Billede af showet Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Podcast af Christian Fuhlendorff

43.6K

dansk

Kun på Podimo

Prøv gratis i 14 dage

99 kr. / måned efter prøveperioden.Opsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Prøv gratis

Om Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hver mandag og torsdag udkommer “Hva så?!" som er mit bud på en podcast. Siden 2017 har jeg gået ture med mennesker jeg beundrer, finder spændende eller bare har noget helt særligt at byde på. Vi har ikke travlt, vi jagter ikke grinet, for det er faktisk ikke en gang et interview, med bare en helt almindelig menneskelig samtale.

Alle episoder

834 episoder

Billede af episoden Hva så?! - Lars Ranthe

Hva så?! - Lars Ranthe

Afsnit 829 Lars Ranthe er skuespiller og har efterhånden været med i et hav af danske film og serier. I dagens afsnit snakker vi om, hvordan vejen ind i skuespillet blandt andet startede med gymnastik og en tjans som stuntman i Gummi Tarzan. Lars er vokset op i Urbanplanen på Amager, ikke langt fra hvor jeg selv er vokset op, og vi snakker om området dengang, hvordan det har forandret sig, og om den opvækst Lars havde der. Forældrene fylder også en del. Lars voksede op med to kreative og ret flippede forældre: en far der røg hash og malede, og en mor der var musselmaler og ikke ligefrem var bange for at sige tingene, som hun så dem. Vi snakker om, hvad det har givet Lars med videre, og om det måske også har haft noget at gøre med, at han selv endte i en kreativ branche. Vi snakker om skuespillerskolen og en tid, hvor de forskellige skoler og miljøer var langt mere adskilte, end de er i dag. Og så dukker en gammel kending fra Hva så?! selvfølgelig op igen: Thomas P. Hejle. For Lars har, ligesom tilsyneladende halvdelen af den danske mediebranche, også danset breakdance som ung. Dengang kunne man lede land og rige tyndt efter et videobånd med nogen, der havde fundet på et nyt trick, så man kunne aflure det og tage det med hjem til sin egen dansegruppe. Gå fornøjelse, Christian.

17. aug. 2026 - 1 h 24 min
Billede af episoden Hva så?! - Julie R. Ølgaard

Hva så?! - Julie R. Ølgaard

Afsnit 828 Julie R. Ølgaard er skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter og er lige nu aktuel med filmen "Dobbeltspil", som hun både har skrevet, instrueret og selv spiller med i. Idéen til "Dobbeltspil" har boblet rundt hos Julie i omkring 15 år, så vi snakker om den lange vej fra den første tanke til faktisk at stå på et filmset og føre den ud i livet. Hvordan skriver man en film? Hvordan ved man, hvilke idéer der er værd at holde fast i? Og hvordan er det pludselig selv at skulle instruere den historie, man har gået med i hovedet så længe? Vi snakker også om selve livet på et filmset. For selvom alle arbejder på den samme film, er det også et sted med tidspres, ambitioner og mennesker, der skal fungere sammen i mange timer hver dag. Hvad sker der, når bølgerne går højt, og hvordan håndterer man de frustrationer, der næsten uundgåeligt opstår undervejs? Julie fortæller også om at instruere mennesker, hun kender rigtig godt. Giver det en større tryghed, eller betyder det bare, at man hurtigere siger tingene, som de er, fordi man ikke behøver pakke dem ind? Gå fornøjelse, Christian.

13. aug. 2026 - 1 h 10 min
Billede af episoden Hva så?! - Lasse Schøber

Hva så?! - Lasse Schøber

Afsnit 827 Lasse Schøber er komiker, podcastvært og en af dem, du måske husker fra dengang P3 for alvor begyndte at fylde på sociale medier med blandt andet Løvens Bule og en masse andet gøgl på det store fede internet. I dag laver Lasse blandt andet sportssatire i podcasten Mandsholdet, hvor de har fået bygget et ret fantastisk fællesskab op omkring programmet. Vi snakker blandt andet om deres danskerstafet under Tour de France, hvor en kasse fyldt med flag, bannere og musikanlæg bliver sendt fra lytter til lytter og følger Touren gennem Frankrig. Vi snakker også om sociale medier og om hvordan forholdet til dem ændrer sig, når man selv får børn. Lasse bor på Samsø, hvor forældrene på hans børns friskole har lavet en aftale om, at børnene ikke får smartphones, før de er 12 år. Det bliver til en snak om, hvad telefoner og sociale medier giver os, men også hvad man måske gerne vil holde lidt på afstand. Og så vender vi Lasses eget store run på sociale medier gennem P3, comedy og det faktum, at vi begge to i mange år har syntes, den anden var pissesjov og egentlig altid har haft lyst til at lave noget sammen. Gå fornøjelse, Christian.

10. aug. 2026 - 1 h 20 min
Billede af episoden Hva så?! - Mattias Skjelmose

Hva så?! - Mattias Skjelmose

Afsnit 826 Mattias Skjelmose er professionel cykelrytter og har netop kørt Tour de France. Inden turen går videre til Vuelta a España, lagde han vejen forbi Hva så?! Vi snakker om livet som professionel cykelrytter og om, hvad der skal til for at nå helt til tops i en sport, hvor nåleøjet er ekstremt smalt. Hvordan bliver man en komplet cykelrytter? Og hvad adskiller dem, der når WorldTouren, fra alle dem, der næsten gjorde? Vi kommer også helt ind i feltet. Hvad snakker rytterne egentlig om under et cykelløb? Opstår der rivaliseringer? Kan man blive irriteret på en konkurrent, der bruger for meget parfume eller lugter lidt for meget efter fem timer på cyklen? Og hvor meget fællesskab er der egentlig mellem mennesker, der samtidig prøver at slå hinanden? Derudover snakker vi om den særlige balance mellem individ og hold. Cykling er på mange måder en solosport, men ingen vinder Tour de France alene. Hvordan fungerer den dynamik, når et helt hold knokler, men det kun er én rytter, der får lov til at stå øverst på podiet? Gå fornøjelse, Christian.

6. aug. 2026 - 1 h 21 min
Billede af episoden Hva så?! - Mathias Helt

Hva så?! - Mathias Helt

Afsnit 825 Mathias Helt er tilbage i Hva så?! Mathias har efterhånden været en markant stemme i dansk radio, podcast og tv i mange år, og i dagens afsnit prøver vi at pille lidt ved håndværket bag det hele. Hvordan driver man egentlig et talkshow? Hvordan inviterer man gæster? Hvad er god kotume, når man inviterer dem? Og hvilke erfaringer tager man med sig fra den ene produktion til den næste? Vi snakker også om tv-verdenen, og hvordan stemningen på et optagesæt nogle gange kan ende med at spænde ben for det, man egentlig prøver at skabe. Derudover vender vi livet som offentlig person. De muligheder det giver, de døre det åbner, men også alt det, man langsomt må give afkald på. Hvad bliver man mere taknemmelig for? Hvad bliver sværere? Og hvordan holder man fast i sig selv, når ens arbejde foregår i offentligheden? Gå fornøjelse, Christian.

3. aug. 2026 - 1 h 38 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 14 dage
Derefter 99 kr. / måned

Prøv gratis

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 14 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Ofte stillede spørgsmål

Flere spørgsmål og svar
Prøv 14 dage gratis

Prøv gratis i 14 dage. 99 kr. / måned efter prøveperioden. Opsig når som helst.