Caroline's kaffeklub
Podcast af Caroline Johansen | Girl Boss, Iværksætter & Livsnyder
Lyt med, når jeg inviterer spændende gæster ind til en god kop kaffe og en uformel snak om forskellige emner, der berører din og min sundhed, livskval...
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Alle episoder
5 episoderSommetider så møder man bare nogle mennesker på sin vej, som gør et stort indtryk på én. Sådan et slags menneske er min næste gæst. Hun hedder Malou Lassen, og hun emmer af selvindsigt, ærlighed og åbenhed. Og lige præcis disse områder er essensen af episode 5. Malou og hendes kæreste Alex har lukket hele Danmark ind i deres liv i forbindelse med DR3 serien Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold. I denne episode kommer vi omkring de positive og negative konsekvenser ved at have deltaget i DR3 programmet. Vi taler også om, hvordan det i virkeligheden forholder sig. Vi kommer også ind på Malou’s fortid med en svær depression og udsigterne til en førtidspension. Sidst, men ikke mindst, taler vi om, når forventningerne ikke helt stemmer overens med det man troede i forbindelse med studiestart på en videregående uddannelse. Tag rigtig godt imod Malou Lassen og 5. episode af Caroline’s Kaffeklub. God lyttelyst! I denne episode taler vi om.. .. Malou’s lange, seje kamp fra depression til et liv i balance .. mødet med hendes kæreste Alex og et åbent parforhold .. hvorfor Alex og Malou valgte at lade hele Danmark få et indblik i deres liv .. DR3 serien, som tog en træls drejning .. reaktionerne efterfølgende og grimme kommentar på de sociale medier .. en studiestart, der ikke levede op til forventningerne .. Malou’s planer for fremtiden Min næste gæst offentliggøres på min Instagram profil. Find profilen lige her.
Denne episode er den hidtil ærligste og mest informative episode, som jeg har optaget. Min gæst i denne episode hedder Tina Holm. Hun er stifteren bag virksomheden OCD Liv, og hun har virkelig formået at gøre hendes krise til guld. Tina er varm, bundærlig og tidligere OCD-ramt. I episoden kommer vi omkring alt lige fra Tina’s egne erfaringer med OCD og angst til gode råd og fremtidsudsigter. Tag rigtig godt imod Tina Holm og fjerde episode af Caroline’s Kaffeklub. God lyttelyst! I denne episode taler vi blandt andet om.. .. dengang Tina’s OCD fik hende til at smadre ting og slå sin søn .. hvorfor det er så vigtigt at bryde tabuet omkring psykiske sygdomme .. hvordan du bør agere som pårørende .. bivirkninger ved brug af medicin og udtrapning .. behandlingsmuligheder og fremtidsudsigter Min næste gæst offentliggøres på min Instagram profil. Find profilen lige her.
I denne episode byder jeg velkommen til min gæst, Maya ‘Drøm’ Lützhøft. Maya er kvinden bag bloggen Mayadroem.dk, hvor hun her lever af at skrive om sundhed, træning og den sunde balance. Er du én af de 35.000 følgere, der følger med i Maya’s liv på de sociale medier og på hendes blog? Så har du her muligheden for at lære Maya Lützhøft lidt bedre at kende. I episoden kommer vi omkring emner såsom dating, den sunde balance og sociale medier.. og selvfølgelig meget andet. Tag rigtig godt imod Maya Lützhøft og tredje episode af Caroline’s Kaffeklub. God lyttelyst! I denne episode taler vi om.. .. hvorfor Maya startede sin blog op i sin tid .. hvordan det er at være særligt sensitiv, og hvordan du kan tager hensyn til det karaktertræk i hverdagen .. fordele og ulemper ved at have næsten 35.000 følgere på instagram .. dating, og hvorfor det kan være svært at navigere rundt i .. sundhed og den sunde balance Min næste gæst offentliggøres på min Instagram profil. Find profilen lige her.
I denne episode taler vi om dét at være skilsmissebarn, og hvordan sådan en familiekrise kan være med til at påvirke barnets sundhed og livsglæde i en negativ retning. Min første gæst er Amalie Skov. Hun er både min kære lillesøster, men også skilsmissebarn. Episoden tager udgangspunkt i egne erfaringer, refleksioner og oplevelser samt indsendte spørgsmål af lytterne. Personligt synes jeg, at det er et vigtigt emne at gribe fat i, fordi der netop sidder så mange børn derude, som er påvirket af skilsmisse på den ene eller den anden måde. Tag godt imod anden episode af Caroline’s Kaffeklub. Det både en personlig, lærerig og følelsesladet episode. God lyttelyst! I denne episode kan du høre om.. .. hvordan det hele startede .. hvordan sådan en krise påvirkede hele vores familie .. vores refleksioner og erfaringer som skilsmissebørn .. hvorfor det er så vigtigt at kommunikere i sådan nogle kriser – også selvom det gør ondt .. hvilke konsekvenser det har haft for vores liv i dag .. hvilke gode råd vi giver videre til de forældre og børn, som har skrevet ind Min næste gæst offentliggøres på min Instagram profil. Find profilen lige her.
Det er helt vildt nervepirrende (og en smule grænseoverskridende) at give liv til den første podcast, som jeg nogensinde har optaget, produceret og klippet sammen. Podcasten har været lang tid undervejs, og jeg har lagt både blod, sved og tårer (og penge!) i at få det hele til at gå op i en højere enhed. Tag godt imod min første sæson og min første episode af Caroline’s kaffeklub. God lyttelyst! I denne episode kan du høre om.. .. hvad jeg er for én, og hvad jeg drømmer om .. hvad formålet er med den her podcast .. hvorfor jeg synes, at nutidens sundhedsbegreb er noget værre bras .. hvad jeg definerer som bæredygtig sundhed .. hvorfor jeg vælger at læse noget op fra min gamle dagbog .. hvad jeg anbefaler at bruge sin energi på i stedet for at være utilfreds med sin krop .. hvorfor forandringsvillighed er vigtigt Min næste gæst offentliggøres på min Instagram profil. Find profilen lige her.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timers / måned