
Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast
Podcast af Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard
Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
157 episoder
I det her afsnit har jeg Tina Haahr i studiet, der til dagligt arbejder som chef på TV2. På mange måder er Tina Haahr en ret almindelig 51-årig dansk kvinde, men hun og hendes mand har gjort noget i livet, der ikke er særlig almindeligt. De nedskalerede for flere år siden deres Københavnske Kartoffelrækkehus til en 46 kvadratmeters Københavnerlejlighed, hvor de har boet siden – også med deres to teenagebørn. Samtalen i dag handler om, hvordan vi kan gøre op med de normer, der findes for, hvordan vi lever bedst, for at skabe mere økonomi, frihed og glæde i vores eget liv. Afsnittet handler altså om minimalisme, om trivsel, og om at gøre op med de overbevisninger og strukturer, der ofte dikterer vores tilværelse – både på arbejdet og i privatlivet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på: * Hvorfor Tina Haahr og hendes familie valgte at flytte fra Kartoffelrækkerne til en lille 46 m2s lejlighed i København. * Hvordan de tog det endelige valg, hvad de frygtede ved det radikale skift og hvad børnene sagde til det. * Hvad det har givet dem i livet de sidste 9 år at bo på 46 m2. Både ift. økonomi, tid, glæde, frihed og trivsel. * Hvordan Tina både i sit arbejdsliv og privat forsøger altid at udfordre normer og være i udvikling. * Hvilke redskaber du lavpraktisk kan bruge for at gøre op med normer og strukturer, der (ofte) er bestemmende for, hvordan du ”bør” leve. Afsnittet er sponsoreret af Zetland. Du kan via dette link få 2 måneders adgang til Zetland for en 50'er i alt (også hvis du har været medlem før): https://www.zetland.dk/kampagne/mcc [https://www.zetland.dk/kampagne/mcc]. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective. Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Tina Haahr Musik: Max Ulver www.mindcarecollective.com [https://www.mindcarecollective.com/] Instagram [https://www.instagram.com/mindcarecollective/] YouTube [https://www.youtube.com/playlist?list=PLvUiIiNr7TnUyZbQkyluDNpxUcMBRIJew] LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/lea-hellmann-midtgaard-2a77544a/]

I det her afsnit har jeg journalist, forfatter og ansvarshavende for undersøgende journalistisk på TV, Thomas Breinholt, i studiet. Han har skrevet den populære bog: ’Kan man tænke sig rask’, og netop dét spørgsmål handler dette afsnit om. Vi taler om, hvor afgørende tankens kraft er for vores fysiske sundhed og mentale trivsel, og om hvad vi helt lavpraktisk kan gøre for at drage fordel af tankens kraft. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på: * Hvad placebo (og nocebo) helt præcist er for en størrelse. * Hvorfor vi har besluttet os for, at fjerne smerte ved at puste på vores børn, når de slår sig. * Hvilke kriterier, der skal gøre sig gældende for, at vi kan opnå placeboeffekt hos os selv. * Om vi reelt kan gøre os raske ved hjælp af tankens kraft? Både fysisk og psykisk? * Hvordan Thomas Breinholt selv bruger tankens kraft i sit liv i relation til at trives i det. * Hvad vi (måske?) bør ændre ved den måde, vi behandler sygdomme på i dag. Afsnittet er sponsoreret af Zetland. Du kan via dette link få 2 måneders adgang til Zetland for en 50'er i alt (også hvis du har været medlem før): https://www.zetland.dk/kampagne/mcc [https://www.zetland.dk/kampagne/mcc]. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective. Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Thomas Breinholt Musik: Max Ulver www.mindcarecollective.com [https://www.mindcarecollective.com/] Instagram [https://www.instagram.com/mindcarecollective/] YouTube [https://www.youtube.com/playlist?list=PLvUiIiNr7TnUyZbQkyluDNpxUcMBRIJew] LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/lea-hellmann-midtgaard-2a77544a/]

