Alt det jeg ikke ved
Samtalen med Michelle Hviid fortsætter her i kapitel 2. (Start med kapitel 1 hvis du ikke har fået det hørt) I dette kapitel taler vi om det ene liv, vi har – og hvorfor så mange af os bruger så meget af det på at være bange for at vælge forkert. Michelle fortæller om, hvordan hun har skabt et liv med mere tid, færre kompromiser og plads til det, der betyder noget. Om hvorfor hun hellere vil have flere solmodne tomater, solnedgange og timer med dem, hun elsker – end ting, der signalerer status. Og om manden, der fik en slutdato tæt på – og brugte den klogt. Vi taler om: * hvorfor frygten ikke forsvinder, bare fordi man er modig – og hvad man gør med den i stedet * hvorfor Michelle ikke er bange for at bruge sin tid "forkert" * hvad vi kan lære af mennesker, der får en slutdato * hvorfor "næsten" er det værste hun ved * hvordan hun går all in – i kærlighed, arbejde og livet * hvorfor vi bruger alt for meget energi på at forsøge at passe ind * hvordan man finder sine egne mennesker – og tør forlade dem, der ikke passer * hvordan hun starter med målet og arbejder baglæns * og hvordan hun har bygget en forretning, der giver hende frihed frem for status Michelle Hviid er forfatter, foredragsholder og én af de mest direkte stemmer, jeg kender, når det gælder om at leve sit eget liv. En samtale om tid, mod og frihed – og om at huske, at vi ikke har uendeligt af den. Afsnittet er til dig, der kan mærke, at der er noget, du udskyder. Du bliver ikke klar. Men du kan godt gøre det alligevel. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.
35 episodes
Comments
0Be the first to comment
Sign up now and become a member of the Alt det jeg ikke ved community!