
Skyggekvinder
Podcast af Sara Bovin
I Danmark har hver 4. mand og hver 7. kvinde været deres nuværende partner utro. På et tidspunkt vil vi alle stå i en situation, hvor vi oplever utroskaben tæt på - enten i vores barndom, ungdom eller senere i voksenlivet. Men hvad handler utroskab egentlig om? Hvorfor sker det? og hvilke konsekvenser har det for de involverede? Sara Bovin er opvokset i en familie med utroskab. I sit voksenliv har hun selv været utro, og hun er også blevet bedraget. Og i Skyggekvinder omfavner hun netop alle perspektiver på emnet. Du skal høre fra elskeren, den utro, den bedragede og fra de børn, der er vokset op i et hjem med utroskab. Har du en historie om utroskab, som du gerne vil dele i podcasten, så skriv til: skyggekvinder@podimo.com Skyggekvinder udkommer hver onsdag. Følg her i appen og få besked når der er nye episoder. Følg Skyggekvinder på facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61571775839819 Vært: Sara Bovin Produktion: Emma Engdal Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Julie Thing
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
172 episoder
Da Kristina skal i gang med sin Ph.d., har hun ingen anelse om, hvad det vil lede til. Hun ender nemlig med at forelske sig i sin noget ældre vejleder, der fra begyndelsen gør det tydeligt, at han ikke kommer til at forlade sin hustru. Alligevel ender deres forhold med at strække sig over mange år - lige indtil Kristina en dag banker på døren til hans kontor og får sig en ubehagelig overaskelse. Vært: Sara Bovin Producer: Karen Mørk Redaktør: Julie Thing Mastering: Simon Brinck Lyddesign: Peter Sejrsbøl Medvirkende: Traumeterapeut Lotus Turell

Hvad gør man, når man har en nagende mistanke om, at der er noget, som ens partner skjuler og er uærlig omkring? Emil og Mettes relation startede ud med utroskab, så i ham bor der en frygt for, at det vil gentage sig. Han konfronterer hende flere gange med sin frygt, men hun afviser, og til sidst vokser hans mistanke sig så stor, at han begynder at gå på jagt efter svar i hendes telefon. Vært: Sara Bovin Producer: Karen Mørk Redaktør: Julie Thing Mastering: Simon Brinck Lyddesign: Peter Sejrsbøl Medvirkende: Traumeterapeut Lotus Turell

Molly sidder alene i den lejlighed, hun deler med sin kæreste. Lyset fra hans computer skinner hende op i ansigtet. Hun er logget ind på hans sociale medier, fordi hendes mavefornemmelse fortæller hende, at han har kontakt med andre kvinder. Hun finder ingenting og for hvert sekund der går føler hun sig mere og mere flov. Lige indtil hun beslutter sig for at tjekke hans søgehistorik. Dér ser hun noget, som er meget værre end hun nogensinde kunne have forestillet sig. Vært: Sara Bovin Producer: Emma Engdal Redaktør: Julie Thing Mastering: Simon Brinck Lyddesign: Peter Sejrsbøl Medvirkende: Sexolog Sara Skaarup

Sofie kigger sin kæreste dybt ind i øjnene: “Hvem er hun?” spørger hun. Hun har set på hans telefon, at han skriver med en anden kvinde. Han benægter at der skulle være noget mellem dem, men Sofie vil ikke tro på det. “Men så må du jo ringe til hende," siger han til hende. Og pludselig tager Sofie sig selv i at stå i samme rum med sin kæreste, mens hun ringer op til en kvinde, som hun mistænker ses med hendes kæreste. Vært: Sara Bovin Producer: Emma Engdal Redaktør: Julie Thing Mastering: Simon Brinck Lyddesign: Peter Sejrsbøl Medvirkende: Sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl

Ella står nede i Blockbuster ved siden af en mand hun har mødt for fem minutter siden. De er på deres første date, og da hun kigger sig omkring ser hun kun kærestepar. De tager hjem sammen og så sker der noget, som hun aldrig har oplevet. Han ser på hende og rører ved hende, som ingen nogensinde har gjort det før. Ella oplever for første gang at være hovedpersonen i sit eget liv, men den mand som får hende til at føle sådan, er gift med en anden kvinde. Vært: Sara Bovin Producer: Emma Engdal Redaktør: Julie Thing Mastering: Simon Brinck Lyddesign: Peter Sejrsbøl Medvirkende: Sexolog Joan Ørting
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned