
Divisionen
Podcast af DR
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Læs mere Divisionen
Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med et skiftende panel af gæsteværter.
Alle episoder
337 episoder
For 1.200 år siden forsvandt oldtidsbyen Canopus fra jordens overflade og sank ned i undergrunden. Indtil nu har vi kun kendt den fra skriftlige kilder - men et spektakulært fund af en sfinx og 3.000 år gamle rester ud for Alexandrias kyst kaster nyt lys over den gamle by. Egyptolog Sofie Schiødt fra Københavns Universitet gør os klogere på, hvorfor fundet er så enestående, og hvad det kan fortælle om livet i oldtidens Egypten. Cykelsporten har altid været elsket for sin åbenhed: løbene køres på offentlige veje, hvor fans og entusiaster kan komme tæt på deres idoler. Men netop den tilgængelighed gør nu sporten sårbar. Under årets Vuelta a España har pro-palæstinensiske aktivister udnyttet den åbne ramme til at protestere og forstyrre løbet. Det, der før var cykelsportens styrke som folkesport, er pludselig blevet en trussel. Vi ser nærmere på, hvordan politisk pres nu udfordrer cykelsportens særkende, sammen med cykelreporter hos TV 2, Sanne Jakobsen. Vi kommer også forbi drama i det italienske bjergbestigermiljø, blodig Bordeaux vin og et 400 år gammelt stort æble. Vært: Gustav Hagild, Nynne Bjerre og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.

De seneste år har Norge markeret sig som en sand stormagt i nordisk litteratur. Forfattere som Karl Ove Knausgaard, Carl Frode Tiller, Johan Harstad og Niels Fredrik Dahl har udgivet storværker, der både imponerer anmeldere og overvælder læserne. Men hvordan blev vores norske naboer til verdensmestre inden for litteraturen? Vi kigger nærmere på værkerne og forfatterne med Klaus Rothstein, litteraturkritiker og kommentator ved Weekendavisen. En nationalret, en nationalblomst, en kulturkanon, og nu også en nationalfisk? Udmeldingen er kommet ud i sand "modstrøm", for hvordan kan man udpege en nationalfisk, mens vores hav er stendødt? Kritikere kalder initiativet for tonedøvt og populistisk, og selv fiskehandleren ryster på hovedet. Fødevareminister Jacob Jensen er mildest talt kommet på dybt vand. Vi taler med historiker ved CBS og forsker i identitet, Mads Mordhorst, og hører fra en meget utilfreds fiskehandler. Vi vender også 100-året for Guldfeber, et lukkende transfervindue og en rødhåret popsanger. Vært: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mathias Hammer. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.

Han har spillet modstandshelt i Flammen & Citronen, junkie i Nordkraft og senest Holbergs Jeppe på Aarhus Teater. Thure Lindhardt er blandt Danmarks mest markante skuespillere og også en af dem, der har slået igennem internationalt. Vi taler med ham om, hvordan vores fælles kulturarv former hans roller, og hvordan globale spændinger mærkes, når man står midt i en international karriere. Fra fællessang under corona til store stadionkoncerter og højskolesangbogen har vi mærket musikken samle os. Det har sanger og komponist, Katrine Muff vist igen og igen, senest da hun skrev musikken til filmhittet 'Meter i sekundet'. Hun har stået i front, når danskerne har sunget med, og brugt musikken til at skabe samhørighed og fællesskab. Vi taler med hende om, hvordan man sætter ord på et fællesskab, og hvordan vi bruger musikken i en konfliktfyldt verden. Og mon ikke hun også giver et nummer. Alt sammen i en udsendelse fra en solrig festivalscene på Kulturmødet Mors, hvor vi også får besøg af DR's generaldirektør Bjarne Corydon, livsstilsekspert Anne Glad og en moderne heks. Vært: Gustav Hagild og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.

Det kinesiske medie China Youth Daily står klar med åbne arme, når de inviterer store amerikanske influencere på en rundrejse i Kina. Rejserne er nøje kurateret af den kinesiske stat, der håber på at give verden et mere positivt blik på landet. Vi taler med lektor på Kinastudier ved Aarhus Universitet Mette Thunø om, hvordan TikTok-stjerner og YouTube-profiler nu bliver en del af Kinas arsenal i kampen om landets fortælling. I Italien har et britisk madprogram forbrudt sig mod en af de hellige opskrifter: 'cacio e pepe'. Smør og parmesan har sneget sig med skålen til stor forargelse hos den italienske restaurantforening ,Fiepet Confesercenti , der nu kræver en officiel undskyldning. Italiens-kender Alberte Bové Rud forklarer, hvorfor kulturarven i køkkenet er så følsom, og vi hører fra en italiensk kok, der ved præcis, hvordan retten skal laves. Vi runder også revolutionerende reggae, homoseksualitet i kongehuse og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Lone Frank og Gitte Løkkegaard Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies, Otto Korse og Anders Skytte Agergaard

Henning Kjeldsen er med sine mere end 60 ejendomme nu Skagens største ejendomsbesidder. Han sidder på så meget af Skagen, at nogen frygter, at han enerådigt kan bestemme over byens arkitektoniske og kulturelle udvikling. Vi får besøg af både en tidligere skagbo og stadsarkitekt til at tale om feriebyens udfordringer og fremtid. I denne uge er et hav af shows og kollektioner blevet vist frem for den internationale modeverden til den københavnske modeuge. Dækningen af modeugen har gennem de seneste år mødt stor kritik. Vi spørger modejournalist og verdensdame, Lotte Freddie, og Børsens moderedaktør, Rikke Agnete Dam, om, hvordan modejournalistikken har ændret sig gennem tiden. Vi runder også kæledyr som løvefoder, 100 året for Tango Jalousie og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Otto Christian Korse og Anders Skytte Agergaard

Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned