Vejen til Vækst

Dropout, direktør og procesnørd: Læringer fra 10 hektiske år | Anton G. Herborg | #6

52 min · 3. feb. 2026
Billede af episoden Dropout, direktør og procesnørd: Læringer fra 10 hektiske år | Anton G. Herborg | #6

Beskrivelse

I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Anton G. Herborg, co-founder af ZRM, investor og tidligere direktør med erfaring fra opbygning og skalering af tocifrede antal virksomheder. Samtalen tager afsæt i Antons personlige og professionelle rejse gennem de seneste 10 år. Fra dropout og tidlige lederroller til ansvar for teams, processer og millionbeslutninger. Undervejs deler Anton ærligt ud af både succeser og fejl, herunder en tidlig beslutning, der kostede 2 millioner kroner, og hvordan netop den erfaring blev afgørende for hans syn på risiko, kvalitet og ledelse. Vi dykker blandt andet ned i: * Hvordan Antons ledelsesstil har udviklet sig fra at ansætte “kloner af sig selv” til at bygge stærke, komplementære teams * Hvorfor mennesker og kultur er vigtigere end titler, løn og klassiske karriereveje * Hvad unge ledere ofte undervurderer ved ansvar og beslutningstagning * Hvordan man arbejder strategisk i en verden, der konstant ændrer sig * Hvorfor fejl, modgang og “mure” ikke er stopklodser, men retningsskift Episoden er relevant for founders, ledere og ambitiøse profiler, der ønsker indsigt i moderne ledelse, personlig udvikling og det mindset, der kræves for at skabe bæredygtig vækst over tid.

Kommentarer

0

Vær den første til at kommentere

Tilmeld dig nu og bliv en del af Vejen til Vækst-fællesskabet!

Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dage

99 kr. / måned efter prøveperioden. · Opsig når som helst

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

Alle episoder

13 episoder

Billede af episoden Jens Moberg | Den højest placerede dansker i Microsofts historie | #13

Jens Moberg | Den højest placerede dansker i Microsofts historie | #13

Hvad gør du, når du står i spidsen for en satsning på flere milliarder, og du holder op med at tro på den? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jens Moberg, den højest placerede dansker i Microsofts historie. Jens brugte 14 år i Microsoft, først som direktør for Danmark, siden Norden og Vesteuropa, og til sidst hentede Steve Ballmer ham til USA. Derefter blev han direktør i Better Place, bestyrelsesformand i Grundfos gennem 12 år, og i 2025 Ridder af Dannebrog. I dag rådgiver han direktører og bestyrelsesformænd gennem Leadership Institute. Vi taler om flyveturen fra Stockholm, hvor Steve Ballmer fortalte ham, at han måtte flytte til Redmond, hvis han ville være en del af inderkredsen. Om drengen der ville være arkitekt, dyrlæge og general, og hvordan alle tre ting endte med at passe. Om hvorfor en brændende drøm slår en brændende platform. Og om dagen hvor han gik til stifteren af Better Place og sagde, at han ikke kunne stå på mål for noget han ikke troede på. "Jeg håber faktisk, jeg tager fejl," sagde han dengang. Firmaet gik konkurs 18 måneder efter han var gået. Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvad der skal til for at få mennesker med på en rejse, og hvornår man skal stå af. 00:00 - Intro 01:20 - En almindelig dag som bestyrelsesformand 05:03 - Arkitekt, dyrlæge eller general 09:20 - Den første PC hos A.P. Møller 11:56 - Steve Ballmer henter ham til USA 20:17 - Burning platform mod burning desire 22:08 - Gates til Ballmer om de 50 sælgere 24:23 - Better Place og batteriskiftet 32:06 - Da han sagde fra 41:05 - Hvorfor AI ikke ligner de tidligere teknologiskift 46:16 - Vend pyramiden om 50:59 - Halvfems, enogfirs, tooghalvfjerds 56:45 - Lightning round 57:55 - Outro

4. aug. 202658 min
Billede af episoden Rasmus Bagger | Sådan får du mennesker til næste niveau | #12

Rasmus Bagger | Sådan får du mennesker til næste niveau | #12

Hvad er det egentlig, der gør forskellen, når et menneske skal flytte sig fra dygtig til exceptionel? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Rasmus Bagger, performance-coach og mentaltræner. Rasmus har en fortid som eliteatlet med 19 DM-titler og et EM-guld, syv år i Private Banking i Danske Bank, og 14 år tæt på Tony Robbins. I dag arbejder han med alt fra OL-atleter og nogle af verdens bedste dressurryttere til topledere og fjerde generation af LEGO-familien, og han har uddannet over 100 coaches. Samtalen handler om, hvad der virkelig skal til for at få et menneske til næste niveau, og hvad der står i vejen. Rasmus ser kultur som den energi, der opstår mellem mennesker, og som enten styrker eller dræner en præstation. Han taler om forskellen på high performance og peak performance, om de fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en præstationskultur, og om frygten for ikke at være god nok, som han mener stikker helt tilbage til vores behov for at høre til. Undervejs deler han, hvorfor han ikke tror på, at klienten selv har alle svarene, og hvad han har lært af selv at have følt sig bagefter det meste af sit liv. Relevant for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå den menneskelige side af høj præstation.

17. juni 20261 h 0 min
Billede af episoden Claus Hommelhoff | Sådan gik en pensionsopsparing hen og blev til milliarder | #11

Claus Hommelhoff | Sådan gik en pensionsopsparing hen og blev til milliarder | #11

I 1986 startede Claus Hommelhoff og Erik Møller en kapitalforvaltning i et baggårdslokale i Mindegade i Aarhus. Brugte skriveborde, parallelimporterede computere, ingen kurtage, ingen kursskæring. Bare en aftale med kunderne om, at de tog ti procent af overskuddet. I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Claus Hommelhoff, grundlægger af Formuepleje og manden bag Lighthouse på Aarhus Ø. Claus fortæller hvordan Formuepleje voksede fra en pensionsopsparing for ham og Birgit til en af Danmarks største uafhængige kapitalforvaltere, hvorfor han og Erik Møller læste IT-boblen før alle andre og gik ud af aktierne lige før årtusindeskiftet, og hvorfor finanskrisen otte år senere alligevel ramte dem hårdt. Undervejs runder samtalen "Husk faldskærm" nyhedsbrevet, en enkelt retssag på 37 år, og børsnoteringen der bevidst aldrig blev til noget. Plus de råd Claus giver til den iværksætter der skal stå igennem en krise for første gang. Til sidst åbner han op om det perspektiv hospice gav ham under finanskrisen, om svogeren der gik fra mavepine til hospice på tre måneder, og om hvorfor han stadig mener man aldrig skal tænke på pengene. Episoden er for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå hvad det kræver at stå igennem flere kriser uden at miste sine kunder eller sig selv.

2. juni 202659 min
Billede af episoden Bjarne Riis | Fra Tour de France-vinder til bestyrelseslokalet | #10

Bjarne Riis | Fra Tour de France-vinder til bestyrelseslokalet | #10

Hvad skal der til for at bygge verdens bedste cykelhold, og hvilke ledelsesprincipper holder, når man flytter dem fra sadlen til bestyrelseslokalet? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Bjarne Riis, tidligere professionel cykelrytter, vinder af Tour de France og manden bag et af verdens bedste cykelhold gennem næsten to årtier. Bjarne fortæller om vækstrejsen, der begyndte med et enkeltstartsløb som syvårig, hans 40 år uden for Danmark og den bevidste opbygning af en kultur, der gjorde Team CSC og Saxo Bank ikoniske. Han deler den modige beslutning under Tour de France 2008, hvor han valgte at tage tre konfliktende ryttere med ud over alle indvendinger, og hvorfor han som leder altid sad ved siden af i sportsdirektør-bilen frem for at køre selv. Vi taler om hvorfor god kultur slår talent hver gang, hvorfor middelmådighed er gift for en organisation, og om at sige nej til den forkerte ansættelse. Vi runder også overgangen til erhvervslivet og bestyrelsesarbejdet, og hvad Bjarne mener mange virksomheder kan lære af et professionelt sportsteam. Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvordan kultur, kommunikation og kompromisløse standarder skaber teams, der præsterer i verdensklasse over tid. Kapitler 00:00 - Intro 01:30 - Hverdagen i 2026 og hjemkomsten efter 40 år 06:30 - Vækstrejsen begyndte som syvårig 12:30 - Hvad er dårlig ledelse i cykelsporten 16:00 - Født leder eller trænet leder 22:00 - Fundamentet før rytterne 25:00 - "Sorry Mario": Da Cipollini blev sagt nej 30:00 - Middelmådighed er gift, detaljerne skaber kulturen 35:00 - Den modige beslutning ved Tour de France 2008 44:00 - Fra cyklingen til bestyrelseslokalet 52:30 - Lightning round og afsluttende råd

13. maj 202658 min
Billede af episoden Jan C. Olsen | Han kom ikke ind på jura, nu er han CEO for EY Danmark | #9

Jan C. Olsen | Han kom ikke ind på jura, nu er han CEO for EY Danmark | #9

Hvad kendetegner de ledere der virkelig lykkedes, og hvad adskiller dem fra resten? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jan C. Olsen, CEO og managing partner hos EY Danmark, der har brugt over 25 år på at bygge karriere, kultur og forretning i en af verdens største rådgivningsvirksomheder. Jan fortæller om vejen fra handelsskole til partner som 32-årig og senere topchef for knap 2.000 medarbejdere og over 3 milliarder i omsætning. Vi taler om at lede under en pandemi, om hvordan AI er ved at ændre hele forretningsmodellen for professionelle services, og om hvorfor de bedste ledere lytter mere end de taler. Jan deler også en personlig historie om et huskøb, der siger alt om hans tilgang til beslutninger. Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvad stor-skala ledelse og transformation kræver i praksis.

😂129. apr. 202656 min