruller? Tidligere lægefagligdirektør i Region Midtjylland Helene Probst efterlyser en bedre samtale. Men hvad så med ansvaret? spørger ugens medvært journalist Kaare Svejstrup, vært på nyhedspodcasten Pilestræde.
Vært: Marie Louise Toksvig.
54 min - 08. sep. 2023
Populære shows
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts fra kun 79,00 kr. / måned
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.