billede af en grinende mand omgivet af konfetti

Podimo ønsker godt nytår! Payout balancen for Q4 er klar i Podimo Studio


Kære podcaster - Godt nytår! 🚀

Udbetalingerne for Q4 er klar

Vi har nu opdateret din udbetaling i Podimo Studio. Udbetalingerne afspejler det samlede antal indbetalinger fra 1. september - 30. november 2021 og ved at klikke på linket nedenfor, kan du logge ind og se din balance. Hvis du har tjent mere end 100 Euro i alt, kan du klikke på “claim payout", hvorefter udbetalingen vil blive ekspederet senest den 15. februar.

Din udbetalingssaldo opdateres kvartalsvis (15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober) og afspejler den samlede indtjening for det seneste kvartal - minus eventuelle tidligere udbetalinger. Du kan se din indtjening og udbetalinger fra tidligere kvartaler ved at klikke på uret ved siden af ​​din udbetalingssaldo.

GÅ TIL PODIMO STUDIO

Højdepunkter fra året der gik

Det nye år er godt i gang, men her får du et par globale højdepunkter fra 2021.

Vi starter hos Podimo Danmark: Herhjemme fordoblede vi antallet af betalende abbonenter i 2021. Vi føjede et væld af fantastiske shows til kataloget, der fik os til at grine, lære eller opdage nye perspektiver. Fra Sitter og Fries Up Your Life til Skyggekvinder, Mads & A-Holdet og Narkobetjenten plus mange flere. Og du kan glæde dig til en lang række nye spændende titler og funktioner i appen, der kommer i begyndelsen af ​​2022.

Podimo Tyskland har femdoblet udbetalingerne til podcastere fra første til fjerde kvartal i 2021 og øget antallet af betalende abonnenter med over 30 procent. Med fokus på True Crime og underholdning har Podimo Tyskland budt velkommen til store shows som "Die Zeichen des Todes", et nyt show fra skaberne af "Mordlust", nogle megahits fra en lang række kendte TV-stjerner og mange flere. Også her er der store overraskelser på tværs af genrer på vej.

Podimo Norge oplevede en stigning på 20 procent i premium-abonnenter måned efter måned i fjerde kvartal og er på vej til at gøre det samme for første kvartal af 2022. Det første år, vi har været live i Norge, har vi indgået unikke partnerskaber med Aschehoug om at skabe noget virkelig utroligt indhold og oplevelser ulig noget andet for abonnenter - blandt andet Jo Nesbøs “London” og Simon Strangers “Pakten”. Og der er meget mere i pipeline.

Podimo Spanien oplevede en vækst på 50 procent i udbetalinger i fjerde kvartal af 2021 sammenlignet med tredje kvartal af 2021. På mindre end et år har Podimo Spanien samlet et katalog med mere end 200 originale podcasts med mere end 3.000 eksklusive episoder. Det gør Podimo til den platform, der har investeret mest i at skabe ​​nyt indhold på de spanske markeder. Fra “El Sentido de la Birra” og “Keep It Cutre” til “Disidencia Controlada” og mange flere, og i 2022 sigter Podimo Spanien efter at fordoble antallet af originale og eksklusive podcasts i 2022.

Tak for din passion og det hårde arbejde!

To år inde i vores rejse ser vi fortsat stabile stigninger i både udbetalinger og antallet af medlemmer. Det er ikke mindst takket være dig og alle de andre dygtige podcastere, der uge efter uge skaber timevis af godt indhold til lytterne. Du og dit indhold er nøglen til at få nye fans og lyttere, mens vi samtidig sigter mod at skabe og kuratere den bedste lytteoplevelse i appen, så endnu flere får øjne og ører på din podcast.

Vi arbejder hver dag på at øge antallet af Premium-medlemmer hos Podimo. Det er en holdindsats, og det tager tid - men vi er godt på vej. Jo flere abonnenter vi har, og jo mere de lytter til dit indhold, des mere vil din podcast tjene.

Vi takker for al din passion og det hårde arbejde, du har lagt i dine shows i det forløbne år, og vi ser frem til vores rejse ind i 2022 sammen!

De bedste hilsner

Podimo-teamet