Verden ifølge Gram

Starmers skæbnestund

😂😲355 min · 6. maj 202655 min
episode Starmers skæbnestund cover

Description

Premierminister Starmer er rasende. Hans labour-politikere er rasende - på Starmer. Labours vælgere er rasende på Starmer og på Labour. Det er bare to år siden at Starmer sikrede sig et stort flertal ved parlaments-valget i 2024. Nu har han sat sin popularitet over styr. Når Starmer ikke magter at lede landet, økonomien gør ondt, priserne stiger, sundhedsvæsenet ikke fungerer - og når Starmer sender en giftig ambassadør Mandelson, fedtet ind i Epstein-skandalen til Washington, så skal det gå galt. Og nu kommer straffen. Ved lokal-valgene torsdag står Labour til enorme tab - ligesom de konservative. Vinderne ser ud til at blive Nigel Farage's Reform-parti - og de grønne. Sker det, risikerer Starmer at blive væltet af sine egne, og Storbritannien at blive ramt af intet mindre end et politisk jordskælv. Dagens gæster: Sara Hagemann, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Lone Theils, forfatter og journalist og Anna Gaarslev DR's Europa-korrespondent.

Comments

0

Be the first to comment

Sign up now and become a member of the Verden ifølge Gram community!

Start for free

Start 7 days free trial

99 kr. / month after trial. · Cancel anytime.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts
Start for free

All episodes

418 episodes

episode Starmers skæbnestund artwork

Starmers skæbnestund

Premierminister Starmer er rasende. Hans labour-politikere er rasende - på Starmer. Labours vælgere er rasende på Starmer og på Labour. Det er bare to år siden at Starmer sikrede sig et stort flertal ved parlaments-valget i 2024. Nu har han sat sin popularitet over styr. Når Starmer ikke magter at lede landet, økonomien gør ondt, priserne stiger, sundhedsvæsenet ikke fungerer - og når Starmer sender en giftig ambassadør Mandelson, fedtet ind i Epstein-skandalen til Washington, så skal det gå galt. Og nu kommer straffen. Ved lokal-valgene torsdag står Labour til enorme tab - ligesom de konservative. Vinderne ser ud til at blive Nigel Farage's Reform-parti - og de grønne. Sker det, risikerer Starmer at blive væltet af sine egne, og Storbritannien at blive ramt af intet mindre end et politisk jordskælv. Dagens gæster: Sara Hagemann, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Lone Theils, forfatter og journalist og Anna Gaarslev DR's Europa-korrespondent.

😂😲36. maj 202655 min
episode Nu bliver de sårbare ramt igen artwork

Nu bliver de sårbare ramt igen

De eksporterer blomster i Kenya. Eller - det plejer de at gøre. Men det er snart slut. For producenterne har ikke mere råd til at pumpe vand på markerne. Gødning er for dyr. Og flytransporten til Europa er blevet umulig på grund af energi-chocket. Da USA og Israel angreb Iran den 28. februar, vidste iranerne, at de ikke kunne slå de to militært. Så iranerne gjorde, hvad Trump ikke i sin vildeste fantasi troede ville ske - de lukkede Hormuz-strædet. Ikke bare det. De bredte krigen ud. Horisontalt! De angreb alt og alle, der havde aktier i det amerikanske projekt! Og da iranerne havde lukket strædet, lukkede Trump det udefra. Våbenhvile eller ej. Konsekvenserne er dramatiske - og vi begynder først nu at se dem. Verden over, hvor sult igen er begyndt at brede sig, hvor de mangler energi og gødning, hvor inflation og renter stiger, og valutaer falder - hvor de igen oplever, at de magtfulde og rige lande nok skal sikre sig og deres velstand, og først sent opdager katastroferne ramme de svage og sårbare lande. Som det skete under finanskrisen, under Corona-pandemien, under Putins angreb på Ukraine. Dagens gæster: Flemming Konradsen, professor ved Københavns Universitet, Karin Elisabeth Lind, international direktør for Folkekirkens Nødhjælp, Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent, og Philip Roin, DR's Kina-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

😲😢729. apr. 202655 min
episode Hvad sker der i Trumps Hvide Hus? artwork

Hvad sker der i Trumps Hvide Hus?

Præsident Trump dukker op på et billede som Jesus, der heler en syg! "Det skal vise mig som en læge", sagde Trump, efter billedet var taget ned. Hans protestantiske forsvarsminister fører krig i Iran i Jesu navn - men ingen ved, hvor krigen bevæger sig hen! Fortsætter våbenhvilen - eller krigen? Trump kalder iranerne "crazy bastards" og har truet med at udslette den iranske civilisation. Han har indledt en vendetta mod Pave Leo - fra Chicago. Og når Trump, der vil have Nobels Fredspris, går i krig, er det for at gøre Amerika stort. Han bygger monumenter over sig selv og amerikansk storhed. Nu vil han have en Triumfbue, og sin underskrift på de amerikanske pengesedler - som den første præsident nogensinde. Hans hustru Melania er stjerne i en dokumentarfilm om sig selv. Og hun har holdt TV-tale om, at hun ikke er et offer i den Epstein-skandale, der plager præsidenten. Trumps valgslogan var Make-America-Great-Again - men nu forlader topfolk MAGA-bevægelsen! Så hvad sker der i Det hvide Hus - et halvt år før Midtvejsvalget til den amerikanske kongres. Dagens gæster: Friis Arne Petersen, tidligere topdiplomat, Sidsel Nyholm, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad, og Kim Bildsøe Lassen, DR's USA-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

💜😲822. apr. 202655 min
episode Ungarns genfødsel artwork

Ungarns genfødsel

"Russere - tag hjem" rungede det i gaderne i Budapest! Peter Magyar og vælgerne havde vristet Orbans autokratiske regime fra ham søndag aften. Det var et af disse historiske øjeblikke, hvor følelserne svulmer. Ungarerne dykkede ned i nationens traumer - og hentede deres råb fra oprøret mod den sovjetiske besættelse i 1956 frem. Og Orban erkendte sit nederlag. Nu får Ungarn en ny demokratisk chance. Peter Magyar vil tilbage til Europa - til EU, siger han. Og de højre-autokratiske kræfter har fået et vink med en vognstang. Der er grænser. Trumps støtte til Orban blev et dødskys. Putin kan rive sin 12-punktsaftale med Orban i stykker. Hans trojanske hest i det EU, han ville splitte, er væk. I Kyiv krydser Zelinskyj fingre - og håber på ny hjælp fra Europa. Og Peter Magyar og ungarerne - nej, de lægger sig ikke ned for kravene fra Bruxelles. De har både krav og forventninger til EU. Dagens gæster: Marlene Wind, professor i statskundskab, Vibe Termansen, historiker og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Vært: Steffen Gram.

💜🔥215. apr. 202655 min
episode Kan autokraten Orban tabe valget? artwork

Kan autokraten Orban tabe valget?

Af banen, Orban - her kommer Peter! Autokraten Orban er truet. Han har brugt 16 år på at afvikle Ungarns liberale demokrati! Nu står han til nederlag ved søndagens valg - det vigtigste valg i Europa i år, med konsekvenser, der rækker langt ud over Europa og ind i Putins politiske spil og Trumps Maga-bevægelse. Hvis Orban accepterer nederlag! Peter Magyar hedder hans modstander. En 45-årig afhopper fra Orbans Fidesz parti. Han har bygget sit Tisza-parti op på bare to år. Har angrebet Orbans ødelæggende korruption og fået frustrerede og fattige ungarske vælgere i tale på en helt ny måde! Men får han lov til at vinde? Trump har sendt sin vicepræsident Vance til undsætning for Orban - og 100 valgobservatører fra Maga-bevægelsen. Putin fører en dis-informations-kampagne og har sendt efterretningsofficerer til Budapest. Så - hvor er EU i denne politiske og ideologiske kamp? Dagens gæster: Vibe Termansen, historiker og forfatter, Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent og Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

🔥💜528. apr. 202653 min