Den grønne frekvens

Klimalovens mål er, at vi i Danmark skal reducere vores drivhusgasudledninger med 70% i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, og at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050. I dagens afsnit kommer vi vidt omkring: Vi taler om 70% målet for 2030 - er det et retfærdigt mål for et land som danmark? Vi taler om klimaloven, som skal revideres hvert 5. år - det vil sige i år! Vi taler om de processer, som ligger til grund for klimaloven. Vi taler om, hvad der kunne forbedre klimaloven. Vi taler om den grundlæggende uretfærdighed, som er definerende ved klimakrisen. Vi taler om de forskellige måder at opgøre retfærdighed på i en klimakontekst bl.a. ift. kapacitetsbegrebet, historisk ansvar og klimagæld. Puh, er du også forpustet? Bare rolig, vi har allieret os med økonom og forsker Joachim Tilsted, som er god til at forklare tingene - f.eks. ved Spider-Man analogier. Så hold på hat og briller, for vi har susende travlt! Læs notatet fra Klima- og Omstillingsrådet her: https://www.klimaogomstillingsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Er-70-retfaerdigt-KOR-feb22.-Ny-maj.pdf [https://www.klimaogomstillingsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Er-70-retfaerdigt-KOR-feb22.-Ny-maj.pdf] Produktion * Medvirkende: Jonatan Krause-Jensen (vært), Vibeke Rugaard Christensen (vært) og Joachim Tilsted (gæst) * Tilrettelæggelse: Jonatan Krause-Jensen og Vibeke Rugaard Christensen * Redigering: Jonatan Krause-Jensen og Vibeke Rugaard Christensen * Lyd: Jonatan Krause-Jensen og Vibeke Rugaard Christensen

Hvad stiller vi op med reklamernes magt midt i en eskalerende klimakrise? I 2021 udtalte den britiske naturforsker og - formidler sir David Attenborough, at kampen for at redde planeten nu er en kommunikationsudfordring. Men spørgsmålet er om det er på lige vilkår, når reklameindustrien fortsat poster milliarder ind i klimaskadeligt indhold uden at det får konsekvenser? Den 27. maj udgiver Esther M. Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky bogen "Reklamemagt", som skiller skarpt på reklamernes rolle i klimakrisen. For nogle måneder siden havde vi netop Esther i studiet for at tale om reklamers magt og rolle i den fortsat opadgående forbrugeradfærd, som medvirker til klimakrisen. Så lyt med og få en forsmag på bogen, samt et indblik i, hvilke mekanismer og kneb reklameindustrien benytter sig af i jagten på at øget profit - og øget forbrug. Esther er både medstifter af både Den Grønne Ungdomsbevægelse, samt arbejdsgruppen Propaganda, som kæmper for at indføre skærpede regler for reklamer for fossilindustrien. Siden har hun stiftet bevægelsen Fossilfri Fremtid, som kæmper aktivt mod udvidelse af oliefelter og fossilindustriens magt, hvilket vi også kommer ind på i dette afsnit af Den Grønne Frekvens. Værter: Jonatan Krause-Jensen og Nina Buch Hesthaven. Tilrettelæggelse: Jonatan Krause-Jensen, Nina Buch Hesthaven og Marcus Skjold Pedersen.

Torsdag d. 20 marts holder Nordea generalforsamling. Vi laver nedslag i bankens problematiske historik når det kommer til investeringer i fossil infrastruktur - som det bl.a. er blevet afdækket i en nylig rapport - og diskuterer dens kommunikation på bæredygtighedsområdet. SHOWNOTES Banking on Thin Ice [https://fairfinanceguide.se/media/bkobtmvx/bti-3-report-240127_final.pdf] (Nordic Center for Sustainable Finance m.fl., 2025) Ungdomsaktører: Forbyd den finansielle sektors underminering af klimakampen [https://www.altinget.dk/klima/artikel/ungdomsaktoerer-forbyd-den-finansielle-sektors-underminering-af-klimakampen](Altinget, 2025)

INTRO “We’re capitalists - that’s just the way it is”. Sådan lød de efterhånden famøse ord fra den amerikanske politiker Nancy Pelosi da hun i 2017 blev spurgt af en studerende om, hvorvidt demokraterne ville komme nye kapitalisme-skeptiske strømninger blandt unge i møde. Ordene er udtryk for, hvordan vi ser kapitalisme og økonomisk vækst som en naturlov. Ikke bare i USA - men også i Danmark er der konsensus om, at økonomisk vækst er grundlaget for vores samfund, herunder velfærdsstaten … OG det kommer ofte op når politikere og andre bliver konfronteret med store samfundsproblemer, som klimaforandringerne. Klimaminister Dan Jørgensen udtalte i 2021 at den grønne omstilling rummer historisk store muligheder for grøn vækst og grønne arbejdspladser., og at Danmark allerede er “i førertrøjen takket være vores stærke evner til både at tænke i nye baner og levere fremtidens løsninger til hele verden.” Der findes dog også strømninger mod dette dogme, denne “naturlov”. I Den grønne ungdomsbevægelse findes arbejdsgruppen “De vækstløse”, som bl.a. holder oplæg om vækstkritik og pengesystemer. Vi tog med til et af deres oplæg og fik talt med dem om deres arbejde. Lyd med når vi interviewer De Vækstløse.

INDHOLD Intro: I en undersøgelse fra 2023 spurgte Epinion danskerne, hvordan de troede at Danmark rangerede i forhold til resten af verden hvad angik klimaaftrykket fra vores forbrug. De adspurgte blev præsenteret for fem valgmuligheder, og et stort flertal svarede, at de troede Danmark var gennemsnitlig, eller grønnere, end resten af verden. Kun 1 ud af 5 gættede rigtigt; nemlig at Danmark hører til blandt den sorteste femtedel af verdens lande. Vi danskere har et tårnhøjt forbrug. De fleste husstande har mindst 1 bil, vi spiser mere kød og køber mere nyt tøj end størstedelen af verden. Det betyder også, at klimaaftrykket fra vores forbrug er meget højt. Ud af verdens 176 lande ligger Danmark på 33. pladsen i konkurrencen om de højeste forbrugsudledninger. Og politisk står det sløjt til: Regeringen bruger i sit grundlag den lidt vage formulering, at den vil "undersøge konsekvenserne" af at vedtage et politisk mål for at nedbringe udledningerne fra vores forbrug.” DR kunne sidste år berette, at et flertal i folketinget er “parate til at indføre et politisk mål for at nedbringe Danmarks udledninger fra vores forbrug af varer fra udlandet. Siden da er der dog ikke sket meget. Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Står det virkelig så galt til? Og hvis ja, kan vi så gøre noget ved det? Vi gør status med Charlotte Louise Jensen, uddannet (maskin)ingeniør med phd i sociologiske perspektiver på forbrug, teknologier og omstilling, nu senior advisor hos Concito. Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Står det virkelig så galt til? Og hvis ja, kan vi så gøre noget ved det? Vi gør status med Charlotte Louise Jensen, uddannet (maskin)ingeniør med phd i sociologiske perspektiver på forbrug, teknologier og omstilling, nu senior advisor hos Concito. Shownotes * Rapporten Danmarks globale forbrugsudledninger (CONCITO, 2023): https://concito.dk/files/media/document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf [https://concito.dk/files/media/document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf] PRODUKTION * Medvirkende: Jonatan Krause-Jensen (speak, interview), Vibeke Christensen (speak, interview), Charlotte Louise Jensen (gæst) * Tilrettelæggelse: Vibeke Christensen, Marcus Skjold Pedersen, Jonatan Krause-Jensen, Nina Buch Hesthaven * Redigering: Jonatan Krause-Jensen * Lyd: Marcus Skjold Pedersen