Bakspejl

Bakspejl

Podcast af DR

DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne. 

Seneste episoder

De bortførte 1:5 - Keiko
En sommerdag i 1983 samles 4 personer rundt om bordet på restaurant Shanghai i København. En af dem er den unge japaner Keiko. Hun drømmer om et eventyrligt liv ude i den store verden, og da hun under middagen bliver tilbudt et job i Nordkorea, takker hun ja med det samme. Men hun har ingen idé om, hvad hun har sagt ja til. Denne serie handler om de fire personer, der sad rundt om bordet. Første kapitel om Keiko Arimoto. Medvirkende: Asger Røjle Christensen. Vært, tilrettelægger, lyddesign: Martin Grønne. Redaktion: Celine Klint og Johanne Mosegaard. Redaktør: Thomas Vinther-Larsen og Hanne Barslund.
27 min - 25. sep. 2023
Den hemmelige ed 4:4 - Forgive & Forget?
Sort røg står op fra gigantiske bål, da briterne forlader Kenya i 1963. En aftale er blevet indgået: Forgive and forget, hedder den. Tilgiv og glem. Det britiske Imperium brænder de arkiver, der dokumenterer koncentrationslejrene og torturen på store bål, og Kenyas nye præsident siger ja til at tilgive og glemme de sidste ti års grusomheder. Det samme gør John Kinga. Men spørgsmålet er, om alt kan tilgives og glemmes? Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne. Vært og tilrettelægger: Celine Klint. Faktatjek: Emma Bjergegaard Jespersen. Redaktør: Hanne Barslund og Thomas Vinther Larsen. Medvirkende: Charles Kinga, John Kinga, Stuart Ward.
25 min - 18. sep. 2023
Den hemmelige ed 3:4 - Dødsdommen
Briterne indfører massearrestationer, koncentrationslejre og offentlige hængninger i 1950'ernes Kenya for at nedkæmpe selvstændighedsbevægelsen Mau mau. En af dem, der fortæller, at han blev forfulgt, arresteret og dømt til døden, er Charles far, John Kinga. Men hvordan kan han sidde her i dag og fortælle sin historie til sin egen søn - og til os? Og hvorfor tog briterne så voldsomme metoder i brug? Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne. Tilrettelæggelse og klip: Celine Klint. I redaktionen: Emma Bjergegaard Jespersen. Redaktør: Hanne Barslund og Thomas Vinther Larsen. Medvirkende: Charles Kinga, John Kinga, Bodil Folke Frederiksen.
30 min - 11. sep. 2023

Populære shows

En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts fra kun 79,00 kr. / måned

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Det får du

Populære shows

Populære lydbøger