PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Podcast af Tore Leifer

Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver fredag.Følg os også på Instagram: _frederiksborg

Prøv gratis i 60 dage

99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.

Prøv gratis

Alle episoder

111 episoder
episode PORTRÆT #111 Billeder af befrielsen artwork
PORTRÆT #111 Billeder af befrielsen

Den 4. maj 1945 kl. 20.34 lød ordene fra BBC: ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” I samme øjeblik fløj mørklægningsgardinerne til side. Folk strømmede ud på gader og stræder, græd, sang og fejrede som aldrig før. Det er 80 år siden i år. Under hele besættelsen havde Kong Christian 10. været et samlende symbol på dansk værdighed og selvbestemmelse. I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til kongen og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg. Fra 3. maj til 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg. I denne episode taler Tore Leifer om billeder af besættelsen og befrielsen sammen med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder.

I går - 48 min
episode PORTRÆT #110 Danner af Danmark artwork
PORTRÆT #110 Danner af Danmark

“Danner af Danmark” er årets store udstilling på Frederiksborg. Og titlen kan læses på to måder. Den handler om grevinde Danner og hendes eftermæle. Om den måde, hun er blevet brugt på af forskellige bevægelser i det 20. århundrede – og hvordan hun (eller billedet af hende!) på den måde også har været en slags “danner” af det moderne Danmark. Udstillingen handler om mod, magt og modernitet. Om den udskældte Louise Rasmussen, der blev ophøjet til lensgrevinde og gift med Frederik 7. Og den måde, hun efter sin død er blevet brugt som ikon for arbejderbevægelsen og kvindekampen. Men også som inspiration for avantgardekunsten, som Jais Nielsens fabelagtige, farveglade, småkubistiske malerier fra 1916-18, hvoraf vi udstiller fire. Det er den største udstilling nogensinde om Danner og hendes aftryk på Danmark. Den kan ses på Frederiksborg fra 1. maj til 16. november 2025. Medvirkende i denne episode: udstillingens kurator Bente Vinge Pedersen samt Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.

02. maj 2025 - 47 min
episode PORTRÆT #109 I mørket før en morgenstund artwork
PORTRÆT #109 I mørket før en morgenstund

Det er længe siden, men for mange familier er det stadig lyslevende. Besættelsen den 9. april 1940 – for 85 år siden. Og Befrielsen den 4.-5. maj 1945 – for 80 år siden. På 3. sal på Frederiksborg har vi mange portrætter af skikkelser fra besættelsesårene. Politikere, dræbte modstandsfolk, soldater i kamp. Den enestående revysangerinde Liva Weel. Fra 3. maj udstiller vi desuden omkring 30 historiske fotografier fra befrielsesdagene. Med udgangspunkt i Poul Henningsen (PH) og Liva Weel og sange som Man binder os på mund og hånd fortæller Tore Leifer i denne personlige episode af PORTRÆT om den antifascistiske kulturkamp i 1930’erne og revykomedien Dyveke (1940), hvor PH subtilt måtte skrive sine sange om efter 9. april, så de alligevel kunne gå igennem censuren. “Det lover vi med hånd og mund i mørket før en morgenstund, at drømmen om frihed blir aldrig forbi.“

25. apr. 2025 - 39 min
episode PORTRÆT #108 Peter Carlsen - billeder, ikke virkelighed artwork
PORTRÆT #108 Peter Carlsen - billeder, ikke virkelighed

Peter Carlsens moderne historiemaleri Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i  samlingen på Frederiksborg. Forlægget er Eugène Delacroix’ berømte Friheden fører folket fra 1830. Det er intet mindre end Friheden selv, der fører det franske folk i blodig kamp mod undertrykkelsen. Carlsen, derimod, opildner ikke til nationsopbygning og glorværdig frihedskamp. På hans store maleri er det på ingen måde friheden, der fører folket fremad. Det er småborgeren, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an i en broget flok af klaphatte, svinebønder og præster. Peter Carlsen har i øjeblikket sit livs største udstilling på HEART, kunstmuseet i Herning. Frederiksborg har udlånt fire af vores Peter Carlsen-værker til udstillingen. Men kommer du til Frederiksborg, kan du altid se Danmark 2009. Dels kan vi ikke undvære det – dels er det simpelthen for stort til uden videre at komme ud ad døren! I denne episode af PORTRÆT fortæller Peter Carlsen om Danmark 2009, om sine portrætter, og om historiemaleriet Libyen 2011.

18. apr. 2025 - 46 min
episode PORTRÆT #107 Omvæltningernes tid - den sorte omstilling artwork
PORTRÆT #107 Omvæltningernes tid - den sorte omstilling

En fremmed kommer til byen. I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden. Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling. Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse. Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.

11. apr. 2025 - 44 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Prøv gratis i 60 dage

99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.

Eksklusive podcasts

Uden reklamer

Gratis podcasts

Lydbøger

20 timer / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger