16.9K
dansk
Kun på Podimo
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere Q&CO
Nye episoder hver torsdag aften. Q&CO er et samtalebaseret mediemagasin, hvor Henrik Qvortrup er vært. Sammen med en ny medvært hver uge samler han gæster for at dykke ned i aktuelle mediehistorier og tendenser. Hver episode tager typisk udgangspunkt i én større sag, et mediefænomen eller en aktuel debat, og samtalen folder sig ud gennem analyser, kritiske interviews og faglig indsigt fra gæsterne. Der er fokus på mediebranchen indefra: hvordan historier bliver til, hvad der sker bag redaktionelle beslutninger, og hvilke dilemmaer journalister og redaktører står i.
15 episoder
DR benægter: Der er ikke noget at komme efter! - Med Michael Dyrby
DR har fundet deres erstatning for ‘Tæt på sandheden’. ‘Kommissionen’ kommer det nye program til at hedde, og det har premiere på lørdag. I dagens afsnit har vi en af hovedkræfterne bag den nye satsning – DR’s husgøgler Adnan – med for at høre, hvordan det er at komme efter succesen - og skandalen. Og så fortjener Frihedsbrevets dækning af DJ’s brune kuverter en Cavling, lyder det nu fra Berlingskes Thomas Bernt Henriksen. Men historien er et år gammel, og spørgsmålet er, hvorfor den ikke har fået mere flyvehøjde. Har journalisterne holdt sig fra historien, fordi den handler om dem selv? De spørgsmål rejser vi, inden vi går videre til en (anden) kras kritik. Den tidligere minister Christian Friis Bach har nemlig givet DR’s 'hyperfokus' på svin og drikkevand under valgkampen skylden for Venstres valgnederlag. Og nu vil han have dækningen undersøgt. Vi tager diskussionen om 'tunnelsynet' med DR’s konstituerede nyhedsdirektør og TV 2’s Cecilie Beck, der også er blevet gjort til genstand for kritik, fordi hun ikke ville servere vand fra Aalborg til Troels Lund og Mette Frederiksen under TV 2’s statsministerduel. Vi varmer også op til sæson to af Hotel Romantik med ingen ringere end JR fra første sæson. Han giver en ærlig førstehåndsberetning fra behind the scenes. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Michael Dyrby Gæster: Emil Findalen, journalist på Frihedsbrevet Cecilie Beck, vært på TV 2 Kirsten Marie Svendsen, konstitueret direktør for DR Nyheder Adnan Al-Adhami, journalist og satiriker på DR JR, deltager i sæson 1 af Hotel Romantik Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Adam Koch Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
Okman-gate, hvad skete der lige der? - Med Özlem Cekic
Ugens mest omtalte og udskældte grin fylder en del i denne uges afsnit. Radio 4 har undskyldt, Ditte Okman har undskyldt, men spørgsmålet er, om sagen slutter her? For er Ditte Okman en vaneforbryderisk mobber, som Radio 4 har gjort til public service? Eller er miseren et eksempel på, at der endnu engang er gået rundhyl i mediedanmarks forlorne moralisme? Vi tager diskussionen med de involverede. Og så får DR en ny indholdsdirektør fra første oktober. Corydon og co. har hentet en erfaren kvinde, der har haft topposter hos både BBC og SVT. Naja Nielsen er med, når vi spørger, om hun hellere ville have været generaldirektør, og hvad hun vil kaste sig over, når hun kommer ind ad døren hos mediemastodonten. Vi får også besøg af en journalist, der har været tæt på at blive syg og for personligt involveret i en historie, han har arbejdet med. Det er Rune Skyum-Nielsen, der netop har udgivet andet bind af sit mammutværk om den mytiske Tvind-stifter, Amdi Petersen. Det projekt har han brugt ni år af sit liv på, og han har mødt andre journalister, der også er blevet suget ned i Amdi-universet og er blevet skøre, paranoide og har mistet deres moralske kompas undervejs. Han fortæller om besættelsen sidst i programmet. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Özlem Cekic Gæster: Naja Nielsen, kommende indholdsdirektør i DR Rasmus Lund Sørensen, foredragsholder og handicapaktivist Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer Marie Glerup, chefredaktør på Radio 4 Rasmus Elmelund, journalist og lederskribent på Information Anne Sofie Allarp, radiovært, debattør og skribent Rune Skyum-Nielsen, journalist og forfatter Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Adam Koch Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
Cecilie Liv Hansen taler ud - med Mads Korsholm
Det blev kun til fire dage som folketingsmedlem for Liberal Alliance for den 24-årige Cecilie Liv Hansen. Efter det kom frem, at hendes kæreste og samlever har solgt euforiserende stoffer, er hun nemlig blevet smidt på porten af sit nu tidligere parti. Derfra lyder det, at hun løj om kærestens tidligere sidegesjæft. På trods af et utal af opkald fra journalister – og sågar et par stykker af dem på hendes dørtrin – har hun været relativt stille om sagen. Lige indtil nu, hvor hun i denne uges afsnit retter en massiv kritik mod medierne for den tur, hun har fået. Vi spørger, om interessen ikke er rimelig, når hun er med igennem på telefon fra Kolding. Og så har Jyllands-Posten spurgt Liberal Alliances nye folketingsgruppe, om de (også) har prøvet at tage kokain. De fleste har ikke svaret på JP’s spørgsmål – og spørgsmålet er, om rundspørgen rejser en ubegrundet mistanke? Og hvorfor har JP ikke også spurgt de andre partier? Er det ikke også relevant at vide, om dem, der nu tordner mod LA, selv har været der? Jyllands-Postens politiske redaktør er med, inden vi kaster blikket på de netop afsluttede politiske valgkampagner. En ny oversigt viser nemlig, at de partier, der har brugt flest penge på annoncer – S og V – er dem, der er gået mest tilbage. Vi spørger en SoMe-haj fra DF, hvad de andre gør galt, og hvad de selv gør godt, når det kommer til kampagnerne – særligt på de sociale medier. Gæster: Martin Kaae, politisk redaktør på Jyllands-Posten Cecilie Liv Hansen, løsgænger i Folketinget - ekskluderet fra Liberal Alliance Mitchel Oliver, personlig SoMe-assistent for Morten Messerschmidt og kommunikationskonsulent i Dansk Folkeparti Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Mads Korsholm, kommunikationschef i Skattebetalerne og forhenværende kampagnechef i DF og LA Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Adam Koch Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
Valg-special med Natasja Crone og Kåre Quist
I over tre uger har de ført danskerne igennem den just overståede valgkamp. I den ene tv-debat efter den anden har de stået over for samtlige partiledere og på bedste vis forsøgt at gøre danskerne klogere på, hvem de skulle stemme på. I denne uges afsnit af Q&CO er TV 2s Natasja Crone og DRs Kåre Quist i studiet for at debriefe valgkampen. Undervejs hører vi fra DFs Morten Messerschmidt, der giver os et indblik i, hvordan han forbereder sig på at stå over for Crone, Quist – og danskerne. Og så kommer 00’ernes Natasja Crone og Kåre Quist i studiet, nemlig TV-koryfæet Reimer Bo Christensen. Hvad synes han om sine efterfølgere og den måde, der i dag bliver dækket valgkamp på? Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Natasja Crone og Kåre Quist Gæster: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Reimer Bo Christensen, tidligere tv-vært Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Adam Koch Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
Ekstra Bladets fornemmelse for sne – med Marchen Neel Gjertsen
Efter pres fra Ekstra Bladet måtte Alex Vanopslagh (LA) søndag krybe til korset og indrømme, at han har taget kokain “en, højst to gange” som partiformand. Chefredaktør Knud Brix kommer i studiet og fortæller om overvejelserne bag historien – herunder også, hvad der er sket med Ekstra Bladets legendariske frisind. Og så spørger vi, om de selv er ‘rene’ på Ekstra Bladet? Og så introducerer vi et helt nyt begreb, nemlig hygge-washing. Kvinden bag begrebet er Zetlands kulturjournalist Johanna Kinnock, der er kommet på det, efter at have set TV 2s partilederprogram, Højskolen. Sidst men ikke mindst spørger vi DR, om de glemte at sortere, da de brainstormede til deres statsministerdebat søndag. Gimmicks var der i hvert fald nok af – også for mange ifølge flere kommentatorer, der har været meget kritiske. Vi tager diskussionen i dagens afsnit. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Marchen Neel Gjertsen Gæster: Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Martin Borre, presseansvarlig for det danske herrelandshold i fodbold Rene Fredensborg, journalist Mads Vesterby Damm, ledende redaktionschef i DR Nyheder Birgitte Borup, Berlingskes internationale kommentator og lederskribent Johanna Kinnock, kulturjournalist på Zetland Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jakob Ranum Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
Vælg dit abonnement
Mest populære
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned
1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.