I det her afsnit har jeg ekspert i opdragelse og familievejleder, Lola Jensen, i studiet. Du har helt sikkert hørt eller set Lola udtale sig om forældreskab og opdragelse i løbet af de sidste mange år, for hun har været i faget i 40 år. I det her afsnit kommer vi rundt omkring i forhold til emnet ’opdragelse’, men afsnittet har især fokus på to emner. Først og fremmest diskuterer vi, hvordan vi taler bedst med børn om svære ting, når vi lever i en verden, der er fyldt med svære ting – såsom krig, klimakrise og skilsmisser. Derudover taler vi også om, hvorfor opdragelse for mange forældre skaber usikkerhed og dårlig samvittighed. Lola fortæller om, hvordan vi skaber sikkerhed i forældreskabet, hvilket gavner både børn og voksne. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på: * Hvordan vi taler bedst med børn om svære emner (om både klimakrise, krig sygdom og skilsmisser) * Hvorfor vi ikke bør droppe opdragelsen, og hvorfor vi meget gerne må sætte grænser og bestemme for at passe på vores børns trivsel. * Lolas model for hvordan du udtrykker sikkerhed overfor dit barn (også når du er usikker), hvilket er afgørende for børns trivsel. * Hvorfor mange mødre i dag er usikre eller tynget af (for meget) dårlig samvittighed i opdragelsen. * Hvad der skal til for at du bliver endnu mere sikker i forældreskabet og sænker skuldrene en tand mere. Afsnittet er sponsoreret af Zetland. Du kan via dette link få 2 måneders adgang til Zetland for en 50'er i alt (også hvis du har været medlem før): https://www.zetland.dk/kampagne/mcc [https://www.zetland.dk/kampagne/mcc]. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective. Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Lola Jensen Musik: Max Ulver www.mindcarecollective.com [https://www.mindcarecollective.com/] Instagram [https://www.instagram.com/mindcarecollective/] YouTube [https://www.youtube.com/playlist?list=PLvUiIiNr7TnUyZbQkyluDNpxUcMBRIJew] LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/lea-hellmann-midtgaard-2a77544a/]

I anledning af påsken får du her en genudsendelse af afsnit 77 med Imran Rashid om, hvordan skærme påvirker vores (og vores børns) mentale sundhed. I dette afsnit taler jeg med læge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid. Vi taler om et emne, der er mere diskuteret end nogensinde. Vi taler nemlig om, hvordan skærme (i sig selv og det der foregår på skærmene især via sociale medier og algoritmer) påvirker vores mentale sundhed. Hvor slemt er det egentlig med de skærme og indholdet på dem? Hvordan påvirker det os hjernemæssigt, kognitivt og socialt? Skærmene og indholdet bag skærmene er kommet for at blive, og vi taler om, hvilke konsekvenser de har for os som voksne og for vores børn, og så taler vi selvfølgelig om, hvordan vi kan være bedst muligt i verden med skærme samtidig med, at vi passer på os selv og vores mentale sundhed. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på: * Hvorfor skærme påvirker os og vores mentale sundhed negativt * Hvorfor det er afgørende at forstå vores biologiske hjerne i snakken om skærmes påvirkning af os * Hvorfor og hvordan skærme påvirker både børn, unge og voksne * Hvor ubevidste, irrationelle og manipulative vi reelt er som mennesker * Hvorfor emnet om skærme og digitalisering stadig er en svær størrelse – men trods alt er en, vi bør være bevidste om og handle på * Konkrete overvejelser vi bør gøre os og råd ift. vores eget og vores børns skærmbrug Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective. Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Imran Rashid Musik: Max Ulver

I anledning af påsken får du her en genudsendelse af afsnit 31 med Imran Rashid om, hvorfor vi har glemt at mærke os selv i en målbar verden. I dette afsnit taler jeg med læge og forfatter, Imran Rashid. Afsnittet tager udgangspunkt i Imrans seneste bog, 'Mærkbarhed' og afsnittet handler om, hvorfor vi har glemt (men bør huske) at mærke os selv i en målbar verden. Imran peger på, at en af de primære årsager til at vi går ned med stress, brænder ud, er ensomme mv. skyldes, at vi har glemt vores evne til at mærke efter, hvad vi egentlig selv føler. Det har vi primært, fordi vi lever i en verden, hvor vi og vores præstationer konstant måles og vejes. I afsnittet taler vi bl.a. om: * Hvad 'Mærkbarhed' er i forhold til 'Målbarhed'. * Forskellen mellem tanker og følelser og om hvorfor det er vigtigt at forstå den forskel. * Hvorfor 'Målbarhed', der bl.a. sikrer produktivitet og effektivitet i samfundet, er skadeligt for vores mentale trivsel. * Hvad vi kan og bør gøre for at få evnen til at mærke efter tilbage (både på individ-, virksomheds- og samfundsniveau). * Hvorfor "menneskelige frikvarterer" i voksenlivet er afgørende, og hvad vi skal gøre for at priortiere dem. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective. Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Imran Rashid Musik: Max Ulver
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned