Moovy Podcast
Gratis podcast

Moovy Podcast

Podcast af Mikkel Abel og Joachim Jelle

Dette er en gratis podcast, som du kan lytte til på alle podcast-afspillere. Du kan få adgang til alle gratis shows i Podimo-appen uden et abonnement.

Moovy Podcast er en udvidelse af filmmagasinet Moovy.dk, der holder dig opdateret på hvad der sker i film- og tv-verden i ind- og udland. I forskellige formater laver de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, anmeldelser af nye biograf- og streamingaktuelle titler, forskellige top ti og fem-lister, rangeringer fra værst til bedst af instruktører og andet, diverse anbefalinger af oversete film, mens de i 'Spotlight' kaster kærligheden over udvalgte klassikere. Kontakt: moovypodcast@gmail.com 

Nyd Moovy Podcast og hundredvis af andre eksklusive podcasts, gratis

Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Tilbuddet gælder kun for nye abonnenter.

Andre eksklusive shows

Det får du

Ubegrænset adgang til eksklusive podcasts
Ingen reklamer
20 timers lydbøger / måned
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Seneste episoder

Top 5: Jake Gyllenhaal + anmeldelse af Road House
Moovy Podcast kaster rampelyset på Jake Gyllenhaal og præsenterer hans fem bedste film plus en anmeldelse af skuespillerens streamingaktuelle “Road House”. Det har været nogle særdeles aktive sidste uger med et interview af Joey Moe i anledning af “Ripple”, reaktioner på Oscar-showet, en topliste over Steven Spielberg OG en bonusanmeldelse af stadig biografaktuelle “Dune: Del 2”. Men bare fordi det har været hektisk, betyder det ikke at dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, ikke leverer spændende og underholdende filmsnak til dine øregange. Dagen i dag står på den fantastiske Jake Gyllenhaal, som er Amazon Prime-aktuel med den nye “Road House”, baseret på 1989-filmen med Patrick Swayze. Inden de kaster sig over anmeldelsen af den hårdtslående actionfilm, skal værterne dog have endevendt karrieren på en af de mere definerende skuespillere for deres unge år. Det er nepo-babyen, der bl.a. har tryllebundet publikum gennem hans stærke præstationer i Denis Villeneuve-filmene “Prisoners” og “Enemy” – men som også kan levere fjol og overspil i film som “Bubble Boy” og “Okja”. Han brød ægte igennem med kultfilmen “Donnie Darko”, der måske altid har været med til at understrege Gyllenhaals mørke side – en side, der efterhånden er cementeret gennem bl.a. hans dehumaniserede soldat i “Jarhead” og den ikoniske Lou Bloom fra “Nightcrawler”. Dog har han fremmanet smil og glæde i romantiske komedier som “Love & Other Drugs” såvel som den suverænt underholdende actionfilm “Ambulance”. Mon hans mere mainstream-film som “The Day After Tomorrow” finder frem til listen, eller den helt klassiske Oscar-nominerede præstation i “Brokeback Mountain” har hægtet sig fast blandt de stærkeste fem.  Vi lyttes ved! 00:00:00 – Indledende snak om Jake Gyllenhaal 00:16:24 – 5. og 4. pladsen 00:27:23 – 3. og 2. pladsen 00:41:11 – Bobler! 00:52:11 – 1. pladsen 00:59:19 – Anmeldelse af “Road House” (2024) 01:16:57 – Opsummering + annoncering af kommende episoder!
1 h 23 min - 21. mar. 2024
Interview: Joey Moe og spillefilmsdebuten "Ripple"
Det har været nogle travle uger på Moovy Podcast. "Dune: Del 2" fik en grundig anmeldelse i et bonusafsnit, mens de 10 bedste Steven Spielberg-film blev rangeret sammen med gæsten Nikolaj Tarp. Tidligere på ugen skulle der også reageres på Oscar-uddelingens vindere og tabere. Men de to værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, har slet ikke tid til at lette foden fra speederen. I dagens episode får podcasten nemlig fint besøg af ingen ringere end popstjernen Joey Moe.  Joey Moe har de sidste par år indledt et karriereskifte fra musikken til filmens veje, hvor bl.a. den alternative filmskole Super8 har givet en uddannelse som instruktør. Og nu er Joey Moe klar med filmen "Ripple", der både markerer afgangsfilm og spillefilmsdebut for talentet. "Ripple" er en hjernevridende thriller, der dykker ned i besættelsen af true crime og hvordan én tragisk hændelse kan sprede sig som ringe i vandet og påvirke mange mennesker på kryds og tværs. Joey Moe har dedikeret de sidste tre år af sit liv til filmen, som han både agerer manuskriptforfatter og instruktør på. I interviewet kommer snakken omkring tilblivelsen af filmen, inspirationer og masser af anekdoter fra produktionen - bl.a. hvorfor Joey Moe nok ikke medvirker i sin egen film igen, og hvordan man får fat i Ulrich Thomsen til at medvirke i sin afgangsfilm. Popsangeren, og nu filmmager, sætter også ord på karriereskiftet og hvad der helt nøjagtigt igangsatte dén tanke. For hvilke forventninger fører det med, når en af tidens bedst sælgende musikere pludselig skal lave film? Bliv klogere på Joey Moe og filmen "Ripple" i interviewet med Moovy Podcast. Vi lyttes ved!
54 min - 15. mar. 2024
Oscar-reaktioner 2024 + Oscar-væddemål
Efter en fantastisk nat, hvor dine værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, guidede alle biografgængere i Format Biograf i Ballerup igennem et storladent show, susede de hjem til Aarhus for at optage deres Oscar-reaktioner! Det blev den helt store sejr til Christopher Nolan og "Oppenheimer", men det er alle facetter af showet, der bliver taget fat i. Fra Arnold Schwarzenegger og Danny DeVito til en nøgen John Cena, fra Ryan Gosling og "I'm Just Ken" til John Mulaney, der gengiver "Field of Dreams". Reaktionerne er dugfriske og påvirket af sammenlagt to timers søvn, hvorfor stemningen er god og humøret højt. De to værter afrunder også deres Oscar-væddemål, der resulterer i en afsløring af den næste film til den kommende Spotlight-episode. Tak fordi I lytter med!
53 min - 11. mar. 2024

Populære lydbøger

En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Andre eksklusive shows

Populære lydbøger