Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Podcast af NIRAS

Begrænset tilbud

3 måneder kun 9,00 kr.

Derefter 99,00 kr. / månedIngen binding.

Kom i gang
Phone screen with podimo app open surrounded by emojis

Mere end 1 million lyttere

Du vil elske Podimo, og du er ikke alene

Rated 4.7 in the App Store

Læs mere Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Den Grønne Sofa er en podcast om bæredygtighed, hvor vi inviterer en række eksperter ind til at tale om de mange forskellige emner og udfordringer, der findes i bæredygtighedens verden. Vi taler om alt fra biodiversitet, Power-to-X, greenwashing, SDG'er til klimakommunikation, social bæredygtighed og meget, meget mere.

Alle episoder

52 episoder
episode Ud i Naturen – eller Ud med Naturen: Fremtidsscenarier for naturen i Danmark Gæst: Alexander Holm (LIVE fra Folkemødet 2025) artwork
Ud i Naturen – eller Ud med Naturen: Fremtidsscenarier for naturen i Danmark Gæst: Alexander Holm (LIVE fra Folkemødet 2025)

Ud i naturen – eller ud med naturen? Hvad skal der til, hvis vi vil give plads til ægte vild natur i Danmark – og hvem sidder egentlig med nøglen? I denne LIVE-optagelse fra ByggeScenen på Folkemødet 2025 er biolog og naturformidler Alexander Holm endnu en gang gæst i Den Grønne Sofa hos værterne Jens Priergaard og Anja Wejs.  Samtalen tager afsæt i to mulige fremtidsscenarier: Ét, hvor statens naturpolitik lykkes gennem frivillige aftaler – og ét, hvor private fonde og ildsjæle bliver dem, der reelt trækker naturen i retning af mere sammenhæng, biodiversitet og vildskab. Vi hører om, hvorfor Alexander Holm foretrækker store vandsalamandere frem for marabustorke, hvorfor "vild med vilje" ikke er det samme som ægte vild natur – og hvorfor regenerativt landbrug og vedvarende energi kun giver mening, hvis vi også tør tage fat på arealforbruget. Samtalen berører også klimaforandringer, invasive arter, sammenstødet mellem byudvikling og vådområder – og hvad vi stiller op, når vi ikke både kan redde naturen og undgå oversvømmelser i byerne. Lyt med, når Alexander Holm sætter ord på både håb og realisme, i kampen for Danmarks natur. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/ [https://www.instagram.com/dengroennesofa/]

30. jun. 2025 - 41 min
episode Grøn omstilling med gummiged: Hvorfor vi også bør tale om entreprenørmaskiner – Gæst: Anders Hedegaard Hansen artwork
Grøn omstilling med gummiged: Hvorfor vi også bør tale om entreprenørmaskiner – Gæst: Anders Hedegaard Hansen

Når vi taler om CO₂-udledning, går samtalen ofte i retning af luftfartsindustrien, shipping eller anden tung transport. Men hvad med de maskiner, der graver, løfter og bygger vores infrastruktur, byggerier og andre anlægsprojekter? Entreprenørmaskiner udleder faktisk betydelige mængder CO₂ på globalt niveau – men omtales sjældent i samme omfang som fly, containerskibe og lastbiler. I dette afsnit af Den Grønne Sofa taler vi med Anders Hedegaard Hansen, Ph.D. og lektor ved Aalborg Universitet, som forsker i energieffektive hydrauliske systemer – særligt til entreprenørmaskiner. Han forklarer, hvordan store dele af energien i disse maskiner går tabt som varme, og hvordan nye teknologier kan genbruge energi og reducere forbruget markant. Vi hører om: * Hvorfor vi ikke "bare" kan skifte dieselmotoren ud med en elmotor * Hvordan smartere systemarkitektur kan reducere energitab og belastning af batterier * Hvilken rolle energieffektivisering spiller i den grønne omstilling  * Og hvorfor energimærkning af maskiner måske er næste skridt mod mere gennemsigtighed og innovation på byggepladsen ADVARSEL! Høj teknisk kompleksitet kan forekomme i dette afsnit om en væsentlig brik i energiomstillingen, som dog har ret begrænset fokus i den offentlige samtale. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/ [https://www.instagram.com/dengroennesofa/]

28. maj 2025 - 34 min
episode Det handler om impact! Aalborg Universitet er på energimission – Gæst: Jakob Stoustrup artwork
Det handler om impact! Aalborg Universitet er på energimission – Gæst: Jakob Stoustrup

Hvordan kan et universitet tage ansvar for at løse nogle af samfundets største udfordringer – uden at gå på kompromis med sin rolle som neutral vidensinstitution? I dette afsnit af Den Grønne Sofa taler vi med Jakob Stoustrup, professor ved Aalborg Universitet og en del af universitetets energimission. Han fortæller, hvordan universitetet arbejder målrettet med at omsætte forskning til konkret forandring gennem en missionsdrevet tilgang. Vi dykker ned i, hvordan AAU samarbejder tæt med virksomheder, myndigheder og civilsamfund i langsigtede partnerskaber, og hvordan projektporteføljer struktureres, så viden og løsninger udvikles i forlængelse af hinanden. Samtalen kredser om energimissionen, hvor målet er at skabe et modstandsdygtigt, borgerinddragende energisystem i Danmark inden 2045 – med fokus på blandt andet Power-to-X, fjernvarme og nye infrastrukturer. Lyt med og hør, hvordan Aalborg Universitet arbejder på at sikre, at forskning ikke ender i skrivebordsskuffer, men bidrager direkte til løsningen af ”vilde problemer” i samfundet. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/ [https://www.instagram.com/dengroennesofa/]

15. maj 2025 - 1 h 3 min
episode Fra Aalborg til Amerika: Hvordan USA’s største havvindmøllepark bliver bygget med komponenter udskibet fra Nordjylland – Gæst: Kristian Thulesen Dahl artwork
Fra Aalborg til Amerika: Hvordan USA’s største havvindmøllepark bliver bygget med komponenter udskibet fra Nordjylland – Gæst: Kristian Thulesen Dahl

Byen med de mange skorstene. I dette afsnit af Den Grønne Sofa skal vi til Aalborg, hvor byens havn ved Limfjorden er et pulserende knudepunkt for regionens industri – men i høj grad også for den grønne omstilling.   Kristian Thulesen Dahl, adm. direktør for Port of Aalborg, er denne uges gæst og fortæller blandt andet den fascinerende historie om, hvordan USA's største havvindmøllepark, som er ved at blive bygget ud for den amerikanske østkyst ved Virginia, bliver konstrueret med komponenter, der udskibes fra Aalborg.   Det gælder tonstunge transformerstationer, transition pieces og møllevinger, som er så store, at virksomhederne, der producerer dem, har stor fordel af at ligge tæt ved en havn, hvorfra de kan udskibes. På den måde er Port of Aalborg – og havne i generel forstand – central for fragt og logistik, som er en afgørende forudsætning i energiomstillingen.   Snakken i podcaststudiet kommer også omkring CO2-infrastruktur, onshore lagring, power-to-x og de mange muligheder for industrisymbioser og testcentre for ny teknologi, som havne er hjemsted for. Naturligvis skal vi også høre om Kristian Thulesen Dahls personlige vej til posten som havnedirektør efter 28 år i Folketinget og dansk toppolitik.     Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og hør, hvorfor det at drive en havn er ligesom at drive et foldboldstadion. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/ [https://www.instagram.com/dengroennesofa/]

01. maj 2025 - 46 min
episode Solenergi på abonnement: En vej frem for SMV’er i omstillingen til vedvarende energi? – Gæst: Anna Riis Hedegaard artwork
Solenergi på abonnement: En vej frem for SMV’er i omstillingen til vedvarende energi? – Gæst: Anna Riis Hedegaard

Hvor bor magten? Magten til at beslutte store investeringer i sol- og vindenergi? Magten til at drive den grønne energiomstilling fremad? Magten til at flytte et samfund? Det lidt diffuse svar er, at den bor ikke bare bag én dør på Christiansborg. Magten til forandring er i virkeligheden spredt ud i hele samfundet og er dermed et komplekst samspil af massevis af små tandhjul, der skal gribe rigtigt ind i hinanden for at få et stort maskineri til at køre – i forandringens retning. Det er erfaringen for Anna Riis Hedegaard, der har brugt mange år af sin karriere på Christiansborg – fx som særlig rådgiver for to klimaministre og politisk chef i Radikale Venstre. I 2021 stiftede hun virksomheden The 0-Mission, som tilbyder en alternativ måde at finansiere vedvarende energi på. For hvad med de mange, mange små og mellemstore virksomheder i Danmark? Dem, der ikke bare kan bygge deres egen energipark eller købe en flåde af metanoldrevne skibe. Hvordan kan de bidrage til energiomstillingen og understøtte produktionen af vedvarende energi? Ønsker du at vide mere om The 0-Mission, kan du finde det lige her: www.the0mission.dk Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og hør Anna Riis Hedegaards bud på et svar. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/ [https://www.instagram.com/dengroennesofa/]

15. apr. 2025 - 39 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.
Phone screen with podimo app open surrounded by emojis

Rated 4.7 in the App Store

Begrænset tilbud

3 måneder kun 9,00 kr.

Derefter 99,00 kr. / månedIngen binding.

Eksklusive podcasts

Uden reklamer

Gratis podcasts

Lydbøger

20 timer / måned

Kom i gang

Kun på Podimo

Populære lydbøger