
Tvillingemor
Podcast af Josine Legêne
Tvillingemor er en podcast til tvillingemødre - både de erfarne, de nye og de kommende mødre til to babyer på én gang. Livet med tvillinger er der ingen andre end os, der forstår. I podcasten vil du både møde fagpersoner, som kan gøre os klogere på tvillinger og tvillingemødre, som fortæller deres egne historier. Produceret af Josine Legênewww.twinmoms.dk - et online community for tvillingemødre.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
22 episoder
Denne bonusepisode handler om det Borgerforslag, vi netop har stillet til Folketinget. Et forslag om, at tvillinge- og flerlingeforældre skal have ret til 26 uger ekstra med barselsdagpenge, sådan at begge forældre kan være på barsel sammen i den første tid med flerlingerne. I podcasten taler jeg med mine to medstillere Michella Meier Morsi og Helle Birkholm-Buch. Vi diskuterer argumenterne bag forslaget og forsøger at sætte ord på vigtigheden af forslaget. Forslaget er nemlig vigtigt for alle kommende tvillinge- og flerlingefamilier - ikke kun for forældrene, men især for børnene, som bliver diskrimineret ved ikke at få samme mulighed for at få den bedste start på livet, som enkeltfødte børn. Du kan støtte forslaget på https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-10609 [https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-10609]

Helle Birkholm-Buch er tvillingemor, autoriseret psykolog og en af dem, der ved allermest om tvillinger, da hun har fulgt dansk og international tvillingeforskning i over 20 år. I denne episode dykker vi ned i emnet tilknytning og den betydning, som tvillingers tilknytning har for deres udvikling og de ressourcer og sårbarheder der følger med tvillingeskabet. Vi snakker også om tilknytningens betydning for om tvillinger skal skilles ad i institution og skolelivet og om at der ikke er en rigtig eller forkert måde at være tvillingemor på. Helle står bag sitet www.tvillinger.info [http://www.tvillinger.info], som rummer forskningsbaseret viden om tvillinger og så kan du finde Helles psykologhus på www.birkholm.dk [http://www.birkholm.dk]

Anne Skare Nielsen er 50 år, fremtidsforsker og har sin egen virksomhed, hvor hun hjælper virksomheder med at forudse og møde fremtiden. Hun er forfatter til bogen Fremtidssans fra 2021. Sammen med sin mand har hun fire drenge, hvoraf de mellemste er tvillinger. Vi snakker om, hvordan man kan se med andre øjne på livet som tvillingemor og skabe en anden fortælling end at ”det er hårdt.” For selvom det er megahårdt, kan man lege og grine sige gennem udfordringer og tvinge sig selv til at skabe et andet narrativ. Anne fortæller, hvordan hun selv har gjort med fire drenge og et arbejdsliv med fart på. Hvis Anne skulle sige noget til sig selv som nybagt tvillingemor, så ville det være: ”SLAP AF!”

Denne episode handler om bækkenbunden – og om at huske sig selv som tvillingemor. Louise Hein Sommer er fysioterapeut med speciale i bækkenbunden og har startet sin egen virksomhed, Huskmor, hvor hun tager på hjemmebesøg hos nybagte mødre. I podcasten snakker vi om inkontinens, nedsynkning og smerter og hvorfor det er vigtigt at få tjekket op på dig selv og dit underliv. Vi snakker om hvordan det påvirker hverdagen og sexlivet, men også hvordan du kan gøre noget ved det. Til sidst guider Louise til hvordan du laver knibeøvelser. @huskmor

Mette Christiansen er 40 år, marketingassistent og mor til tvillingedrenge på 16 måneder. Mette er ”solomor”, da hun har fået sine tvillinger alene gennem fertilitetsbehandling med en donor. Hun har selv manglet andre at spejle sig i og ville derfor rigtig gerne dele sin historie som solomor til tvillinger. I podcasten snakker vi både om fertilitetsbehandlingen, om søvnmangel og om at blive bedre til at spørge sin omgangskreds om hjælp. Så snakker vi også om det svære ved at være alene som forælder og ikke rigtig kunne spejle sig i hverken mødre med ét barn eller tvillingemødre med en partner. Hvis du også er solomor, kan du melde dig ind i gruppen "Solomødre med tvillinger" på Facebook.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned