
dansk
Kultur & fritid
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere Arbejdstitel
En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.
Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano
Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads. Ulla Terkelsen er en af dem, der kan. Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder. Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken. Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.
Om at spise power lunch (med Mette Østergaard, Bo Bech og Lars Thylander)
Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil. En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse. Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København? Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste. I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.
Med Bastian Emil Goldschmidt
Hvad giver man til manden, som har alt? Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst. Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser. Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen. For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit. I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11. december 2025. Ved auktionerne bliver der solgt ure [https://bruun-rasmussen.dk/m/auctions/1008401], smykker [https://bruun-rasmussen.dk/m/auctions/1008402], accessories og en helt særlig flaske champagne [https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/766183DF1540?auction_day_id=1008402], som forventes at skabe stor opmærksomhed.
Om at åbne en succesrestaurant
Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker. Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools. Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol. De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde i verdens bedste køkkener, og selvfølgelig fri for PFAS og andre belægninger. Se mere på Gastrotools.dk
Om lytternes upopulære holdninger
Fodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter. Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej. Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det. At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt hvis dine holdninger ikke følger flertallets. Nogle gange er det nemmere bare at tie stille for at undgå verbale øretæver. Men der er heldigvis andre, der tør. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ samler værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné op på netop upopulære holdninger. Efter deres første afsnit om samme emne for et par måneder siden opfordrede de lytterne til at sende deres egne kontroversielle meninger ind. Og deres indbakker blev fuldstændig oversvømmet. __ Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med den Mercedes-Benz, der netop har lanceret den nye CLA. Mercedes-Benz CLA er en elektrisk bil, der er som skabt til det moderne bymenneske. Rækkevidden er hele 792 km (WLTP), ligesom den lader fra 10%-80% på bare 22 minutter. Med sit sporty design, en helt ny drivlinje og den digitale MBUX Superscreen[1] markerer den helt nye elektriske CLA starten på en ny æra inden for Mercedes-Benz' elektrificerede verden. Det sportslige og aerodynamiske design fanger øjet og gør dig klar til alle slags eventyr. Med en længere akselafstand, korte udhæng og et muskuløst hækdesign er den elektriske CLA en sand atlet i den elektriske æra. Se mere på mercedes-benz.dk
Vælg dit abonnement
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / month
1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.